Innovation i EU – et nyt program under Europa 2020-strategien
Innovation i den bredeste forstand betyder nytænkning, hvilket skaber værdi. Det er vores evne til at skabe den fremtid, vi ønsker. Som sådan giver innovation nye kilder til vækst.
EU's økonomi er langsomt ved at komme sig oven på finanskrisen, og samtidig er der behov for at imødegå globale udfordringer. Det har gjort innovation vigtigere end nogensinde. Udfordringer såsom klimaforandringer, energi, fødevaresikkerhed, sundhed og en aldrende befolkning kan kun imødegås gennem innovation, nye løsninger.
EU har næsten 20 års innovationspolitik bag sig med enestående resultater og forsat forbedring af Europas innovationsindsats. Men i innovationens natur ændrer verden sig hastigt, og det er på denne baggrund, at Kommissionen har udarbejdet et forslag, som en del af Europa 2020-strategien om "Innovation i EU".
Antonio Tajani på pressekonferencen om "Innovation i EU" den 6. oktober 2010
Innovation i EU sætter fokus på nytænkning, som tager fat om de store sociale udfordringer udpeget i Europa 2020-strategien, stræber efter en bred definition af innovation og sigter mod at involvere interesserede parter og regioner i innovationscyklussen.
De underliggende mål er følgende:
-
At styrke Europas videngrundlag og mindske opsplitningen – ved at fremme ekspertisestrukturer inden for uddannelse og kompetenceudvikling, realisere det europæiske forskningsrum og fremme Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.
Som en nylig undersøgelse viser, vil vi ved at nå vores mål om at investere 3 procent af BNP i F&U kunne skabe 3,7 millioner job og øge det årlige BNP med op til 795 milliarder euro inden 2025.
-
At få de gode idéer ud på markedet – ved at forbedre adgangen til finansiering for innovative virksomheder, skabe et indre innovationsmarked, fremme åbenhed og udnytte Europas kreative potentiale.
-
At fjerne sociale og geografiske uligheder – ved at sprede fordelene ved innovation over hele EU med intelligent specialisering og større socialt udbytte (med den offentlige sektor og social innovation).
-
At forene kræfterne for at skabe gennembrud – ved at lancere specifikke initiativer kaldt "europæiske innovationspartnerskaber", der sigter mod at fjerne flaskehalsene på både udbuds- og efterspørgselssiden, og sørge for at almindelige europæere får fordel af innovationen så hurtigt som muligt.
Sammenligninger mellem EU og Kina
Bemærk: Sammenligningerne er baseret på de senest tilgængelige data: 2008 for alle indikatorer bortset fra: internationale sampublikationer (2009); oftest citerede publikationer (2007); offentlig-private sampublikationer (2007); PCT-patenter (2007);beskæftigelse inden for vidensintensive aktiviteter (KIA) (2007). For Kina: ingen tilgængelig data for nye doktorgrader, venturekapital, patentomkostninger og beskæftigelse inden for vidensintensive aktiviteter (KIA).
Eksempler på vigtige politikker:
-
Adgang til finansiering – undersøgelser viser konstant, at virksomheder ser dårlig adgang til finansiering som den største hurdle for innovation på linje med bureaukrati.
Offentlig investering skal hjælpe til at fremme privat investering. Frem til i dag har bidraget på 400 millioner euro fra EU's program for konkurrenceevne og innovation til lånegarantier og risikovillig kapital skabt investeringer på 9 milliarder euro og gavnet omkring 70 000 små virksomheder.
Men det er ikke nok. Europa investerer omkring 15 milliarder euro mindre hvert år i risikovillig kapital end USA. Innovation i EU foreslår derfor en ordning for grænseoverskridende risikovillig kapital, samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank om at udbygge EU-ordningerne og udnævnelse af en ledende skikkelse, der skal sætte innovative virksomheder og investorer sammen på tværs af grænserne.
-
Indkøb af innovation – offentlige organer bruger over 2 billioner euro på forsyninger, arbejdskraft og tjenesteydelser hvert år. Kun en lille del af de penge bruges på innovative produkter og tjenester – et kæmpe spild af muligheder.
Det skyldes forkerte incitamenter, mangel på viden og evne og fragmenteret efterspørgsel. Vi vil derfor yde finansiel støtte til offentlige myndigheder i hele EU til at udvikle redskaber som innovative specifikationer.
-
Designtænkning – selvom det ofte forbindes med æstetik og "udseende", ligger der meget mere bag anvendelsen af design. Det bliver i stigende grad anerkendt som en central disciplin, når ideer skal bringes til torvs og omsættes til brugervenlige og tiltrækkende produkter.
I forbindelse med tjenesteydelser, systemer og organisationer fremmer brugerorienteret designtænkning innovative forretningsmodeller, organisationsrelateret innovation og andre former for ikketeknologisk innovation.
Vi vil derfor lancere et europæisk initiativ for innovativ design, der er en åben og fleksibel platform til udvikling af konkrete forslag til, hvordan vi bedre integrerer design, brugeraspekter og andre ikketeknologiske aspekter i innovationspolitikken og -støtten.
-
Innovation i den offentlige sektor – Med udgangspunkt i den vellykkede europæiske resultattavle for innovation, der måler innovationsresultater i EU-landene og skaber incitamenter for og dokumenterer nationale politikker, starter vi et pilotprojekt i form af en europæisk resultattavle for innovation i den offentlige sektor, så vi kan dele informationer om innovation i den offentlige sektor og på sigt dokumentation for effektive politikker og benchmarking.
-
Social innovation – Kommissionen vil i 2011 lancere et pilotprojekt for europæisk social innovation, der skal give adgang til ekspertviden og være et "virtuelt knudepunkt" for sociale iværksættere og offentlige og ikke-udbyttegivende organisationer.
Mere information:
