Sti

Tillykke, Helle!
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

03/10/2011

Lykønskningsmeddelelse fra José Manuel Barroso til Danmarks nye statsminister Helle Thorning-Schmidt

På Europa-Kommissionens vegne vil jeg gerne ønske Dem varmt til lykke med Deres udnævnelse til statsminister i Danmark.

Deres nye regering tiltræder på et af de vanskeligste tidspunkter i de seneste årtier. Den økonomiske situation giver anledning til alvorlig bekymring, og stabilitet og tilbagevenden til bæredygtig vækst må forsat stå øverst på Den Europæiske Unions dagorden i de kommende måneder og år.

    Danmark kan yde et vigtigt bidrag hertil, og jeg ser frem til i partnerskab med den danske regering at løfte denne opgave, især når Danmark overtager formandskabet for Den Europæiske Union fra januar. Europa-Kommissionen vil give det danske formandskab sin fulde og aktive støtte i de vitale bestræbelser på at fremme væksten, forbedre det indre marked og løse de miljømæssige og sociale udfordringer, som Den Europæiske Union står over for. Jeg håber endvidere, at det vil lykkes det danske formandskab at skabe konkrete fremskridt med hensyn til de kommende flerårige finansielle overslag.

    Jeg ønsker Dem og Deres regering held og lykke i de vanskelige måneder fremover, og jeg ser frem til at møde Dem i Bruxelles om kort tid. Jeg er overbevist om, at De og Deres regering vil leve op til det danske folks forventninger og videreføre den langvarige danske tradition for at bidrage konstruktivt og værdifuldt til fremskridtene i Europa.

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 04/10/2011  |Til toppen