Sti

Budgettet for 2006: EU's midler udnyttes stadig bedre
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

24/09/2007

De seneste finansielle oplysninger for 2006 bekræfter den positive tendens i udviklingen i EU's budget. Der blev skaffet flere midler til at fremme konkurrenceevnen ved at modernisere udgifterne yderligere; ved at forbedre overvågningen og planlægningen lykkedes det at nå op på en rekordhøj udnyttelse af budgettet, og den store stigning i EU-10-landenes andel af budgettet gjorde det muligt for dem i højere grad at deltage i EU's politikker.

    Finansrapporten vedrørende EU's budget for 2006 viser, at EU gør en stor indsats for at gennemføre strategien for vækst og beskæftigelse.

    "2006 var det sidste år i den foregående finansielle periode, hvor udgifterne til konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse steg med næsten 70 %", sagde EU's kommissær for finansiel programmering og budget, Dalia Grybauskaite. Specielt blev de midler, som direkte var afsat til at fremme konkurrenceevnen, i 2006 forhøjet med 19 % i forhold til 2005.

    Ud af de 106,6 mia. EUR, som blev anvendt i 2006, blev over 37 % brugt til at fremme samhørighed og konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse i alle EU's medlemsstater. 35 % gik til direkte støtte og markedsrelaterede udgifter og 12 % til udvikling af landdistrikter, fiskeri og miljø. 5 % blev brugt til at styrke EU som global partner.

    Hele 91 % af EU's udgifter, over 97,4 mia. EUR, blev brugt i EU-25-medlemsstaterne. De fem største medlemsstater modtog 57,8 mia. EUR eller næsten 60 % af de samlede udgifter inden for EU-25. De største modtagere var de medlemsstater, som har det største befolkningstal, nemlig Frankrig (13,5 mia. EUR), efterfulgt af Spanien (12,9 mia. EUR), Tyskland (12,2 mia. EUR), Italien (10,9 mia. EUR) og Det Forenede Kongerige (8,3 mia. EUR, når man fraregner korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige, der var på 5,2 mia. EUR i 2006).

    EU-10's andel blev stort set fordoblet i forhold til det år, hvor de blev medlem af EU (2004) og steg med 2,4 mia. EUR til 11,5 mia. EUR eller næsten 12 % af de samlede udgifter inden for EU-25. De største modtagere var Polen (5,3 mia. EUR, en stigning på 1,3 mia. EUR i forhold til 2005), Ungarn (1,8 mia. EUR, en stigning på 0,5 mia. EUR) og Tjekkiet (1,3 mia. EUR, en stigning på 0,3 mia. EUR). Desuden modtog Rumænien og Bulgarien næsten 1,1 mia. EUR i førtiltrædelsesstøtte.

    "Dette resultat var alt i alt positivt for de nye medlemsstater, da de alle modtog flere penge fra EU's budget end i 2005. Men de er nødt til at gøre en yderligere indsats i år, specielt inden for samhørighedspolitikken", fastslog budgetkommissær Dalia Grybauskaite. I 2007 vil midler, som er til rådighed fra strukturfondene, men som medlemsstaterne ikke udnytter, for første gang automatisk kunne annulleres i henhold til "n+2"-reglen.

    Spanien modtog stadig den største andel af midlerne til strukturforanstaltninger (5,8 mia. EUR eller 17,8 % af det samlede beløb for EU), efterfulgt af Italien (14,0 %), Tyskland (13,6 %), Grækenland (11,1 %) og Det Forenede Kongerige (9,3 %).

    Ligesom de tidligere år var Frankrig den største modtager på landbrugsområdet (10,1 mia. EUR eller 20,3 % af det samlede beløb for EU), efterfulgt af Spanien og Tyskland (henholdsvis 13,4 % og 13,2 %), Italien (11 %) og Det Forenede Kongerige (8,7 %).

    Dalia Grybauskaite opsummerede perioden 2000-2006 ved at fastslå, at de største stigninger i EU's udgifter havde fundet sted på områderne frihed, sikkerhed, retfærdighed og unionsborgerskab (+ 78 %) og konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse (+ 68 %). Denne tildens vil blive forstærket i perioden 2007-2013.

    I de sidste syv år har Spanien været den største modtager af EU-midler (99,5 mia. EUR for hele perioden), efterfulgt af Frankrig (89,6 mia. EUR), Tyskland (79,1 mia. EUR), Italien (70,2 mia. EUR) og Det Forenede Kongerige (50,2 mia. EUR, når man fraregner korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige, som i alt beløb sig til 36,6 mia. EUR for hele perioden).

    Blandt EU-10-landene var det i den del af perioden, hvor de var medlem af EU, nemlig 2004-2006, Polen, der modtog flest midler (12,1 mia. EUR), efterfulgt af Ungarn (3,9 mia. EUR), Tjekkiet (3,2 mia. EUR), Litauen (2,0 mia. EUR) og Slovakiet (1,7 mia. EUR).

    I 2006 nåede de samlede nationale bidrag til EU's budget op på 87,3 mia. EUR, hvilket er en stigning på under 0,6 mia. EUR i forhold til 2005. De vigtigste bidragydere var fortsat Tyskland (20,1 % af det samlede beløb for EU), Frankrig (17,6 %), Italien (13,7 %), Det Forenede Kongerige (11,3 % efter korrektionen) og Spanien (9,9 %). Resten af indtægterne stammede fra traditionelle egne indtægter (told, landbrugsafgifter og sukkerafgifter på 15,0 mia. EUR), som medlemsstaterne opkrævede på EU's vegne, overskuddet fra 2005 (2,4 mia. EUR) og andre kilder (3,7 mia. EUR).

    Relativt set faldt størrelsen af EU's budget målt i forhold til EU's velstand sidste år til 0,93 % af EU's bruttonationalindkomst sammenlignet med 0,97 % i 2005.

    Udnyttelsesgraden forbedres fortsat og nåede op på 99,3 % i 2006. Disse fremskridt skyldes især bedre planlægning og overvågning fra Kommissionens tjenestegrenes side. Det varslingssystem, som Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne i fællesskab fik indført i budgetforvaltningen, var stærkt medvirkende til, at det lykkedes at nå dette resultat.

    24. september 2007

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 31/10/2010  |Til toppen