Sti

Kommissionen mødes med det ungarske formandskab
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

06/01/2011

Foto©iStockphoto/Thinkstock

Foto©iStockphoto/Thinkstock

Den 7. januar vil Kommissionen og hele den ungarske regering afholde et fælles møde i det ungarske parlament. Efter mødet vil Ungarns præsident Viktor Orbán mødes med José Manuel Barroso. Efter planen vil drøftelserne især omhandle EU's økonomiske styring, herunder det "europæiske semester" for samordning af de økonomiske politikker og topmødet 4. februar 2011. Desuden vil man drøfte den ungarske medielov.

    Baggrund:

    Ungarn er et af de tre lande i formandskabstrojkaen, som blev etableret i forbindelse med Lissabontraktatens ikrafttrædelse. For at sikre kontinuiteten i EU-samarbejdet opstiller Ungarn sammen med Spanien og Belgien et fælles arbejdsprogram i overensstemmelse med bestemmelserne i EU's traktater. Programmet dækker således en periode på atten måneder fra januar 2010 til juni 2011.

    De vigtigste målsætninger i det fælles arbejdsprogram er at:

    • revidere Lissabonstrategien for at gøre EU bedre i stand til at overvinde den økonomiske krise, genoprette bæredygtig vækst og sikre øget beskæftigelse og bedre konkurrenceevne
    • forbedre overvågningen af de finansielle markeder
    • udvide den sociale dagsorden og fokusere på de unge, bekæmpe kønsdiskriminering og fattigdom
    • komme videre med EU's aktioner vedrørende energi og klimaforandring
    • skabe større frihed, sikkerhed og retfærdighed (Stockholm-programmet)
    • udforme en overordnet europæisk immigrations- og asylpolitik
    • gøre EU's tilstedeværelse i verden mere sammenhængende og effektiv
    • sikre bedre forsvar af menneskerettigheder og grundlæggende friheder

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 10/01/2011  |Til toppen