Sti

Forsigtigt kroatisk "Da" til EU
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

23/01/2012

De kroatiske vælgere sagde i går ja til medlemskab af unionen ved en folkeafstemning søndag. Selv om valgdeltagelsen var behersket - kun 44 procent af kroaterne valgte at afgive deres stemme - , så var resultatet entydigt en opbakning til Kroatiens fremtidige medlemskab af EU. To ud af tre af de afgivne stemmer var for kroatisk medlemskab.

    I Bruxelles glæder man sig over resultatet af afstemningen, for det kroatiske medlemskab kan være med til at bane vejen for sikkerhed og stabilitet på resten af Balkan. Kroatiens naboland Serbien banker også på døren til EU, men her venter man stadig på at få officiel status som kandidatland. Hvorvidt det sker er en beslutning som EU's stats- og regeringschefer har udskudt til topmødet i marts, blandt andet fordi serberne først skal bevise, at de har fortsat dialogen med Kosovo

    Kroatien bliver EU's medlemsland nummer 28, når parlamenterne i samtlige medlemslande har godkendt tiltrædelsestraktaten. Dermed ventes Kroatien at blive fuldgyldigt EU-medlem 1. juli 2013.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 23/01/2012  |Til toppen