Sti

2

Nyheder

Connie Hedegaard: "Julen kommer tidligt i år - dagens beslutning er en vigtig milepæl for EU's klimapolitik."

Ner 300 projects map

Europa-Kommissionen har i dag tildelt over 1,2 milliarder euro i støtte til 23 yderst innovative demonstrationsprojekter om vedvarende energi i forbindelse med den første indkaldelse af forslag under det såkaldte NER300-finansieringsprogram. En del af finansieringen til projekterne skal komme fra indtægterne fra salget af 200 millioner emissionskvoter fra reserven for nytilkomne (New Entrants Reserve) under EU’s emissionshandelsordning (ETS).

Projekterne dækker en lang række nye teknologier inden for vedvarende energi, lige fra bioenergi (inklusive avancerede biobrændstoffer), koncentreret solenergi og geotermisk energi til vindenergi, havenergi og integration af vedvarende energi i elnettet (smart grids). Så snart disse projekter er oppe at køre, vil de tilsammen øge den årlige produktion af vedvarende energi i Europa med ca. 10 TWh, hvilket svarer til det årlige brændstofforbrug for over 1 million personbiler. Det vigtigste er dog at opnå en succesfuld demonstration af teknologier, der vil øge produktionen af energi fra vedvarende ressourcer over hele EU betydeligt.

Connie Hedegaard udtaler: "Julen kommer tidligt i år - dagens beslutning er en vigtig milepæl for EU's klimapolitik. NER300-programmet er i virkeligheden et "Robin Hood"-instrument, der får forurenerne til at betale for storstilede demonstrationer af nye kulstoffattige teknologier. De 1,2 milliarder euro i støtte - betalt af forurenerne - vil medføre yderligere 2 milliarder euro i private investeringer i de 23 valgte projekter. Dette vil hjælpe EU med at bevare førerpositionen inden for vedvarende energi og skabe nye jobs i EU her og nu."

Videoklip fra pressekonferencen

Kort over NER 300pdf Vælg oversættelse af det forrige link 

Læs mere:

Seneste opdatering: 18/06/2014 | Til toppen