Sti

Ti måder du kan bekæmpe klimaforandringer på

Klik på tallet nedenfor for at se tips til, hvordan du kan bidrage til kampen mod klimaforandringer.

Tips

Skru ned!

Ved at tage nogle små skridt kan du bidrage til den globale indsats overfor klimaforandringerne - og spare penge på dine el- og varmeregninger! Se hvor nemt det er med disse enkle tips.

  • Du kan spare masser af energi og penge ved at undlade at varme dit hjem for meget op. Hvis du sætter temperaturen bare 1°C ned, kan du skære 5-10% af familiens energiregning og undgå op til 300 kg CO2-udslip pr. husholdning pr. år.
  • Programmer din termostat. Du kan på en omkostningseffektiv måde sænke den mængde energi, du bruger til opvarmning af hjemmet ved at programmere din termostat sådan, at om natten eller når du ikke er hjemme, sættes temperaturen lavere, og når du vågner om morgenen eller kommer hjem, er temperaturen behagelig igen. Dette kan reducere din varmeregning med 7-15%.
  • Tænk på at udskifte dine enkeltglasvinduer med dobbelte eller tredobbelte vinduer - dette kræver en startinvestering, men det vil halvere den energi, der går tabt gennem vinduerne, og det tjener sig hjem på langt sigt. Hvis du søger det bedste, markedet kan byde på (trærammer med to- eller trelagsglas med energiglas og fyldt med argon-gas), så kan du spare mere end 70% af energitabet.
  • Når du lufter ud i huset, skal du blot åbne vinduerne nogle få minutter i stedet for at lade varmen slippe ud over en længere periode. Hvis du efterlader en lille sprække hele dagen igennem, vil den energi, der skal til for at holde det varmt inden døre gennem seks kolde måneder (10°C eller lavere udendørstemperatur) ville medføre næsten 1 ton CO2-udslip.
  • God isolering af hjemmet er en af de mest effektive måder at reducere CO2-udslip på og at spare energi i det lange løb. Varmetab gennem vægge, tag og gulv er normalt ansvarlige for over 50% af det samlede rumvarmetab. Isolér din varmtvandsbeholder, rørene i centralvarmeanlægget samt hulmure og sæt alufolie bag radiatorerne.
Hvis du sætter temperaturen bare 1°C ned, kan du skære 5-10% af familiens energiregning og undgå op til 300 kg CO2-udslip pr. husholdning pr. år.
  • Husk, at det har betydning, hvor du placerer dit køleskab og din fryser - hvis de placeres ved siden af komfuret eller kedlen, forbruger det mere energi, end hvis de stod alene. Hvis du for eksempel placerer dem i et varmt kælderrum, hvor stuetemperaturen er 30-35°C, er energiforbruget næsten det dobbelte og kan medføre ekstra 160 kg CO2 -udslip for køleskabe om året og 320 kg for frysere.
  • Hvis du har et gammelt køleskab eller fryser, så sørg for jævnlig afrimning. Det er endnu bedre at udskifte dem med nyere modeller, som alle har automatisk afrimning og generelt er op til dobbelt så energieffektive som deres forgængere. Når du skal købe nye apparater (ikke alene køleskabe, men også vaskemaskiner, opvaskemaskiner etc.), så vælg dem med EU-energimærkning A+, hvilket betyder, at de er meget effektive - men du bør også sammenligne energiforbruget blandt A+ mærkede apparater, da det kan variere.
