Sti

Kommissionen evaluerer fremskridtene i henhold til Lissabon-strategien
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

11/12/2007

Den fornyede Lissabon-strategi virker, men EU må foretage yderligere reformer for at få succes i en globaliseret verden, siger Kommissionens årsberetning om fremskridtene i vækst og beskæftigelse

    For tredje gang siden den blev genlanceret i 2005, evaluerer Kommissionen fremskridtene i gennemførelsen af Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse, og resultaterne viser at den virker. Det er hovedkonklusionen i Kommissionens strategiske rapport om økonomiske reformer i Europa, der offentliggøres i dag. Rapporten viser, at Lissabon-strategien bidrager til de seneste meget forbedrede resultater for EU's økonomi. Strukturreformerne begynder også at øge det fremtidige vækstpotentiale og forbedre de langsigtede prognoser.

    Nogle medlemsstater har imidlertid lagt mere beslutsomhed for dagen end andre, og visse tegn på "reformtræthed" har vist sig i de sidste tolv måneder. EU skal presse på med yderligere økonomiske reformer både på fællesskabsniveau og på nationalt niveau i den næste cyklus i Lissabon-strategien for at klare følgerne af den globale finansielle uro og de højere råvarepriser. Rapporten indeholder en række nye politiske initiativer til at takle denne udfordring og styrke EU's bestræbelser på at påvirke og reagere på globaliseringen.

    Rapporten vil blive fremlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i marts 2008.

    Yderligere dokumenter vil fremkomme på siden, når de foreligge

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 31/10/2010  |Til toppen