Sti

Irland stemmer ja til Lissabontraktaten
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

03/10/2009

Fredag den 2. oktober godkendte irerne med overvældende flertal Lissabontraktaten. 59 % af de stemmeberettigede vælgere valgte at afgive deres stemme. Af dem stemte 67,13 % ja og 32,87 % nej. Dermed er Irland omsider i stand til at ratificere traktaten. Polen og Tjekkiet mangler endnu at ratificere Lissabontraktaten før den kan træde ikraft.

 

    Baggrund: I 2008 stemte et flertal af de irske vælgere nej til Lissabontraktaten. Undersøgelser tydede på at vælgerne især var bekymrede for om man efter traktatens ikrafttræden ville kunne bevare irske særstandpunkter på en række områder. På junitopmødet i Bruxelles gav EU's stats- og regeringschefer Irland juridisk bindende garantier vedrørende skat, militær neutralitet og abort. Garantierne skulle overbevise befolkningen om, at traktaten ikke ændrer ved landets nationale suverænitet på disse områder. Dermed blev vejen banet for, at Irland kunne holde en ny folkeafstemning om traktaten.

     

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 30/10/2010  |Til toppen