Sti

EU støtter fortsat Tjernobyl
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

26/04/2011

Foto©Hemera/Thinkstock

Foto©Hemera/Thinkstock

Den 19. april besøgte Kommissionsformand, José Manuel Barosso og Kommissær for udvikling, Andris Pielbalgs, Ukraine i anledning af 25-året for atomulykken i Tjernobyl. I forbindelse med deres deltagelse i en konference på højt niveau i Kiev, annoncerede de, at EU nu giver 110 millioner € i udviklingsstøtte ud over de i alt 470 millioner €, EU har givet i støtte siden ulykken. Pengene går til at sikre at Tjernobyl ikke udgør nogen fare hverken for lokalbefolkningen eller miljøet, blandt andet ved at indkapsle reaktorerne.

    I sin tale udtrykte Barosso stolthed og glæde over, at EU fortsat er den største donor af udviklingsstøtte til Tjernobyl og derved har kunnet bidrage massivt til genopbygningen og sikringen af området efter atomulykken.

    Barosso understregede vigtigheden af, at vi løbende arbejder sammen på internationalt niveau for at fremme sikkerheden og undgå lignende ulykker i fremtiden. Dette står særligt klart i lyset af de seneste, tragiske begivenheder i Japan.

    Barosso lagde vægt på, at atomulykker ikke respekterer landegrænser, og at det derfor bør være en fælles opgave at sikre forebyggelse og sikkerhed. Han talte for, at man globalt intensiverer samarbejdet om at styrke sikkerheden ved anvendelse af atomenergi og -teknologier.

    Udviklingsstøtten på 110 millioner € fra EU er hårdt tiltrængt. Der er brug for yderligere 740 millioner € fra det internationale samfund, hvis alle de planlagte projekter omkring Tjernobyl skal kunne gennemføres til 2015.

     

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 26/04/2011  |Til toppen