Europa-Kommissionen
EUROPA DIARY 2011-2012

Handel består ganske enkelt i den simple præmis, at hvert land skal gøre det, det er bedst til. Et land behøver ikke være det absolut bedste til at producere noget, men hvis det er lidt bedre end andre, giver det mening for landet at specialisere sig på det område og at få dækket andre behov gennem handel. Det kaldes komparativ fordel, og det giver noget til alle handelspartnere.

Set fra det perspektiv, er handel godt for alle lande, der vil være med, mens de lande, der lukker sig selv fra resten af verden, taber i det lange løb. Ved hjælp af aftaler om at reducere afgifter og andre forhindringer for handel, ønsker EU at åbne nye markeder for europæiske virksomheder og dermed at skabe jobs og mere vækst.

Udover varer og services, hænger handel også tæt sammen med bevægeligheden af international valuta, hvilket også fremmer vækst og udvikling. I gennemsnit investerer EU hvert år 380 milliarder euro over hele verden, mens andre lande investerer over 277 milliarder euro i Europa.

Ligesom de 27 EU-lande deler et fælles marked og en fælles ydre grænse, deler de også en fælles handelspolitik. Det er den Europæiske Handelskommissær, der sidder ved forhandlingsbordet på landenes vegne i Verdenshandelsorganisationen (WTO) og andre individuelle handelspartnere. Ved at samarbejde udgør EU-landene tilsammen nok slagkraft til at forme et åbent international handelssystem bygget på fair regler – og sikre, at reglerne overholdes.

Udover sin enorme rolle i WTO, arbejder Europa- Kommissionen direkte sammen med Europas samarbejdspartnere for at fjerne problemer for eksportører, åbne nye muligheder for investering og reducere mængden af kopivarer og piratkopiering af europæiske varer. Samtidig er Europa-Parlamentet involveret i en handelspolitik, som sikrer, at den almindelige borgers mening tages med i forhandlingerne.

EUs handelspolitik fokuserer ikke kun på at skabe jobs og økonomisk vækst i Europa, men har også som mål at hjælpe mennesker i fattigere lande med at handle sig vej ud af fattigdom. Europa har derfor åbnet sine markeder for import fra de fattigste lande og hjælper landene med at få stor gavn af de muligheder, som handel giver.

Samtidig med at vi handler med vores partnere, forstærker EU også internationale bestræbelser på at beskytte miljøet og bekæmpe klimaforandringer, styrke arbejdsforhold og sikre de højeste standarder for sundhed og sikkerhed i forhold til de produkter, vi køber og sælger.

Jeg kan godt lide at vide, hvad jeg køber, og hvor det kommer fra og prøver at undgå kopivarer. Hvis det handler om fødevarer, er det især vigtigt at vide, hvor de kommer fra. - Valentina, 18, Belgien.