Sti

Debatmøde om "den kinesiske udfordring"
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

27/06/2007

Med undertitlen "trusler og muligheder for Europa" afholdt Europa-Kommissionen, Repræsentation i Danmark, i samarbejde med Innovationsrådet onsdag den 27. juni 2007 et morgendebatmøde i Europa-Huset, Gothersgade 115 i København.

    Baggrunden for mødet var den nyligt offentliggjorte rapport om EU og Kina. Denne rapport er afslutningen på en række studier af forskellige aspekter af EU - Kina relationen. Læs rapporten - klik her...

    Dette forskningsprojekt og udarbejdelsen af rapporten har været ledet af professor Per Jenster, og Per Jenster fremlagde under mødet rapportens konklusioner, herunder sine bud på de største trusler og muligheder, som den stærke vækst i Kina medfører for Danmark og resten af EU.

    Herefter gav repræsentanter fra 2 danske virksomheder, Danisco og Arkitema deres praktiske erfaringer med at etablere sig på det kinesiske marked.

    Leif Kjærgaard, Chief Technology Officer, fra Danisco fortalte om Daniscos overvejelser og strategi i forbindelse med etablering fra primo 1990 og gav et spændende indblik i de - positive resultater - som det havde lykkedes Danisco at opnå ved produktionen i Kina.

    Per Feldthaus, adm. direktør, fra Arkitema præsenterede de udfordringer, som en mindre virksomhed som Arkitema var stødt på siden Arkitema vandt en arkitektkonkurrence med et større hospitalsbyggeri og siden i forbindelse med etablering i Kina.

    Kontorchef ved Europa-Kommissionens kontor for Kina, Franz Jessen, der har stor personlige erfaring med Kina og Asien i øvrigt, kunne præsentere de fremtidige muligheder for samhandel mellem Kina og EU, samt give et godt indblik i de forhandlinger, der var foregået mellem parterne. Han gav et indlæg om de makroøkonomiske og politiske forhold der gør sig gældende i forbindelse med samhandel med Kina.

    Debataktiviteten sikredes ved en aktiv deltagelse fra de ca. 45 deltagere fra toppen af dansk erhvervsliv, og det spørgelystne selskab kunne se samtlige spørgsmål besvaret fra flere vinkler fra det meget spændende panel.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 31/10/2010  |Til toppen