  • Vær omhyggelig med, hvilke indstillinger du bruger - hvis du indstiller dit køleskab på den køligste indstilling, vil du ikke alene forbruge mere energi; din mad vil ikke holde sig frisk så længe, fordi den kan blive ødelagt ved frysning.
  • Det er ren fornuft ikke at sætte lun eller meget varm mad i køleskabet. Du sparer energi ved at lade den køle ned, før den sættes i køleskabet.
  • Måske skal du kontrollere, om dit vand er for varmt. Varmtvandsbeholderens termostat behøver ikke at stå på mere end 60°C. Det samme gælder kedlen til centralvarmeanlægget. Husk på, at 70% af den energi, der bruges i husstande i EU, bruges til opvarmning af huse, og andre 14% på opvarmning af vand.
  • Menneskeskabte aktiviteter genererer seks gigaton kuldioxid om året, og jorden kan kun optage tre gigaton. Resten opsamles år for år i atmosfæren og forstærker drivhuseffekten. Husk at spare på energien!
  • Fyld fryseren op!
    Den bruger mindre energi, når den er fyldt. Det kræver mindre energi at holde en fyldt fryser kold, end hvis den er tom. Hvis den ikke er fyldt op, kan du lægge nogle flasker med vand eller gamle aviser i den – indtil du har noget at fylde i den igen.
  • Rens køleribberne på bagsiden af køleskabet for støv.
    Så kan det lettere slippe af med varmen og køler på den måde mere energieffektivt. Når køleribberne er støvede, bruger køleskabet op til 30% mere strøm!
  • Anbefalet temperatur i køleskabet er 1-4°C, og dybfryseren skal være sat til -18°C. Maden holder sig ikke bedre ved lavere temperaturer, men for hver grad stiger energiforbruget med cirka fem procent. Læg et termometer i køleskabet og i fryseren, så du kan kontrollere temperaturen!
  • Tø madvarer op ved at tage dem op af fryseren aftenen før.
    Tø maden op i køleskabet eller på køkkenbordet. Undgå optøning i mikroovn, det er bedre for elregningen!
  • Lad være med at bruge vaskemaskinens forvaskeprogram.
    Med moderne vaskemaskiner er det ikke nødvendigt at forvaske. Du sparer 15% af strømmen ved at lade være.
  • Put flere ting i ovnen!
    Når du er i gang med at bage tærte, kan du udnytte, at ovnen er varm, og putte en æblekage ind samtidig. Du sparer 50% af dit gas- eller strømforbrug!
  • Sluk for komfuret og ovnen nogle minutter, før maden er færdig og lad restvarmen klare resten.
  • Spar energi til madlavningen ved at skære grøntsagerne i mindre stykker og reducere tilberedningstiden. Når du skal koge eller dampe grøntsager, kan du med fordel koge vandet i elkedlen først i stedet for på komfuret. Og husk kun at bruge den mængde vand, der er nødvendigt.
  • Klar alt strygetøjet på én gang, i stedet for at stryge én ting ad gangen. Du sparer den energi, der bruges på at varme strygejernet op, hver gang du skal bruge det.
  • Skift til LED lommelygter.
    Med en levetid på næsten 100.000 timer har du lommelygte i mange år uden at forurene eller generere affald.

