Sti

Europa-valg 2009: Brug din stemme - og bliv hørt
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

20/05/2009

Åbning af Europa-Parlamentets 'Opinionsboks' på Kongens Nytorv, onsdag den 20. maj klokken 11.00
Hvad mener du, EU skal beskæftige sig med de kommende fem år? Hvor meget sikkerhed skal vi have? Hvor åbne skal vores grænser være? Hvordan skal vores fødevarer dyrkes? Hvad skal bilerne køre på?

    Europa-Parlamentet giver nu københavnerne mulighed for at fortælle politikerne, hvad de mener, Europa-Parlamentet skal beskæftige sig med. I en blå boks, som fra 20. maj vil være opsat ved Kongens Nytorv i København (bag nedgangen til Metroen/foran Magasin), kan man indtale en videobesked til politikerne, som vil blive vist på skærme uden for boksen og derefter sendt til Bruxelles.

    Onsdag den 20. maj, klokken 11 er der officiel åbning af boksen, hvor det vil være muligt at få en snak om det kommende EU-valg og indtale de første beskeder. Pressen er naturligvis velkommen.

    "Modsat tidligere valg, hvor vi blot har opfordret folk til at stemme, ønsker Parlamentet i år at sætte fokus på nogle af de vigtige temaer, som Parlamentet har direkte indflydelse på," siger Søren Søndergaard, informationschef i Parlamentets kontor i København.

    Boksen er et af elementerne i den fælles europæiske kampagne for Europa-Parlamentsvalget, og lignende bokse er opstillet i alle medlemslande. Et af kampagnens andre elementer er en 3 D installation, som er opstillet på Kultorvet i København.

    Yderligere oplysninger: Malene Chaucheprat 41 11 96 77

    Se eksempler på, hvad andre europæere har sagt i boksen - klik her!

    Se billeder fra den europæiske kampagne her: www.Flickr.com/europeanparliament

    Fakta:

    Den 7. juni 2009 er der valg til Europa-Parlamentet. 736 medlemmer skal vælges, heraf 13 danske medlemmer. Der er valg til Europa-Parlamentet hver 5. år.

    Læs mere her: www.valg2009.eu og www.europarl.dk

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 30/10/2010  |Til toppen