Sti

EU skruer bissen på over for Iran
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

24/01/2012

© Mcpics | Dreamstime.com

© Mcpics | Dreamstime.com

EU's udenrigsministre er dybt bekymrede over den foruroligende udvikling i det iranske atomprogram, og på deres møde den 23. januar blev de enige om en række restriktive foranstaltninger, der berører forskellige sektorer. Ministrene understregede, at der er tale om sanktioner, der "sigter mod at lægge pres på regimet i Iran og påvirke finansieringen af landets atomprogram og ikke om foranstaltninger som er rettet mod det iranske folk".

    EU forfølger en tosporet strategi, hvor sanktioner har til formål at overtale Iran til at indgå i en konstruktiv og omfattende dialog med henblik på at finde en diplomatisk løsning på atomspørgsmålet. I overensstemmelse med denne politik, meddelte højtstående repræsentant, Catherine Ashton, at ministrene var enige om yderligere foranstaltninger, men at døren fortsat været åben for seriøse forhandlinger med den iranske regering.

    Dagens beslutning sker i lyset af den foruroligende udvikling i landets atomprogram. De nye sanktioner medfører blandt andet et EU-forbud mod køb, import og transport af iransk olie, tiltag rettet mod den petrokemiske industri i Iran, samt stærke restriktioner over for den finansielle sektor i Iran. Det blev ligeledes besluttet at indefryse den iranske centralbanks midler i EU.

    Derudover er Rådet fortsat bekymret over den forværrede menneskerettighedssituation i Iran. Løbet af 2011 har Rådet vedtaget en række restriktive foranstaltninger over for de ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne i Iran, men understreger samtidig, at det forbliver parat til at drøfte menneskerettighedsspørgsmål med de iranske myndigheder.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 02/02/2012  |Til toppen