Sluk!

At trykke på en simpel stikkontakt eller lukke for hanen kan synes ubetydeligt, men hvis alle tog sig tid til at gøre det hver dag, ville resulaterne være betydelige. Se disse enkle tips til, hvordan du kan gøre dine daglige rutiner mere energibesparende.

  • Glem ikke at slukke for lyset, når du ikke har brug for det. Hvis du slukker for 5 lamper i gange og rum i huset, hvor du ikke har brug for dem, kan du spare omkring 450 kroner om året og undgå omkring 400 kg CO2-udslip om året.
  • Det er fornuftigt at gå over til energisparepærer: Bare en af dem kan reducere dine omkostninger til lys med op til ca. 450 kroner og spare miljøet for 400 kg CO2-udslip over hele pærens levetid - og de holder op til 10 gange længere end almindelige pærer. Energisparepærer er dyrere i anskaffelse, men billigere samlet set, fordi de holder længere.
  • Husk, at du ikke skal lade apparater stå på standby - brug "tænd/sluk" funktionen på selve maskinen. Et tv-apparat, der er tændt i 3 timer om dagen (den gennemsnitlige tid, europæere bruger på at se fjernsyn) og i standbyfunktion de resterende 21 timer bruger ca. 40% af sin energi i standbyfunktion.
Hvis du slukker for 5 lamper i gange og rum i huset, hvor du ikke har brug for dem, kan du spare omkring 450 kroner om året og undgå omkring 400 kg CO2-udslip om året.
  • Har du bemærket, at opladeren til din mobiltelefon, når den er sluttet til kontakten i væggen, er varm - selv om den ikke er sluttet til telefonen? Det er fordi den stadig bruger strøm. Det skønnes, at 95% af energien går tabt, når du lader opladeren være tilsluttet hele tiden.
  • Air condition-anlæg er virkelige energislugere - et gennemsnitligt air condition-anlæg i en stue kører på 1000 Watt, hvilket giver omkring 650g CO2-udslip i timen og koster ca. 0,75 kroner på den time. Ventilatorer kan være et alternativ, men ellers brug air condition-anlæggene sparsomt og se efter den mest energi-effektive model.
  • Ved at skifte til grøn elektricitet i områder, hvor man har valgmuligheden, hjælper du med til at styrke de vedvarende energikilder. Aktuelt stammer kun 14% af Europas elektricitet fra klimavenlige vedvarende energikilder som vind, vand, træ, biogas, sol etc. - og efterspørgsel skaber forsyning! Du kan måske også overveje at sætte solpaneler på taget af dit hus.
  • Sørg for, kun at bruge vaskemaskine og opvaskemaskine, når de er fyldt op. Hvis du er nødsaget til at bruge dem i halvfyldt tilstand, så brug indstillingen halvfuld eller økonomi. Der er heller ingen grund til at sætte temperaturerne for højt. I dag er vaskemidlerne så effektive, at tøj og opvask kan vaskes rent ved lave temperaturer.
  • Prøv på kun at bruge tørretumbler, når det er absolut nødvendigt - hver tørrecyklus skaber over 3 kg CO2 -udslip. Den bedste er naturligvis at tørre tøjet naturligt: Dit tøj holder længere, og den energi, der leveres, er gratis og forureningsfri!
  • Hvis du kun koger tilstrækkeligt vand til den kop te, du drikker, kan du spare masser af energi. Hvis alle europæere nøjedes med at koge netop den mængde vand, de skal bruge, og dermed undgik at koge 1 liter unødigt vand om dagen, ville den sparede energi kunne dække en tredjedel af Europas gadebelysning.
  • Hvis man lægger låg på gryden, når man laver mad, kan det spare masser af energi ved madlavningen. Det er endnu bedre at bruge trykkogere og dampkogere: De kan spare omkring 70%!
  • Vidste du, at du kan spare masser af varmt vand ved at tage brusebad i stedet for karbad? Det kan bruge op til fire gange mindre energi. For at maksimere energibesparelsen, bør du undgå trykbruseaggregater og bruge brusehoveder med lav gennemstrømning, som både er billigere og lige så behagelige.
  • Luk for hanen. Det kræver en masse energi at rense vand til brug for mennesker. Hvis du husker at lukke for hanen, mens du børster tænder, kan du spare adskillige liter vand. En dryppende vandhane kan på en måned spilde tilstrækkeligt vand til at fylde et badekar, så sørg for at kontrollere, at alle haner er ordentligt lukket.
  • Luk lyset ind!
    Nedbring din CO2-udledning og hold elregningen nede ved at udnytte dagslyset bedst muligt. Indret din bolig med lyse vægge, gulve og lofter og spejle, som kan reflektere dagslyset.
  • Sluk lyset, når du tager på ferie.
    Du sparer strøm, hvis du husker at tage så mange elapparater som muligt ud af stik, inden du tager afsted. Hvis apparaterne er tilsluttet, bruger de stadig energi, også selvom de er slukket.
  • Tilslut alt elektronisk udstyr i din dagligstue  (TV, DVD-afspiller, stereoanlæg) til en strømskinne med flere stik. Når du ikke bruger apparaterne, slukker du ganske enkelt på strømskinnen, og du sparer helt op til 10% af strømforbruget (ca. 200.000 W om året). Apparater, der står på standby, bruger stadig en hel del strøm.

Genbrug!

Efterhånden som flere europæiske regeringer indfører genbrugsinitiativer, bliver det lettere for alle at genbruge. Find ud af, hvordan du kan komme af med dit affald, og hvordan du kan vælge produkter og emballage, der influerer mindre på miljøet.

