Sti

EU@Cannes 2013
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

15/05/2013

Foto©Thinkstockphotos.com

Foto©Thinkstockphotos.com

Den 15. maj går startskuddet til årets filmfestival i Cannes. Frem til den 26. maj er programmet spækket med fremvisninger af det bedste inden for europæisk film samt en række andre aktiviteter. Siden 1991 er der under MEDIA-programmet investeret  1,6 milliarder euro i støtte til filmudvikling, distribution, uddannelse og innovation, med det formål at øge Europas film- og audiovisuelle industris mangfoldighed og internationale konkurrenceevne. Ved årets filmfestival i Cannes deltager 13 MEDIA-støttede film. Syv - herunder Nicolas Winding Refn's Only God Forgives - er med i kampen om De Gyldne Palmer

    Dansk film udmærker sig imidlertid også på andre måder ved dette års Cannes-festival. Den 19. maj modtager Thomas Vinterberg og Zentropa EU's Media-pris for 2013 for deres nye projekt "Kollektivet". Prisen gives til det bedste nye filmprojekt med salgspotentiale, der er berettiget til støtte fra EU's filmprogram Media. Samme Vinterberg er i øvrigt formand for juryen i konkurrencen Un Certain Regard.

    Det går i det hele taget rigtig godt for dansk film i Europa. Danmark har netop fået over 14 millioner kr. i støtte fra EU's MEDIA program til udvikling af en række spillefilm, dokumentarfilm, tv serier og spil. Dermed placerer Danmark sig lige i halen på langt større filmlande som England, Tyskland og Frankrig, når det drejer sig om at opnå støtte til kvalificerede projekter.

    Vi er sikre på at nogle af de film som netop har fået støtte, vil være at finde på næste års Cannes-festival! 

    Baggrund
    Gennem Media-programmet investeres der 755 millioner euro i den europæiske filmindustri i perioden 2007-2013. Omkring halvdelen af støtten ydes til distributører, der viser film, som er produceret uden for deres hjemmemarked, og heraf går 20 % til filmproduktion og resten til fremme af film og uddannelse. De udvalgte produktionsselskaber modtager et støttebeløb på gennemsnitligt 50 000 euro.

    Siden 1991 har Media (forkortelse for "Mesures pour encourager le développement de l´industrie audiovisuelle" (handlingsprogram til fremme af udviklingen af den europæiske audiovisuelle industri)) investeret 1,6 milliarder i udvikling af film, distribution, uddannelse og innovation. Formålet er at øge europæisk films og den audiovisuelle industris mangfoldighed og internationale konkurrenceevne.

    Kommissionen har foreslået et budget på 1,8 milliarder euro til "Et kreativt Europa", hvoraf Media-delen tegner sig for over 900 millioner euro.


    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 14/11/2013  |Til toppen