Sti

Nelson Mandela fylder 90 år
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

18/07/2008

Nelson Mandela fylder i dag 90 år og han bliver fejret af hele verden. Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso var en af de første til at lykønske fødselsdagsbarnet: "Tillykke med fødselsdagen, Nelson Mandela! Jeg ser med glæde frem til din 100 års, som bliver lidt af en fest!".

    Udtalelse af Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso i anledningen af Hr. Nelson Mandelas 90 års fødselsdag: "På vegne af hele Europa-Kommissionen og mig selv, glæder det mig at lykønske Nelson Mandela på hans 90 års fødselsdag.
    Jeg vil gerne benytte lejligheden til at hylde et liv viet til menneskerettigheder og alle menneskers værdighed, uden hensyn til hans eller hendes etniske herkomst.
    Der er et afrikansk ordsprog som lyder "until the lion has his own storyteller, the hunter will always have the best part of the story". Der gik lang tid, alt for lang tid, før løven Nelson Mandela fængslet og tvunget til stilhed, var i stand til at fortælle sin historie og sit folks historie. Da han endelig kunne, handlede den om frihed og forsoning.

    Jeg kan tydeligt huske den første gang jeg mødte Nelson Mandela. Det var i Namibia, på Namibias frihedsdag, endda inden han blev Sydafrikas præsident. Og jeg var der i 1994 til hans indsættelse som præsident af Sydafrika. Det var et stort øjeblik, som jeg aldrig glemmer.
    Nelson Mandela har været og fortsat vil være en inspirationskilde for flere generationer af afrikanere og verdensborgere. Hans liv illustrerer viljens kraft, modet, frihedens kraft og styrken ved forsoning.

    Tillykke med fødselsdagen, Nelson Mandela! Jeg ser med glæde frem til din 100 års, som bliver lidt af en fest!"

    18. juli 2008

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 31/10/2010  |Til toppen