  • Bring brugt glas til flaskecontainerne og sortér papir og pap, plast og dåser fra resten af affaldet. Genbrug af én aluminiumsdåse sparer 90% af den energi, der skal til for at producere en ny - 9 kg CO2-udslip pr. kg aluminium! For 1 kg genbrugt plast er besparelsen 1,5 kg CO2; for 1 kg genbrugt glas er den 300 g CO2; og ved genbrug af 1 kg papir i stedet for at bruge det som fyld undgår man 900 g CO2-udslip samt metanudslip.
  • Hvad der er endnu bedre, er at forebygge affald, idet de fleste af de produkter, vi køber, på en eller anden måde forårsager udslip af drivhusgasser, f.eks. under produktion og distribution. Ved at medbringe frokosten i en genbrugs-madkasse i stedet for en engangsemballage sparer du den energi, der skal til for at producere nye emballager til frokostpakken.
  • Når du køber ind, sparer det energi og affald at bruge en genbrugspose i stedet for at få en engangspose i hver eneste butik. Affald leder ikke alene CO2 og metan ud i atmosfæren, det kan også forurene luften, grundvandet og jorden.
En 1,5 l-flaske kræver mindre energi og skaber mindre affald end tre 0,5 l-flasker.
  • Ved at vælge produkter, der leveres med meget lidt emballage og købe påfyldnings-pakninger, hvor det er muligt, kan du også skære ned på affaldsproduktionen og energiforbruget!
  • Køb med omtanke: En 1,5 l-flaske kræver mindre energi og skaber mindre affald end tre 0,5 l-flasker.
  • Genbrug dit organiske affald - Lossepladserne står for omkring 3% af EU's udslip af drivhusgasser via den metan, der udledes ved nedbrydning af bio-nedbrydeligt affald. Ved genbrug eller kompostering af organisk affald, hvis du har en have, kan du medvirke til at eliminere dette problem! Du skal bare sørge for, at du komposterer det korrekt, så det nedbrydes med tilstrækkeligt ilt, i modsat fald vil din kompost forårsage metanudslip og blive ildelugtende.
  • Køb et ”genbrugs” juletræ!
    Hvis du køber et juletræ, så køb et med rødder, så du kan vande det. Efter jul kan du plante det ud i haven. Hvis du køber et afskåret juletræ, kan du sørge for at sende det til genbrug ved at få de lokale myndigheder til at afhente det.
  • Afskaf køkkenrullen!
    Det er meget lettere at tørre op med en moppe eller en svamp, så hvorfor spilde alt det papir? Få mindre affald og være god ved skovene.
  • Sig nej tak til papir- og plastikposer!
    Den plastikpose, som du bruger nogle få minutter, bliver liggende i naturen i 15 år eller helt op til 1.000 år. Lad være med at købe poser, hver gang du er ude at handle. Få dig en moderigtig og politisk korrekt genbrugspose eller mulepose i stedet, og sig ”nej tak” til plastik- og papirsposer.
  • Vær ikke et vejsvin!
    Det er ikke smart at smide affald på gaden eller i naturen og slet ikke i rendestenen. Affaldet kan ende i vores vandbehandlingssystemer, hvor det overbelaster rensningsprocessen. Brug i stedet affaldskurvene rundt om i byen. Det er det, de er der for, og de er over det hele.
  • Skal du have nye briller?
    I Europa og Nordamerika smider vi cirka 10 millioner par brugbare briller væk hvert år. De briller kan i stedet hjælpe mennesker i udviklingslandene, som på den måde kan få råd til et par briller. De fleste optikere indsamler brugte briller. Så indlever dine briller og giv dem et nyt liv et andet sted.
  • Når bilen skal have et nyt batteri, skal du huske at aflevere det gamle til genbrug.
    Spørg de lokale myndigheder til råds. Der findes måske særlige indsamlingssteder eller værksteder, som indsamler de brugte batterier og sender dem til genbrug eller sørger for korrekt bortskaffelse.
  • Aflever dit brugte tøj til genbrug.
    Din aflagte garderobe får et helt nyt liv enten som genbrugstøj eller ved at blive skåret op og genbrugt som råmateriale til nye tekstiler og pakkematerialer. Det sparer både på den kostbare energi og vores knappe naturressourcer.
  • Sorter dit affald og bortskaf det korrekt!
    Aflever dine kasserede elektroniske apparater på den lokale genbrugsstation eller hos forhandleren, så du sikrer, at det bliver genbrugt eller bortskaffet korrekt. Elektriske og elektroniske apparater indeholder mange giftige stoffer. Fra midten af 2005 har alle EU-medlemslandene haft pligt til at etablere indleveringssystemer for den type af affald.
  • Udskriv mindre!
    På dit arbejde kan du opfordre kollegerne til at bruge bagsiden af papiret og printe mindre ved i stedet at gemme e-mails og vedhæftede dokumenter elektronisk. Prøv også at skabe papirløse arbejdsrutiner. Undersøgelser har vist, at vores forbrug af papir på arbejdspladserne stiger med 20% om året, og at den webbaserede teknologi faktisk gør, at folk udskriver flere dokumenter. I gennemsnit bruger hver medarbejder ca. 50 ark A4-papir hver dag. Er det nødvendigt at printe?
  • Genbrug papiret!
    I stedet for at tage et nyt stykke papir til at skrive noter på kan du skrive på bagsiden af gamle udskrifter. Brug altid produkter fremstillet af genbrugspapir. Husk det nu! Et ton genbrugspapir svarer til 17 træer sammenlignet med nyfremstillede materialer.
  • Køb et kaffekrus!
    Invester i dit eget personlige kaffekrus til kontoret i stedet for at drikke af engangskrus. Hvis du drikker to kopper kaffe om dagen, bliver det til cirka 400 plastikkopper på et år.

