Sti

Verdens Humanitærdag
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

19/08/2011

Foto©Stockbyte/Thinkstock

Foto©Stockbyte/Thinkstock

Kommissionen hylder på Verdens Humanitærdag den 19. august, alle de humanitære hjælpearbejdere, som har viet deres liv til at beskytte og forbedre andres liv, hvis overlevelse er afhængig af bistand.
EU er samlet set verdens største humanitære donor – EU har siden årets begyndelse tegnet sig for over 37 % af den humanitære bistand i verden. Kommissionen gør en aktiv indsats for at sikre, at Europas førerposition på det humanitære område munder ud i konkrete resultater. Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) har over 400 ansatte på 47 lokalkontorer overalt i verden, hvor der er behov for humanitær bistand.

    "Humanitære hjælpearbejdere er ydmyge, men det er deres indsats ikke. De kan hver især gøre en forskel for hundredvis af mennesker, og det kan betyde forskellen mellem liv og død, mellem sult og afsavn eller forhåbning og selvforsyning," påpeger Kristalina Georgieva, EU's kommissær for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring.

    Kommissionen samarbejder med over 200 hjælpeorganisationer. De humanitære partnere tæller bl.a. 14 FN-agenturer, 191 ngo'er og tre internationale organisationer (Den Internationale Røde Kors Komité/Røde Halvmåne, Den Internationale Røde Kors- og Røde Halvmånebevægelse og Den Internationale Organisation for Migration).

    I 2010 bevilgede Kommissionen 1,115 mia. EUR til aktiviteter i regi af verdens mest effektive aktører på det humanitære bistandsområde. Denne støtte har givet lindring og håb til 151 millioner nødlidende mennesker i 80 lande.

    Det er fjerde gang, at verdensdagen for humanitært arbejde markeres rundt om i verden til ære for de humanitære hjælpearbejdere, der har mistet livet, og for at udbrede kendskabet til humanitær bistand i hele verden. FN har valgt "people helping people" (mennesker, der hjælper mennesker) som motto for dette års kampagne. Verdensdagen for humanitært arbejde blev indført i 2008 af FN's Generalforsamling, som valgte den 19. august som mindedag for de 22 humanitære hjælpearbejdere under FN, som blev dræbt ved en bombeeksplosion i FN's kontor i Baghdad, Irak, den 19. august 2003. En af dem var FN's generalsekretærs særlige udsending Sergio Vieira de Mello.

    "Verdensdagen for humanitært arbejde er en dag, hvor vi mindes og sørger – og hvor vi trods farerne viser vilje til fortsat at hjælpe dem, der lider størst nød," siger Kristalina Georgieva.

    Humanitære hjælpearbejdere betaler en høj pris for deres engagement. Kidnapninger, skyderier og dødstrusler indgår i jobbeskrivelsen i Afghanistan, Somalia, Darfur, Sri Lanka og mange andre steder. Ifølge FN er det i løbet af de seneste ti år blevet stadig farligere for hjælpearbejdere at yde hjælp til nødlidende. Angreb på humanitære kontorer og lignende er tredoblet og forårsager ca. 100 dødsfald om året. I 2010 blev der registreret 129 sikkerhedstruende hændelser, som var rettet mod humanitære hjælpearbejdere – 69 blev dræbt, 86 såret, og 87 kidnappet.

    EU er opsat på fortsat at støtte humanitære hjælpearbejdere i deres kamp mod lidelse og elendighed og fortsat at forsvare respekten for humanitære principper.

    EUROPAS HUMANITÆRE INDSATS

    Europa har en lang og stolt tradition for humanitært arbejde og har været ophav til mange af verdens største og mest effektive hjælpeorganisationer.

    EU-medlemsstaterne har gennem årene engageret sig aktivt i arbejdet og generøst støttet ofrene for talrige humanitære kriser.

    EU har aktivt ydet humanitær bistand i mere end 40 år. Det Europæiske Fællesskabs Kontor for Humanitær Bistand (ECHO) blev oprettet i 1992 for at sikre en hurtigere og mere effektiv indsats. Da den nuværende Europa-Kommission i februar 2010 påbegyndte arbejdet, fik ECHO status som et egentligt generaldirektorat (Generaldirektoratet for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse). Overgangen afspejles i Lissabontraktaten, som gør humanitært arbejde og civilbeskyttelse til en fælles opgave og sikrer området en mere fremtrædende rolle. Kristalina Georgieva blev udnævnt til den første kommissær for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring.

    Kommissionen har ydet humanitær bistand i over 100 lande i verden. De største modtagere af EU's humanitære bistand gennem årene har været Kroatien og Bosnien-Herzegovina (under Jugoslaviens opløsning), Sudan, Den Demokratiske Republik Congo, Afghanistan, det besatte palæstinensiske område, Pakistan, Rusland og Burundi.

    Eksempler på større kriser, hvor EU's solidaritet har gjort en stor forskel, er tsunamien i Sydøstasien i 2004 og jordskælvet i Haiti og oversvømmelserne i Pakistan i 2010. Et vigtigt aspekt af Kommissionens humanitære indsats er dens fokus på "glemte kriser", dvs. humanitære situationer, som ikke får bred mediedækning, og hvor Kommissionen ofte en den eneste, der yder humanitær bistand.

    EU er i dag den donor, der yder mest humanitær bistand i verden. Europa-Kommissionen og elleve EU-medlemsstater – Sverige, Det Forenede Kongerige, Tyskland, Nederlandene, Finland, Danmark, Spanien, Frankrig, Irland, Belgien og Italien – er blandt de tyve største institutionelle donorer i verden.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 22/08/2011  |Til toppen