Sti

1

Tale

25 år med Montrealprotokollen

11/11/2012

Connie Hedegaard

Genève, den 11. november 2012

Check Against Delivery

Jeg vil gerne takke den schweiziske regering for at invitere mig med i dag for at markere 25-årsdagen for Montrealprotokollen og dens imponerende resultater.

Da vi opdagede hullet i ozonlaget, fangede det hele verdens opmærksomhed. Det var i midten af 1980'erne. Vi blev opmærksomme på, at dagligdags produkter som spraydeodoranter og køleskabe indeholder farlige menneskeskabte kemikalier, og at disse kemikalier angriber ozonlaget, som beskytter os mod skadelig ultraviolet stråling.

Opdagelsen af ozonhullet viste også, at vi mennesker er i stand til at skade det globale miljø. Det er vigtigt at huske i dag, hvor verdens befolkning er ved at vokse til over 9 milliarder.

Montrealprotokollen har vist, at når det internationale samfund går sammen og beslutter at gribe ind, giver det resultater: Det globale forbrug af ozonlagsnedbrydende stoffer er blevet reduceret med ca. 98 %. Hvis det internationale samfund fortsætter med at gennemføre protokollen, vil ozonlaget kunne komme sig fuldt ud i den anden halvdel af dette århundrede. Dermed vil millioner af tilfælde af hudkræft og grå stær kunne undgås.

EU har været førende i denne proces. Vi har ikke kun gennemført, hvad der er vedtaget, men har i mange tilfælde bevæget os hurtigere, end Montrealprotokollen kræver.

Vi har f.eks. fuldført udfasningen af HCFC-forbruget i 2010, hvilket er ti år før fristens udløb. Vi har også fuldstændig afviklet methylbromid, som blev anvendt til skadedyrsbekæmpelse.

Ved at skrue op for tempoet har vi givet industrien et klart incitament til at innovere og tage initiativ til at introducere miljøvenlige alternativer på verdensmarkedet. Et godt eksempel er indførelsen af køleskabe, der anvender kulbrinte som kølemiddel, helt tilbage i 1992. I dag bruger man denne teknologi over hele verden.

Jeg mener, at vi kan høste vigtige erfaringer af vores arbejde inden for Montrealprotokollen.

For det første er protokollen juridisk bindende for alle parter, så den er bestemt ikke tandløs. EU vil presse meget hårdt på for også at gøre den nye klimaaftale juridisk bindende.

For det andet skal vi fastsætte mål, der er ambitiøse og kan tilpasses hurtigt for at holde trit med udviklingen i den videnskabelige viden. Muligheden for at foretage "justeringer" i henhold til Montrealprotokollen er en god og effektiv ordning, der er værd at overveje i forbindelse med klimaforhandlingerne.

For det tredje viser Montrealprotokollens multilaterale fond, at målrettet finansiel støtte er vigtig for at sikre, at målene nås. Den multilaterale fond har nu godkendt over 2,15 mia. euro i støtte til mere end 6 800 projekter i 145 udviklingslandene.

For det fjerde indeholder Montrealprotokollen handelsbestemmelser, som forhindrer, at parterne handler ozonnedbrydende stoffer med lande uden for protokollen. Det gør det mindre attraktivt for landene at være gratister og ikke deltage i den fælles indsats.

For det femte har Montrealprotokollen indført en velfungerende overtrædelsesprocedure med en "Gennemførelseskomité". Denne metode, som mere skal støtte end straffe, har vist sig at være meget effektiv.

Endelig har Montrealprotokollen også i sig selv gjort meget for at bekæmpe klimaændringerne. Det anslås, at udfasningen af ozonnedbrydende stoffer har gjort det muligt at undgå drivhusgasemissioner svarende til mere end 135 mia. ton CO2.

Men Montrealprotokollens klimafordele, der er 4-5 gange større end dem, der hidtil er opnået under Kyotoprotokollen, trues i stigende grad af en voldsom stigning i udledningen fra HFC'er, der vinder stadig større indpas som erstatning for deres ozonnedbrydende forgængere.

Efter vores opfattelse er Montrealprotokollen derfor bedst rustet til at støtte den globale indsats mod HFC'er, da den har de relevante institutioner og redskaber til at håndtere dette problem. Der kunne ikke være en bedre måde at markere Montrealprotokollens 25 år på end ved at lancere en global udfasning af HFC'er.

Vi er overbeviste om, at vi allerede har passende alternativer, der er mindre skadelige for klimaet. Disse alternativer er:

  • teknisk gennemførlige, også i varmt klima
  • sikre
  • energieffektive og
  • økonomiske.

Det er grunden til, at Europa-Kommissionen sidste onsdag foreslog en ambitiøs indsats inden for EU for at nedbringe mængden af HFC-gasser. Jeg er stolt over at kunne sige her i dag, at vi foreslår at udfase forsyningen af HFC til EU-markedet fra 2015 til 2030 for at opnå en 80 % reduktion i forhold til den gennemsnitlige forsyning fra 2008 til 2011. Vi vil også fortsætte vores indsats for at begrænse de HFC'er, der allerede er i brug. Vi har desuden foreslået at indføre markedsføringsrestriktioner for visse HFC-apparater, når der findes effektive alternativer. Når vi dertil lægger en effektiv bortskaffelse af HFC-affald, er vi overbeviste om, at vi kan opfylde ambitionsniveauet i de ændringsforslag om en global udfasning, der er fremsat af en række parter, og som vi i EU støtter kraftigt.

Ved at påvise i EU at klimavenlige produkter er teknisk gennemførlige og indebærer enestående forretningsmuligheder, håber vi at sætte fart i den globale indsats mod HFC-emissioner.

Det er muligt, at udviklingslandene – i stedet for at indfase F-gasser, der i høj grad bidrager til den globale opvarmning – helt springer problemet med F-gasserne over. Hvis vi handler hurtigt på verdensplan, kan vi gøre det muligt at udskifte stoffer, der nedbryder ozonlaget, direkte med klimavenlige alternativer i det samme apparatur.

Lad os gribe denne mulighed og gøre fremskridt, ikke kun her i Genève, men også på UNFCCC COP i Doha senere på måneden, hen imod en international aftale om at reducere F-gasemissioner på verdensplan.

Jeg vil gerne slutte af med at takke alle, der har bidraget til en vellykket gennemførelse af Montrealprotokollen i løbet af de seneste 25 år. Jeg vil især gerne takke generalsekretær Marco Gonzalez for hans lederskab i de seneste år. I kan alle være stolte i dag. Og jeg håber, at kampen mod klimaændringer i de kommende år vil opnå lige så gode resultater som dem, vi har opnået med Montrealprotokollen.

Seneste opdatering: 21/03/2014 | Til toppen