Gå!

At gå er ikke kun sundt for dig, det hjælper også miljøet. Vi har dog alle brug for transportmidler i ny og næ, og når vi har det, er det vigtigt, at vi træffer de rigtige valg for at holde CO2-udslippet nede.

  • Hvis du normalt kører i bil til arbejde, kan du prøve et af følgende alternativer: Cykle, gå, benytte samkørsel, tage offentlige transportmidler, arbejde hjemmefra. Der udslippes gennemsnitligt mere end 2,5 kg CO2 for hver forbrugt liter bilbrændstof.
  • Søg især at undgå korte bilture, da brændstofforbruget og CO2-udslippet er uforholdsmæssigt højere, når motoren er kold. Forskning viser, at en ud af to ture i bytrafikken er på mindre end tre kilometer - en afstand, man nemt kan klare på cykel eller til fods, hvilket også er meget sundere end at sidde i en bil!
  • Forsøg at vaske bilen manuelt eller bruge højtryksspuler i stedet for bruge bilvaskeautomat. Vaskeautomater bruger mere elektricitet end den gammeldags metode.
  • Hvis du skal skifte bilen ud, bør du overveje din nye bils brændstoføkonomi. Se selv: Hvis du kører 15.000 km om året (det europæiske gennemsnit) og du vælger en model, der kører 20 km på literen i stedet for 14 km på literen, sparer du 300 liter om året. Dette har en værdi af 2000-3000 kroner og 750 kg mindre udslip af CO2 år efter år. Under europæisk lov skal bilproducenter vise informationer om CO2-emissioner og brændstofforbrug for nye biler i showrooms og annoncer.
  • Det er en dårlig idé at lade bilen varme op i tomgang - den mængde brændstof, som opvarmningen forbruger, er større end det, du kunne spare ved at starte køreturen med en kold motor.
Hvis du vælger en bil, der kører 20 km på literen i stedet for 14 km på literen, sparer du 300 liter om året. Dette har en værdi af 2000-3000 kroner og 750 kg mindre udslip af CO2 år efter år.
  • Sørg for, at du har korrekt dæktryk: Hvis trykket er 0,5 bar for lavt, bruger din bil 2,5% mere brændstof for at overvinde modstanden og udleder dermed 2,5% mere CO2.
  • Overvej at bruge motorolie med en lavere viskositet. Derved smøres motorens bevægelige dele bedre end med normale olier, hvorved friktionen mindskes. De bedste olier kan reducere brændstofforbruget og CO2-udslippet mere end 2,5%.
  • En tom tagbagagebærer på bilen kan øge brændstofforbruget og CO2-udslippet med op til 10% på grund af vindmodstanden og den ekstra vægt - det er en bedre id´ at tage den af, når den ikke er i brug. (Med en fuldt lastet tagbagagebærer kan brændstofforbruget stige helt op til 20-30%).
  • Lad være med at køre for hurtigt - så bruger du mindre brændstof og udleder mindre CO2. Hvis man kører hurtigere end 120 km i timen, øges brændstofforbruget 30% sammenlignet med kørsel ved 80 km i timen. 4., 5. og 6. gear er de mest økonomiske med hensyn til brændstofforbrug.
