Sti

Vækst og beskæftigelse i Grækenland
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

18/04/2012

Foto©istockphoto/Thinkstock

Foto©istockphoto/Thinkstock

Kommissionen har vedtaget en meddelelse om prioriterede foranstaltninger, som skal skabe fornyet vækst i Grækenland. Foranstaltningerne skal gennemføres af Grækenland i løbet af 2012 som en del af det andet program for økonomisk tilpasning og skal skabe betingelserne for bæredygtig vækst og jobskabelse og vende de seneste års negative udvikling.

    Meddelelse bekræfter Kommissionens vilje til at hjælpe Grækenland med komme ud af den onde spiral, så reformer kan føre til fornyet tillid og vækst og yderligere fremskridt. I meddelelsen fremhæves det, at betingelsen er fuld gennemførelse af det andet program for økonomisk tilpasning samt at Kommissionen holder fast i sit tilsagn om at støtte Grækenland.

    Baggrund

    Tidligere i marts blev der indgået aftale om en ny økonomisk justeringspakke for Grækenland mellem EU, IMF og de græske myndigheder. Programmet skal reformere den måde, som det græske statsapparat fungerer på, fjerne restriktiv og uigennemsigtig praksis, som har hæmmet effektivitet og økonomisk vækst. Ud over at fastlægge vilkårene for den finansielle støtte til Grækenland i de næste tre år skal programmet anspore til forandringer i græsk erhvervsliv og administration. Kommissionens task force for Grækenland er ved at intensivere den tekniske bistand for at få gennemført gennemgribende juridiske og administrative reformer (med hensyn til beskatning, toldvæsen, eksportformaliteter og sundhedsvæsen) for at sikre tilbagevenden til vækst og en hurtigere og mere effektiv anvendelse af EU's samhørighedsmidler.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 21/05/2012  |Til toppen