Sti

Kommissionen godkender forlængelse af bankstøtteordningerne i Danmark
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

29/06/2010

Foto©Hemera/ Thinkstock

Foto©Hemera/ Thinkstock

I henhold til EU's statsstøtteregler har Europa-Kommissionen forlænget garantiordningerne for bankerne i Irland, Spanien og Danmark og en likviditetsordning i Ungarn indtil den 31. december 2010. De forlængede ordninger indebærer, at bankerne skal betale højere præmier for statens garantier og likviditetstilførsler. Formålet hermed er at få bankerne til selv at sikre deres finansiering uden statsstøtte og at begrænse konkurrencefordrejningerne. De fleste af de gældende kriseordninger i finanssektoren udløber den 30. juni 2010.

    Efter aftale med EU's finansministre er forlængelsen af ordningerne betinget af, at staterne opkræver højere præmier, og at der foretages en rentabilitetsundersøgelse af de banker, som fortsat er stærkt afhængige af finansiering i form af statsstøtte. Kommissionen har allerede på disse betingelser forlænget bankgarantiordningerne i Sverige, Tyskland, Østrig og Letland. Ordningerne forlænges i seks måneder indtil udgangen af 2010.

    Dansk garantiordning for nye lån

    Kommissionen har også godkendt, at en dansk garantiordning for nye lån forlænges indtil den 31. december. Den danske ordning blev oprindelig godkendt den 3. februar 2009 og senere forlænget den 17. august 2009 og den 1. februar 2010.

    Kommissionen mener, at foranstaltningerne er i overensstemmelse med de nyligt tilpassede regler for statsgarantier, fordi de er målrettede, proportionelle og af begrænset varighed og rækkevidde og indebærer, at der skal betales højere præmier for statsgarantien.

    Baggrund

    De fleste af de bankstøtteordninger, der blev indført for at sikre finansiel stabilitet under finanskrisen, udløber ved udgangen af juni. Kommissionen godkendte allerede den 23. juni forlængelsen af den tyske redningsordning for kreditinstitutter, den ungarske rekapitaliseringsordning , den østrigske støtteordning for kreditinstitutter og den lettiske bankstøtteordning . Kommissionen er for øjeblikket i gang med at vurdere forlængelsen af garantiordningerne i Nederlandene, Polen og Slovenien, en garanti- og rekapitaliseringsordning i Grækenland og en rekapitaliseringsordning i Polen. En fuldstændig liste over de garanti- og rekapitaliseringsordninger, der udløber i juni, findes i forårets resultattavle for statsstøtte, som blev offentliggjort i maj.

     

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 31/10/2010  |Til toppen