|
Initiativet er skabt som et af flere risikodelingsinstrumenter som skal lette finansieringen af Connecting Europe-faciliteten ved at tiltrække privat finansiering til store europæiske infrastrukturprojekter. Formålet er at sætte mere skub i projektobligationsmarkederne samt at tiltrække langsigtede investeringer fra den private sektor ved at mindske risikoen for tredjepartsinvestorer. På denne måde vil der være mulighed for at åbne op for lånekapitalmarkederne som er en vigtig kilde til finansiering af infrastrukturprojekter.
Kommissionen foreslår, at der i 2012-2013, inden for den nugældende flerårige finansielle ramme, iværksættes en pilotfase for initiativet. Pilotfasen skal implementeres i samarbejde med EIB. Det er meningen, at pilotfasen skal omfatte 5-10 projekter i en eller flere af de tre prioriterede sektorer (transport, energi og bredbånd).
|