Sti

2

Nyheder

Connie Hedegaard: "Stillehavslandene kan regne med fortsat klimasamarbejde fra EU's side"

Connie Hedegaard

EU har søsat et program til 20 millioner euro, der skal gøre Stillehavsregionen mere klimarobust.

Programmet for klimasamarbejdet mellem AVS og EU ("Building Safety and Resilience in the Pacific") blev undertegnet af Connie Hedegaard sammen med generaldirektøren for SPC (Secretariat of the Pacific Community), Jimmie Rodgers, og generalsekretæren for gruppen af AVS-lande, Alhaji Muhammad Mumuni, under mødet i Stillehavsøernes Forum i Majuro på Marshalløerne.

Connie Hedegaard udtalte: "For befolkningen i Stillehavsregionen drejer klimaændringerne sig ikke om en fjern fremtid. De er allerede blevet hverdagskost. Dette program skal hjælpe Stillehavslandene med at tilpasse sig til de nye klimarealiteter. Stillehavslandene kan være sikre på, at EU nok skal fortsætte sit klimasamarbejde i regionen”.

Med programmet vil EU give 20 millioner euro til at hjælpe Stillehavslandene med at tackle klimaændringernes konsekvenser og blive mere robuste over for naturkatastrofer.

Læs mere:

Seneste opdatering: 21/03/2014 | Til toppen