Sti

"Børns ret til beskyttelse" - Ny konkurrence for alle unge i EU
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

31/07/2008

"Børns ret til beskyttelse" - det er titlen på en konkurrence, som næstformanden for Europa-Kommissionen med ansvar for retfærdighed, frihed og sikkerhed, Jacques Barrot, har lanceret i dag. Børn og unge i EU i alderen 10-18 år opfordres til at lave en plakat om børns ret til beskyttelse i EU. Formålet med konkurrencen er at give disse unge EU-borgere et bedre kendskab til denne rettighed, så de er bedre rustet til at forsvare den.

    De unge, som beslutter sig for at deltage i konkurrencen, vil få til opgave at lave en plakat, der illustrerer idéen om børns ret til beskyttelse i EU. Deltagerne vil blive opdelt i to kategorier efter alder (10-14-årige og 15-18-årige) og skal danne hold, der består af mindst fire unge.

    På nationalt plan vil der foregå en første udvælgelse af plakaterne, og de tre bedste hold i hver aldersgruppe vil blive inviteret til en prisoverrækkelsesceremoni, som afholdes i hvert land den 20. november, der er den internationale dag for barnets rettigheder.

    På EU-plan vil de plakater, som har fået førstepræmie i hvert land, indgå i endnu en udvælgelse, og de tre bedste hold inden for hver aldersgruppe vil blive inviteret til Bruxelles den 7.-9. december for at besøge byen og EU-institutionerne og deltage i en europæisk prisoverrækkelsesceremoni, som kommissær Jacques Barrot vil stå for.

    De bedste plakater vil blive vist på webstederne for Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne og på Europaserveren. De vil desuden kunne anvendes i forbindelse med fremtidige EU-kampagner til forsvar for barnets rettigheder, herunder retten til beskyttelse.

    Læs mere på konkurrencens hjemmeside.

    31. juli 2008

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 31/10/2010  |Til toppen