Sti

EU's udenrigspolitik til debat i København
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

09/03/2012

Catherine Ashton

Catherine Ashton

Fredag og lørdag i denne uge besøger EUs højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Europa-Kommissionen, Catherine Ashton, samt udviklingskommissær Andris Piebalgs Danmark. Anledningen er det uformelle møde mellem EUs udenrigsministre i Bella Center. Værter for mødet, som også kaldes Gymnich, er Catherine Ashton og Danmarks udenrigsminister Villy Søvndal.

På mødet skal man blandt andet diskutere strategiske prioriteter for den fælles udenrigspolitik, den fælles europæiske udenrigstjeneste, EUs menneskerettighedspolitik og aktuelle emner på den udenrigspolitiske dagsorden.

    Der er pressekonference med Catherine Ashton og Villy Søvndal i Bella Center lørdag kl. 12:30.

    Søndag d. 11. marts deltager Ashton desuden i et møde i Folketinget for formændene for de nationale parlamenters udenrigsudvalg. Her holder hun et indlæg om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

    I tilknytning til mødet afholder Europa-Kommissionen i samarbejde med det danske formandskab, Københavns og Århus Universitet samt Politiken en forelæsning på Københavns Universitet den 9. marts. Her vil Carl Bildt, Villy Søvndal og Ole Wæver diskutere "Arabisk forår og europæisk efterår – demokratifremme i Mellemøsten og krisestyring hjemme" med hinanden og med publikum. Arrangementet er åbent og gratis og du kan læse mere om det her.

     

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 16/03/2012  |Til toppen