  • Har du hørt om øko-kørsel? Det kan sænke brændstofforbruget 5%. Sæt bilen i bevægelse uden at træde på speederen, skift til et højere gear, så snart som muligt (ved 2000-2500 o./min.), hold hastigheden jævn og se dig godt for, for at undgå pludselige opbremsninger og accelerationer. Og husk at slukke for motoren, selv ved korte stop!
Fly tur/retur Berlin - Budapest giver anledning til udslip af 200-250 kg CO2 pr. person.
  • Når air condition-anlægget i bilen kører, øger det brændstofforbruget og CO2 -udslippet med cirka 5%. Brug det med måde! Når bilen er koghed, så kør nogle minutter med vinduerne rullet helt ned, luk derefter vinduerne og tænd for A/C-anlægget. Dette vil spare det brændstof, der skulle til for at få den oprindelige temperatur bragt ned.
  • Så prøv at tage toget i stedet! En person, der kører i bil alene, skaber tre gange mere CO2-udslip pr. kilometer, end hvis vedkommende rejste med toget. Selv om tog kører på elektricitet, der som oftest produceres ud fra fossilt brændstof, udleder de alligevel mindre drivhusgasser pr. passager, der transporteres.
  • Flyvning er verdens hurtigst voksende kilde til CO2-udslip. Det er værd at overveje, om tog kunne være et alternativ. Hvis du flyver, kan du jo overveje at 'modregne' dine kulstof-emissioner. Der er organisationer, der vil beregne de udslip, du har forårsaget og investere penge i vedvarende energi, energieffektivitet eller skovprojekter, som vil spare den tilsvarende mængde udslip. For eksempel er fly tur/retur Berlin - Budapest 1.400 km og giver anledning til udslip af 200-250 kg CO2 pr. person. Det vil koste dig omkring 45-55 kroner at modregne disse udslip.
  • Cykler forurener ikke og udleder ikke drivhusgasser.
    Derfor er de det transportmiddel, som forurener mindst.
  • Skal du ud at rejse?
    Hvis du kører i bil i stedet for at tage tog eller bus, er det godt, hvis du tager andre passagerer med. Når du tager nogen med, som ellers ville være kørt selv, er der én bil mindre på vejen.
  • Rejs som miljøturist.
    Udviklingslandene har ofte kun en ringe økonomisk gevinst ud af de turister, som besøger landet. Kun omkring 30% af de penge, som turisterne bruger på ferien, bliver i værtslandet. I nogle lande er det muligt at rejse som miljøturist. Du kan læse mere om bæredygtige destinationer i EU’s katalog på www.eco-label.com.
  • Skal du på en længere rejse? Træf kloge valg.
    En gennemsnitlig ny bil producerer 160 g/km CO2-ækvivalent pr. passager, et fly 100-250 g/km, en bus 40-80 g/km og et tog 40-160g/km. Hvis du rejser i bil, skal du tage så mange passagerer med som muligt, så du på den måde nedbringer CO2 emissionen pr. person.
  • Rejs ansvarligt!
    Flyv kun, hvis du skal længere væk end 700 km. Ellers er det bedre at tage toget. En flyvetur over Atlanten producerer næsten halvdelen af den mængde CO2, som en person i gennemsnit genererer på et helt år til andre formål såsom lys, varme og bilkørsel!

