Sti

Det Europæiske Råd i Bruxelles den 30. august 2014 - Konklusioner
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

30/08/2014

Thorning og Tusk

Thorning og Tusk

Topposterne faldt på plads
EU's stats- og regeringschefer har valgt Polens premierminister Donald Tusk som ny formand for det Det Europæiske Råd. Han afløser Herman van Rompuy den 1. december 2014. Ny udenrigschef bliver Italiens udenrigsminister, Federica Mogherini. Hun tiltræder sammen med den øvrige Kommission efter høringerne i Europa-Parlamentet den 1. november 2014.
Natten til søndag meddelte Helle Thorning-Schmidt at den næste danske kommissær bliver Magrethe Vestager!

     Ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd i Bruxelles den 30. august 2014 - Konklusioner pdf - 130 KB [130 KB]

    Udover at besætte de manglende topposter blev en række presserende internationale emner (Ukraine, Rusland, Irak og Mellemøsten) diskuteret!

    Baggrund:


    På deres møde i juni foreslog EU-lederne Europa-Parlamentet Jean-Claude Juncker som formand for EU-Kommissionen og Parlamentet valgte ham den 15. juli.
    Lederne bad også Herman Van Rompuy om at afholde konsultationer om indstillinger til de øvrige topposter.
    I løbet af 2014 skal der ikke blot udnævnes et nyt kommissærkollegie og også en ny formand for Det Europæiske Råd og en ny højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

    Det Europæiske Råds møder ledes af Herman Van Rompuy, formand for Det Europæiske Råd og finder sted i Bruxelles i Justus Lipsius-Bygningen med bistand fra Generalsekretariatet for Rådet.

    Procedure for udnævnelse af topposter i EU:

    Formanden for Det Europæiske Råd

    I henhold til artikel 15, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) vælger Det Europæiske Råd vælger sin formand med kvalificeret flertal for en periode på to et halvt år med mulighed for genvalg en gang.
    Herman Van Rompuy, blev udnævnt første gang i november 2009 og genvalgt i marts 2012. Hans nuværende mandat udløber den 1. december 2014. Han er blevet bedt om at indlede konsultationer med EU’s stats- og regeringschefer at finde frem til den bedst mulige kandidat til at efterfølge ham.

    Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (EU's udenrigschef)

    Repræsentanten er ansvarlig for at koordinere EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og bidrager til dens udformning. Den højtstående repræsentant er også næstformand i Kommissionen og sikrer sammenhæng i Unionens optræden udadtil.
    Det Europæiske Råd udpeger med kvalificeret flertal og i forståelse med Kommissionens formand, den højtstående repræsentant (artikel 18 i TEU). Mandatet er femårigt i lighed med øvrige kommissærers mandat.
    EU’s ledere udpegede Catherine Ashton fra Storbritannien som højtstående repræsentant i november 2009. Hun træder tilbage, når den nuværende Kommissions embedsperiode udløber den 31. oktober.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 20/10/2014  |Til toppen