Sti

EU mod diskrimination
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

30/07/2007

Konkurrence for alle unge i EU

Børn og unge i EU i alderen 12-18 år opfordres - midt i det europæiske år for lige muligheder for alle - til at lave en plakat mod diskrimination i EU. Konkurrencen sigter mod at gøre unge EU-borgere bevidste om EU's indsats på området.

    At bekæmpe diskrimination og sikre ligebehandling og lige muligheder for alle, der bor i EU - navnlig de yngste - er fælles mål for EU og EU-medlemsstaterne, og ved at sige NEJ TIL DISKRIMINATION står vi fast på en af de grundlæggende værdier i EU, som vi må kæmpe for hver dag, erklærede næstformand Franco Frattini, og tilføjede, at det er inden for rammerne af denne konkurrence, at han - nu da EU fejrer sit 50 års jubilæum - foreslår de unge at arbejde sammen i hold om emnet ikke-diskrimination, således at de er bedre rustet til at forsvare og gøre dette princip gældende.

    Unge, der beslutter sig for at deltage i konkurrencen, skal lave en plakat, der illustrerer idéen om ikke-diskrimination i EU. Deltagerne vil blive opdelt i to kategorier efter alder (12-14 årige og 15-18 årige) og skal gå sammen i hold på mindst fire.

    På nationalt plan vil der blive foretaget en første udvælgelse af forslagene, og de tre bedste hold inden for hver aldersgruppe vil blive inviteret til en prisoverrækkelsesceremoni, der afholdes i hvert land den 20. november 2007, der er den internationale dag for børns rettigheder.

    På EU-plan vil vinderne på nationalt plan indgå i endnu en udvælgelse, og de tre bedste hold inden for hver aldersgruppe vil senere blive inviteret til Bruxelles den 15.-17. december 2007 for at se byen og EU-institutionerne og deltage i en europæisk prisoverrækkelsesceremoni, som næstformand Franco Frattini vil stå for.

    De bedste plakater vil blive vist på webstederne for Kommissionens repræsentationer i EU-medlemsstaterne og på Europa-serveren. De vil desuden kunne anvendes i forbindelse med fremtidige EU-kampagner til bekæmpelse af diskrimination.

    Konkurrencen kommer som nævnt ovenfor på et belejligt tidspunkt, eftersom Europa-Kommissionen har besluttet at gøre 2007 til det europæiske år for lige muligheder for alle. Den indgår desuden i Kommissionens politik til bekæmpelse af diskrimination og dens vilje til at integrere dette princip i alle interne og eksterne politikker.

    Konkurrencen er den anden i rækken. Den første blev afholdt i 2006 og vedrørte børns rettigheder, hvor det blev til en 2. plads til Danmark. Sloganet var "Kæmp for dine rettigheder!", og 2237 hold i hele EU indsendte plakater vedrørende børns rettigheder.

    30. juli 2007

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 31/10/2010  |Til toppen