Sti

1

Tale

Connie Hedegaard: "Vi kan redde banker, og vi kan redde stater. Men vi kan ikke redde klimaet, medmindre vi handler i fællesskab".

04/12/2012

Connie Hedegaard

Ved dagens åbning af højniveausegmentet ved klimakonferencen i Doha talte klimakommissær Connie Hedegaard og Cyperns minister for landbrug, naturressourcer og miljø Sofoclis Aletraris på vegne af Den Europæiske Union og opfordrede indtrængende alle lande til at gøre fremskridt i fællesskab i kampen mod klimaforandringerne.

Check Against Delivery

Connie Hedegaards og Sofoclis Aletraris’ taler på vegne af EU, dens 27 medlemsstater og Kroatien ved COP18 i Doha

Fremskridt i fællesskab

(Connie Hedegaard, EU's Klimakommissær)

Hr. formand, ærede ministre, mine damer og herrer,

Samtidig med at vi mødes her i Doha, runger bekymring og fortvivlelse i verden omkring os. Bekymring over den hurtige forandring i naturen omkring os og fortvivlelse over manglen på fremdrift i forhandlingerne om en global politisk løsning.

Vi ved alle sammen godt, at vi ikke kan løse alle problemer her i Doha. Men mine damer og herrer, lad os vise verden, at også Doha kan levere nye fremskridt! Lad os vise verden, at vi er fast besluttede på at handle i fællesskab!

Den Europæiske Union ønsker, at dette skal være det COP-møde, hvor vi overgår fra det gamle system med to forhandlingsspor til et etsporet system.

Et nyt system, hvor alle lande forpligter sig og bidrager i overensstemmelse med konventionen, og som samtidig er dynamisk nok til at holde trit med forholdene i verden i de kommende årtier.

Når dette COP-møde er slut, bør vi have gennemført denne overgang, som Europa og enkelte andre lande har banet vejen for ved at forpligte sig til en ratificerbar anden periode af Kyotoprotokollen med øjeblikkelig ikrafttræden.

Og vi bør have gjort klare fremskridt med hensyn til, hvordan vi opnår større reduktionerne end de nuværende forpligtelser frem til 2020. For kløften mellem behov og indsats er ikke ved at blive smallere, den bliver bredere. Det står klart allerede nu.

***

Mine damer og herrer, tålmodighed er ikke en dyd i denne sammenhæng. For tiden ER ved at løbe ud. Jeg beder jer om følgende: Lad os ikke strides om formaliteterne, men i stedet tage fat om realiteterne.

Det er en realitet, at vi skal op i et højere tempo for at holde temperaturstigningen under de to grader.

Det er en realitet, at vi nu kan tage nye skridt inden for internationale samarbejdsinitiativer om energieffektivitet, vedvarende energi, HFC-gasser og udfasning af støtten til fossile brændstoffer.

Det er også en realitet, at Europa har leveret varen. Vi har bidraget med finansiering på trods af historisk hårde tider. Vi har foretaget de største emissionsreduktioner nogensinde. Vi har en ambitiøs og omfattende lovgivning på området. Og her vil jeg gerne understrege, at denne lovgivning vil resultere i en større reduktion i 2020 end vores mål på 20 %.

Det er en realitet, at store lande uden forpligtelser udleder lige så meget som – eller endda mere end – de europæiske lande. Og sørgeligt nok har vi kun en chance for at klare klimaudfordringen, hvis disse lande forpligter sig.

Europa ønsker et nyt system, der er omfattende og retfærdigt. For os betyder det en klimaindsats, der afspejler de enkelte landes ansvar og muligheder; det betyder fremme af muligheder og valg; det betyder støtte til handling. Og det betyder solidaritet med dem, der er sårbare, og som vil komme til at lide under tab og skader.

***

Mine damer og herrer, vi har ikke brug for flere voldsomme oversvømmelser, flere storme og ødelæggende tørker, før vi forstår, at tiden er ved at løbe ud.

Helt ærligt behøver vi ikke at vente på flere rapporter for at gøre det rigtige. Det vi har brug for nu er at gøre fremskridt. Fremskridt med vores fælles indsats hen imod en verden med et stabilt klima og lige adgang til bæredygtig udvikling.

Det er det, vores befolkninger forventer.

Det er det, vores økonomier har brug for.

Det er det, vores planet tørster efter.

Husk: Vi kan redde banker, og vi kan redde stater. Men vi kan ikke redde klimaet, medmindre vi handler i fællesskab.

(Sofoclis Aletraris, Cyperns minister for landbrug, naturressourcer og miljø)

Hr. formand,

Den Europæiske Union er her i Doha for at bekræfte, at vi har opfyldt vores forpligtelser under Kyotoprotokollen, og for at tage de første skridt hen imod at opfylde de løfter, vi gav i København, Cancun og Durban.

Når denne konference når sin afslutning, har vi til hensigt:

  1. sammen med andre at vedtage en ratificerbar anden periode af Kyotoprotokollen
  2. sammen med andre at yde betydelige bidrag til en vellykket gennemførelse af Balikøreplanen, at stille hurtig startfinansiering til rådighed og signalere vores klare hensigt om fortsat at investere mere i udviklingslandenes nationale klimaindsatser
  3. at etablere nye partnerskaber med andre for at opnå en mere ambitiøs indsats og større emissionsreduktioner end vores Kyoto-mål i tiden frem til 2020
  4. at give vores fulde støtte til, at der indledes forhandlinger om en ny retligt bindende aftale, der gælder for alle og tager sigte på at holde den globale opvarmning under to grader.

***

I Europa har vi altid ment, at en ambitiøs indsats starter på hjemmefronten. For nylig nåede vi en milepæl for vindenergi på 100 GW, og i 2011 var 70 % af den nye energifremstillingskapacitet i Europa kulstoffri.

Udover den emissionsreduktion på 20 %, som vil være bindende for os under national, regional og international lovgivning, vil Europa fortsætte med at forberede, gennemføre og presse på for modige nye skridt hen imod en lavkulstoføkonomi.

For nylig blev der opnået enighed om foranstaltninger, der skal give større reduktioner, end de nuværende mål foreskriver, gennem energieffektivitet, nye regler med henblik på at reducere indirekte ændringer i arealanvendelsen i forbindelse med biobrændstoffer, ambitiøse standarder for biler og varebiler og et nyt forslag om drastiske reduktioner af HFC-gasser og andre fluorholdige drivhusgasser.

Hr. formand,

Lad mig til sidst rette fokus mod en af de største udfordringer, som vi i fællesskab skal løfte. Når vi skal sikre lige adgang til bæredygtig udvikling indebærer det, at vi skal beskytte klimasystemet samtidig med, at vi sikrer alle verdens indbyggere adgang til rent vand til overkommelige priser og adgang til ren luft, energi, transport og mad og husly.

Vi ved, at vi deler denne vision med dem, der er mest sårbare over for klimaforandringernes virkninger. Derfor er det vigtigt, at vi under denne proces viser, at de mest magtfulde også deler denne vision.

Kun på den måde kan vi gøre fremskridt – hurtigt, langsigtet og i fællesskab.

Mange tak!

Seneste opdatering: 21/03/2014 | Til toppen