I anledning af presseomtale I flere EU-lande, herunder Danmark, ønsker Europa-Kommissionen at gøre følgende klart: EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Catherine Ashton har ikke anbefalet at EU-landene trækker deres ambassadører hjem fra Syrien. I de drøftelser blandt EU's stats- og regeringsledere og blandt udenrigsministrene, som har fundet sted, har Ashton alene i åbne drøftelser peget på en række optioner; valget mellem disse er op til de enkelte EU-lande. EU's delegation i Syrien er i øvrigt åben.
|