Sti

Kommissionen har netop fremlagt sit forslag til EU's budgetramme for syvårsperioden 2014-2020
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

29/06/2011

Foto©Hemera/Thinkstock

Foto©Hemera/Thinkstock

Europa-Kommissionen nåede onsdag aften til enighed om sit udspil til en budgetramme for resten af årtiet. Budgetrammen fastholdes på ca. 1 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI) og landenes bidrag nedsættes og erstattes af egne EU-indtægter, bestående af henholdsvis en skat på den finansielle sektor og en ny EU-moms, der skal afløse det nuværende momsbidrag til EU fra medlemslandene.

    På landbrugsområdet foreslås 30 pct. af den direkte landbrugsstøtte gjort direkte afhængig af miljøtiltag hos landmanden.
    Gennem omprioriteringer foreslår Kommissionen desuden en kraftig forøgelse af bevillingerne til infrastruktur, der kan binde Europas energi-, transport- og ICT-net sammen, og til forskning og udvikling, der kan skabe vækst og jobs.

    Den flerårige finansielle ramme 2014-2020 fastlægger loftet for de årlige EU-budgetter - EU's 'finanslove' - for resten af dette årti. Den finansielle ramme fastlægger også reglerne for hvordan budgetterne skal finansieres og de enkelte medlemslandes andel af finansieringen.
    EU-budgettet er vigtigt for EU-samarbejdet - trods sin beskedne størrelse målt i forhold til medlemsstaternes offentlige budgetter. Godt 94 pct af budgettet finansierer aktiviteter udført i medlemslandene eller rundt omkring på kloden, mens resten, knap 6 pct, går til lovgivningsarbejdet, administration, bygninger og personale.

    Budgettet finansierer aktiviteter og projekter, som binder EU sammen og skaber merværdi i form af ekstra vækst og beskæftigelse i EU - specielt indenfor transport, energi, ICT, klima og forskning. EU-budgettet bidrager til at gøre en række af især de nye medlemslande rigere - og mere velstående naboer er en fordel for et land som Danmark, som afsætter omkring 2/3 af sin eksport til resten af EU.
    EU-budgettet bidrager også til at finansiere EU-politikker som den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik. Politikker, som efter forslaget skal gøres grønnere og i stadig stigende grad skal sikre en global fødevareproduktion til en hastigt voksende verdensbefolkning. Uden fælles politikker er der overhængende fare for genindførelse af nationalt finansieret statsstøtte, som et lille land som Danmark ville få svært ved at matche.

    Baggrund:


    Den flerårige finansielle ramme fastlægger de langsigtede politiske prioriteringer og fastsætter udgiftslofter for hvert politikområde eller budgetpost. Den finansielle ramme dækker flere år (f.eks. 2000-2006 og 2007-2013) for at sikre en sund og ansvarlig finansiel planlægning og forvaltning.
    Den finansielle ramme er blevet et obligatorisk værktøj i henhold til Lissabontraktaten.
    Ifølge traktaten skal hver finansiel ramme omfatte mindst fem år. Formelt godkendes rammen enstemmigt af Ministerrådet, men først efter at Europa-Parlamentet har givet sit samtykke.

    Beslutninger om egne indtægter - enten indførelse af nye indtægtskategorier eller afskaffelse af kategorier - skal også godkendes enstemmigt af Rådet, men i dette tilfælde skal Europa-Parlamentet kun høres. I øjeblikket findes der tre indtægtskilder (nationale bidrag, moms opkrævet af medlemsstaterne og importafgifter). Historisk har medlemsstaternes bidrag kun udgjort en lille del af indtægterne, men de er i de senere år steget til omkring 70 % på grund af aftaler om liberalisering af handelen.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 04/07/2011  |Til toppen