Sti

2

Nyheder

Vandstanden er sunket igen – hvad kan vi vente næste gang?

Connie Hedegaard

Kristalina Georgieva, EU-kommissær for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring, og Connie Hedegaard, EU-kommissær for klimaindsatsen

Vandmasserne i nogle af vores største floder har i Centraleuropa slået flere hundrede år gamle rekorder for høj vandstand. Den næsten bibelske syndflod gav nogle chokerende billeder, som må have rørt alle. Vi så portrætter af omfattende ødelæggelser, men også af heroisk modstand og tapperhed.

Flere hundrede tusinde redningsfolk arbejdede døgnet rundt for at redde deres lokalsamfund. Vi, der så på med hjertet oppe i halsen, har vel aldrig før fulgt så godt med i prognoserne for, hvornår vandstanden i Donau og Elben ville toppe og begynde at synke igen.

Vandmasser af denne størrelsesorden skyller hen over landegrænser og truer de enkelte landes evne til at klare dem på egen hånd. Naboer må hjælpe hinanden – selv når de lige er færdige med at bekæmpe oversvømmelser derhjemme. Europa-Kommissionens nye katastrofeberedskabscenter (ERC) fulgte udviklingen i denne krise trin for trin. Centret har løbende leveret satellitbilleder af udviklingen i oversvømmelserne og tidstro prognoser for at hjælpe de nationale myndigheder med at afgøre, hvor behovet for hjælp var størst.

Oversvømmelserne her i 2013 leder tankerne tilbage på 2002 og er endnu en påmindelse til os europæere om, hvad klimaforandringerne fører med sig. I århundreder har vores floder skabt rigdom, fungeret som handels- og rejseruter og været de ideelle steder at anlægge byer. Og alligevel oversvømmer de indimellem landet rundt omkring og fører død og ødelæggelse med sig. Med klimaforandringerne er disse oversvømmelser blevet voldsommere og hyppigere, og flere mennesker og mere ejendom kommer i fare. De ødelægger for flere milliarder euro og tegner sig for over halvdelen af tabet ved naturkatastrofer.

Det er den højeste pris, vi betaler til Moder Natur, og den kan kun stige. Europa opvarmes hurtigere end mange andre dele af verden. I de sidste ti år er landtemperaturen i Europa i gennemsnit steget til 1,3°C over niveauet inden industrialiseringen. Det globale gennemsnit er en stigning på 0,8°C.

Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer, som er det ledende internationale videnskabelige organ, der studerer dette fænomen, forudsiger en markant stigning i ekstremt vejrlig. For Europa betyder det flere oversvømmelser, uvejr, hedebølger og skovbrande. Det betyder også, at vi ikke længere bare kan nøjes med at gøre klar til den næste oversvømmelse. Forebyggelse, beredskab og en fælles indsats, hvor alle kræfter i Europa står sammen og handler i fællesskab – er vejen frem og den vej, vi har valgt.

Der er tre overordnede prioriteter. For det første skal Europa fortsat gå forrest i kampen mod klimaforandringer. Det skal stadig være vores overordnede prioritet at få de globale udledninger af drivhusgasser ned, så vi kan holde den globale opvarmning under 2°C.

Men selv hvis det lykkes os, kan vi ikke længere undgå de negative virkninger af et klima i forandring. Derfor skal vores anden prioritet være at tilpasse os klimaet. Det er en af de største udfordringer for den territoriale udvikling i Europa. I april fremlagde Kommissionen en strategi, der skal hjælpe de europæiske beslutningstagere med at vælge de bedste løsninger til gavn for borgerne. Vi skal handle hurtigere, smartere og mere effektivt.

For det tredje skal vi styrke forvaltningen af katastrofer på europæisk plan. Kommissionen har allerede foreslået ny lovgivning på dette område. Et vigtigt initiativ er oprettelsen af en frivillig national udstyrspulje – med f.eks. kraftigt pumpeudstyr – som vil stå klar til øjeblikkelig indsættelse som led i et fælles europæisk initiativ. Men solidaritet skal afbalanceres med ansvarlighed, og lovgivningen kræver desuden, at EU-landene skal udarbejde og dele risikovurderinger og styrke det eksisterende arbejde med øvelser, uddannelse og udveksling af eksperter.

Der er også afsat EU-midler til at mindske risikoen for katastrofer ikke bare i form af oversvømmelser, men også skovbrande, jordskælv og jordskred. Der er afsat omkring 5,6 mia. euro på EU's nuværende budget, og der kan blive tale om et langt større beløb for de næste syv år. Dette initiativ giver resultater – det har været slemt i store dele af Centraleuropa i den senere tid, men regionerne var bedre forberedt end i 2002.

Vi står over for stadigt større risici, men vi er ikke hjælpeløse. Hvis vi handler beslutsomt i fællesskab, kan vi ride de kommende storme af.

Seneste opdatering: 21/03/2014 | Til toppen