|
I perioden 21. oktober til 2. november viser vi en udstilling med sort/hvide billeder fra tiden mellem 1945 og 1989. Fotografierne kommer fra det verdensberømte fotoagentur Magnum og er på rundrejse til alle Europas hovedstæder. I København er udstillingen åben alle hverdage mellem kl. 10.00 og 16.00.
Skoleklasser, der ønsker en kort introduktion kan henvende sig i receptionen; forhåndsbooking pr e-mail til: klaus.bischoff@ec.europa.eu
Derudover arrangerer vi to debatmøder som gå-hjem-arrangementer.
Det første møde afholdes mandag den 9. november 2009, kl 16.30 – 18.00 - på selve tyveårsdagen for åbningen af muren i Berlin.
Her diskuterer folketingsmedlemmerne Gitte Lillelund Bech (formand for Udenrigspolitisk nævn), Jeppe Kofoed og Holger K. Nielsen med Europa-Parlamentsmedlemmet Anna Rosbach og den tyske politiker Karsten D. Voigt om "Berlinmurens fald og den efterfølgende internationale udvikling". Ordstyrer er redaktør Peter Nielsen fra Dagbladet Information.
Det andet møde afholdes onsdag den 18. november 2009, kl.16.30 to dage efter 20- årsdagen for fløjlsrevolutionen i Prag.
Titlen er "Med egne øjne" og journalisterne Jens Nauntofte, Per Nyholm (JP) Dana Schmidt (POL), Niels Rohleder (Vallekilde Højskole) og Jan Bo Hansen (Weekendavisen) diskuterer det, de så og det der fulgte efter. Også her er redaktør Peter Nielsen fra "Information" ordstyrer.
Efter debatmøderne byder vi på en let forfriskning. Forhåndstilmelding pr. e-mail til: klaus.bischoff@ec.europa.eu
Såvel udstilling som gå-hjem-arrangementerne foregår i Europa-Huset, Gothersgade 115, 1123 København K. og er arrangeret i samarbejde med Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark og Forbundsrepublikken Tysklands ambassade.

|