Sti

Fri bevægelighed
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

14/03/2014

Foto©Istockphoto/Thinkstock

Foto©Istockphoto/Thinkstock

I lyset af debatten i Folketinget om retten til forskellige sociale ydelser inden for rammerne af den fri bevægelighed minder vi lige om, hvad baggrunden er for EU reglerne:
Det ofte anvendte udtryk ”velfærdsturisme" giver det misvisende indtryk, at EU-borgere, som modtager danske velfærdsydelser, alle er kommet til Danmark med det ene formål, lovligt eller ulovligt, at få del i velfærdsydelserne...

    Da Kommissionen i oktober 2013 bad medlemslandene om at dokumentere omfanget af EU-borgeres påståede svindel med eller misbrug af velfærdsydelser viste medlemslandenes bidrag, at der ikke finder udbredt eller systematisk misbrug og svindel sted. Danmark havde f.eks. registreret blot 39 tilfælde af misbrug eller svindel i 2012.

    Alligevel skal svindel og misbrug naturligvis tages meget alvorligt. Som med alle rettigheder, er der forpligtelser knyttet til retten til fri bevægelighed, og medlemslandene må gerne tilbageholde velfærdsydelser i tilfælde af svindel eller misbrug. Kommissionen har desuden i december 2013 udarbejdet en vejledning for medlemslandene med fem konkrete tiltag, som medlemslandene kan benytte sig af til at forebygge og bekæmpe svindel og misbrug.

    Hvad angår reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed kan man anføre dette:

    • Arbejdskraftens fri bevægelighed er et af de grundlæggende principper i EU-samarbejdet. Det er til fordel for den enkelte arbejdstager, som kan søge derhen hvor arbejdet er, og for det enkelte medlemsland, som kan tiltrække og ansætte den arbejdskraft, som dets arbejdsgivere har brug for. Arbejdskraftens fri bevægelighed vurderes siden 2004 at have bidraget med en samlet vækst på knap 1 % af BNP i de lande, som allerede var medlem af EU i 2004, heriblandt Danmark.
    • Reglerne om vandrende arbejdstageres rettigheder, herunder deres ret til velfærdsydelser, stammer helt tilbage fra 60erne og begyndelsen af 70erne. De fandtes altså allerede, da Danmark tiltrådte EF i 1973. De blev senest opdateret i 2004, hvor de blev vedtaget med enstemmighed. Også Danmark stemte for reglerne.
    • EU-borgeres rettigheder som vandrende arbejdstagere er fastlagt i to EU love, såkaldte forordninger. Forordninger gælder direkte i medlemslandene, og skal ikke først omskrives til national lov. De gælder også i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Forordninger bruges når man vil sikre, at reglerne gælder på fuldstændig samme vis i alle medlemslande, og ikke bliver fortolket forskelligt. Eventuelle nationale love på et område dækket af en forordning må ikke være i strid med forordningen. Kommissionen har vurderet, at den danske lov om børnepenge er i strid med den relevante forordning.
    • Hovedformålet med reglerne er at sikre, at vandrende arbejdstagere ikke mister deres ret til velfærdsydelser fordi de tager arbejde i et andet EU-land. Eftersom man betaler skat i det land hvor man arbejder er det også det land, som er ansvarligt for at udbetale velfærdsydelser. I Danmark betaler EU-borgere skat fra første dag de arbejder.
    • Reglerne om EU-borgeres adgang til velfærdsydelser bygger på to principper:

      1. Et ”sammenlægningsprincip”, som betyder, at der i forbindelse med vurdering af ret til velfærdsydelser skal tages højde for perioder med arbejde i andre EU-lande (typisk hjemlandet). Der er intet til hinder for, at et medlemslands lovgivning stiller krav om, at man skal have arbejdet en bestemt periode før man kan få en bestemt ydelse (f.eks. de danske regler om 296 timers arbejde i de seneste tre måneder som betingelse for at kunne få udbetalt dagpenge). Men når man beregner om perioden er opfyldt, skal tidligere arbejde i andre EU-lande tælles med. Det er også på den baggrund, at Kommissionen har stillet spørgsmål ved det danske optjeningskrav i forbindelse med ret til danske børnepenge, da den danske lov kræver to års ophold eller arbejde i Danmark, uden at tælle ophold eller arbejde i andre EU-lande med. Princippet er til for at undgå, at vandrende arbejdstagere starter forfra med deres optjening, hver gang de flytter til et andet EU-land for at arbejde.

      2. Et ”eksportabilitetsprincip”, som betyder, at visse ydelser kan sendes eller tages med ud af opholdslandet. Det gælder børnepenge, som må sendes til det land, hvor børnene opholder sig (typisk hjemlandet). Det gælder også dagpenge, som må medtages til et andet EU-land i op til tre måneder i forbindelse med arbejdssøgning dér. Princippet er til for at sikre, at arbejdstageren skal kunne vedblive med at være mobil i sin søgning efter arbejde og fordi arbejdstagerens rettigheder ikke er betingede af, at familien følger med.
    • Derudover gælder det overordnede princip, at EU-borgere ikke må udsættes for forskelsbehandling i forhold til opholdslandets egne borgere. Det omfatter også indirekte forskelsbehandling, f.eks. i form af krav, som EU-borgere i praksis har sværere ved at leve op til end landets egne borgere. Krav om lange perioder med bopæl som betingelse for ret til velfærdsydelser vil således oftest blive betragtet som en form for indirekte forskelsbehandling.
    • Eftersom vandrende arbejdstageres personlige forhold varierer, har Europa-Domstolen desuden gentagne gange fastslået, at der i spørgsmål om ret til velfærdsydelser skal foretages en konkret vurdering af den enkelte arbejdstagers forhold. Medlemslandene må derfor ikke have regler, som automatisk udelukker vandrende arbejdstagere fra adgang til velfærdsydelser.
    • Tusindvis af danske statsborgere modtager hvert år barnbidrag i Sverige, nedsættelse af ejendomsskatten i Belgien for hvert barn i hustanden, Kindergeld og Erziehungsgeld i Tyskland, og så videre. Rettighederne går altså begge veje. Danskere, som arbejder i EU eller i et EØS-land (Norge, Island, Lichtenstein) samt Schweiz, nyder på grund af reglerne om fri bevægelighed godt af disse landes sociale sikringsrettigheder. For tiden er det især danskere, der er søgt til Norge efter arbejde, som nyder godt af rettighederne, samt naturligvis de Øresundspendlende danskere, som er bosat i Sverige.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 17/03/2014  |Til toppen