Vælg mere miljøvenlige produkter og tjenester!

Se efter varer, der er mærket med det europæiske miljømærke - Blomsten - som betyder ekstra stor miljøvenlighed.

Indtil nu er miljømærket blevet givet til flere hundrede miljøvenlige produkter og serviceydelser fra 25 produktgrupper, såsom elpærer, rengøringsmidler, computere og en række husholdningsapparater.

For yderligere information om, hvor du finder "Blomsten", gå til http://ec.europa.eu/environment/ecolabel/index_en.htm.

Brug din computer med omtanke!

  • Skift den gamle computerskærm på arbejdet ud med en mere energieffektiv LCD-skærm. Hvis du bruger skærmen op til 8 timer dagligt, kan du spare op til 100.000 W på et år.
  • Sluk din computer, når du er væk fra kontoret til lange møder eller til frokost. På den måde kan du spare op til 20% af dit daglige elforbrug. Tænk på miljøet, også selvom det måske ikke er dig, der betaler regningen.
  • Hvis du har brug for en ny kopimaskine, så anskaf en duplex-model, der kan skrive ud på begge sider af papiret. Hvis du tager kopier i kopibutikker, så bed dem om at indstille maskinen til at skrive på begge sider. Du vil spare energi til papirproduktion på denne måde.
  • Før du udskriver et dokument eller en e-mail, så overvej, om du virkelig behøver at skrive den ud. En europæisk borger bruger omkring 20 kg papir om måneden!
  • Hvor ofte kigger du i de gamle familiealbum?
    I stedet for at printe alle dine digitalbilleder kan du gemme dem på computeren og sende dem til venner og familie med en e-mail.
  • Betal dine regninger over nettet!
    Du sparer både papir og den energi, der bruges til at transportere papirregningen.
  • Miljøvenlig underskrift i e-mails.
    Ved at skrive en kort sætning som f.eks. ”Vær god mod vores planet - print kun e-mailen, hvis det er nødvendigt”, får du andre til at tænke sig om og skåne vores træer!

Spar på vandet!

  • Vores ferskvandsressourcer er knappe!
    Cirka 97,5% af jordens vandressourcer er saltvand. Kun 2,5% er ferskvand. Heraf er mere end to tredjedele bundet som is i gletsjere og polernes ismasser. Den største del af de ferskvandsressourcer, som ikke er frosset til, findes som grundvand, og kun en lille del løber i vores vandløb og søer. Vand er en dyrebar ressource, og derfor skal vi bruge det ansvarligt og ikke hælde det direkte i kloakken!
  • En dryppende vandhane kan koste op til 1 liter vand i timen.
    På en uge svarer det til et helt badekar fyldt. Drikkevandet er kostbart. Pas godt på det!
  • Når toilettet løber, kan det koste op til 200 liter vand i døgnet.
    Det svarer til at skylle ud i toilettet 50 gange. Kontroller om dit toilet er i orden.
  • Det lyder som almindelig sund fornuft, men den letteste måde at spare vand på ved tøjvask er faktisk ved at vaske mindre! Fyld altid maskinen op, når du vasker, og overvej det en ekstra gang, inden du lægger tøjet til vask. Ofte kan du sagtens have dit tøj på mere end én gang.
  • Vand haven tidligt om morgenen eller sent om aftenen.
    Det er de køligste tidspunkter på døgnet. Der fordamper mindre vand, når det er køligt, og planterne når at optage mere.
  • Hvis du lader græsplænen blive lidt længere, kræver den mindre vand.
    Langt græs har et dybere rodnet og skygger for jorden, så den bedre kan holde på fugten.
  • Brug en termokande og spar energi.
    Når du koger vand til kaffe eller te, så husk kun at koge den mængde, du har brug for. Alternativt kan du hælde resten i en termokande. Så det er varmt, næste gang du skal have en kop!
  • Få vandvarmeren efterset én gang om året - for at sikre, at den ikke forurener luften i dit hjem eller bruger for meget energi. Skift den ud hvert 15. år – så får du fordel af de teknologiske fremskridt, der måtte være sket, og en mere energieffektiv vandvarmer.

