Sti

EU-mikrofinansieringsfacilitet på 100 mio. EUR til at starte små virksomheder
RSS feed
Send til en venSend til en venPrintPrint

02/07/2009

Europa-Kommissionen har i dag fremsat forslag om at etablere en ny mikrofinansieringsfacilitet, der yder mikrolån til små virksomheder og til personer, der har mistet deres arbejde, og som ønsker at starte deres egen lille virksomhed. Budgettet vil til at begynde med være på 100 mio. EUR, på grundlag af hvilket der i et fælles initiativ med internationale finansinstitutter, især EIB-gruppen, vil kunne tilvejebringes mere end 500 mio. EUR.

    Den økonomiske krise vil betyde 3,5 mio. tabte arbejdspladser i EU i år. Finanskrisen har sat en stopper for kreditgivningen til personer, der ønsker at starte eller udvikle deres egen virksomhed, udtalte Vladimír Špidla, kommissær med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold. I den nuværende lavkonjunktur ønsker vi at give ledige en ny start ved at lette adgangen til kredit i forbindelse med etablering eller udvikling af nye virksomheder. Og vi ønsker at hjælpe de små virksomheder med yderligere udvikling på trods af krisen. Det vil bidrage til at skabe nye arbejdspladser. EU kan tilføje reel merværdi ved i samarbejde med EIB-gruppen at forbedre kreditmulighederne og give flere mennesker en chance for at realisere deres drømme om at blive iværksættere.

    Læs mere

    Seneste

    Flere
    Seneste opdatering: 30/10/2010  |Til toppen