Tænk over hvad du spiser!

  • Brug lokalt producerede, sæsonbetonede madvarer - det er bedre for miljøet, fordi produkter, der er dyrket i kunstige økosystemer eller drivhuse, kræver en kolossal mængde energi for at opretholde temperaturen. Og transport af varerne med fly fra den ene ende af verden til den anden genererer cirka 1.700 gange mere CO2-udslip end at transportere dem med lastbil over 50 km.
  • Spis grønt! Kødproduktion er både CO2- og metan-intensivt og kræver store mængder vand. Faktisk er drøvtyggere som kvæg, får og geder store producenter af metan på grund af den måde, deres fordøjelsessystem fungerer på.
  • Vask frugt og grøntsager i en skål i stedet for under rindende vand.
    På den måde sparer du vand, og du kan oven i købet vande dine potteplanter med vandet bagefter.
  • Spis gerne oksekød, men med måde.
    Produktion af oksekød udleder tre gange så meget drivhusgas som produktion af fjerkræ og svinekød.
  • Lad ikke madvarer gå til spilde.
    Køb kun den mængde, du har brug for, og sørg for at bruge dine madrester. På den måde producerer du mindre affald, og emissionen fra fødevareproduktion bliver lavere.

Lav små justeringer i din daglige rutine!

  • Når du køber havemøbler eller andre træprodukter, så forsøg at sikre dig, attræet kommer fra en bæredygtig skovdyrkningskilde og -drift. Produkter, der bærer FSC- eller PEFC-mærkning opfylder disse betingelser. Ikke-bæredygtig skovdrift bidrager til skovrydning, som er ansvarlig for omkring 20% af de globale CO2-udslip. Det omfatter i reglen nedbrænding af skove, hvilket forårsager CO2-udslip, og fjerner deres evne til at absorbere CO2.
  • Plant et træ. Et træ af gennemsnitsstørrelse absorberer omkring 6 kg CO2 om året, så over 40 år opsuger det omkring 250 kg CO2.
Ubæredygtig skovbrug medfører afskovning, hvilket er skyld i 20% af det globale CO2 udslip.
  • Køb stort ind!
    På din arbejdsplads kan du foreslå, at kaffe, sukker, fløde og te indkøbes i store partier til fælles afbenyttelse i stedet for, at hver medarbejder har sit eget. Det er billigere og giver mindre affald.
  • Kompost!
    Start en kompostordning til kompostering af organisk affald sammen med dine naboer eller måske med den lokale skole. Kompost er en naturgødning, der gør havens jord luftig og øger dens evne til at holde på vand.
  • Får du for meget unødvendig post og reklamer derhjemme?
    Ofte er det let at blive taget af modtagerlisten blot ved at sende et brev, et postkort, en e-mail eller ved at udfylde en formular. På den måde kan vi spare mange træer og meget vand på årsbasis. Du kan også sætte et "Ingen reklamer - Tak” skilt på din postkasse..
  • Køb giftfri elektronik!
    Mange elektronikprodukter indeholder farlige, giftige kemikalier, som kan skade miljøet, når produktet skal kasseres. Før du køber nyt elektronisk udstyr, kan du undersøge, hvilke firmaer der tilbyder giftfri produkter. Gå ind på EU-hjemmesiden: http://www.eco-label.com
  • Gå på legetøjsbiblioteket – og hvis der ikke er et i dit lokalområde, kan du starte et!
    I stedet for at købe nyt legetøj kan du lave et legetøjsbibliotek sammen med dine venner og bytte legetøj til børnene. Børnene synes, det er sjovt at have meget at vælge imellem, og hvert stykke legetøj bliver brugt af mere end ét barn, så I skåner miljøet.

Lær mere om klimaforandringer!

Du kan teste din viden om klimaforandringer og lære mere om klimaspørgsmål i sektionen "Interessante emner", og på denne hjemmeside samt på hjemmesiden for DG Klima.

Seneste opdatering: 18/06/2014 | Til toppen