Sti

1

Tale

Klimaændringer: Vores fælles udfordring, vores fælles chance

17/09/2012

Connie Hedegaard

AMCEN-ministermøde i Arusha (Tanzania)

Arusha, den 14. september 2012

Check Against Delivery

Tak til minister Terezya Huvisa for at have inviteret mig med til AMCEN-mødet. Tak til Tanzania for disse smukke rammer. Og tak, fordi jeg må tale for denne fremtrædende forsamling af afrikanske ministre.

EU og AMCEN er stærke partnere i indsatsen for at nå vores fælles mål for miljø og klimaændringer. Jeg ved godt, at I forventer, at EU tager teten i klimaindsatsen. Og nu her efter en vellykket COP på afrikansk jord forventer vi også lederskab fra jer.

Jeg siger ikke, at vi er fuldstændig enige om alle spørgsmål, men der er mere, der forener os, end der skiller os. I Durban var vi enige om, at vi gerne vil slå på, at det haster. Og vi vil øge ambitionsniveauet og få flere med. Ellers kan vi ikke klare de udfordringer, vi har i vente, hvad angår tilpasning, afbødning og finansiering.

Durban var et vigtigt skridt fremad. Jeg vil gerne takke Sydafrika for at sætte gang i Durbanplatformen.

Det tætte samarbejde i Durban mellem EU og mange udviklingslande gav noget af den drivkraft, der førte forhandlingerne helt til dørs. Det er en god model for fremtiden.

I Doha skal vi gennemføre det, vi blev enige om i Durban, både hvad angår de nye institutioner og ikke mindst videreførelsen af Durbanplatformen mod en ny global og juridisk bindende aftale inden 2015.

Når vi forlader Doha, skal det stå klart for vores borgere, at vi kan og vil hive en ny klimaaftale i land i 2015.

Tilpasning

Vi gjorde enorme fremskridt på tilpasningsområdet i Durban. Men det betyder ikke, at vi bare kan stryge spørgsmålet fra dagsordenen.  Vi må give de institutioner, vi har skabt, som f.eks. tilpasningsudvalget og den grønne klimafond, mulighed for at levere.

I går fik jeg lejlighed til at tale med nogle af jer, og jeg hørte om andres indlæg. Det var opmuntrende at høre, hvordan klimaændringerne står som noget helt centralt i de økonomiske strategier.

Afbødning

På den overordnede klimadagsorden skal vi holde fast i, hvad vi blev enige om i Cancún og gentog igen i Durban: Den globale gennemsnitstemperatur må ikke stige med mere end 2 °C.

Det er vigtigt at fastsætte konkrete mål og målsætninger. I den aktuelle økonomiske krise i Europa har EU-landene fastsat strenge mål for deres nationale økonomier. Disse mål anses for den eneste vej ud af krisen. Hvis vi skal klare klimaudfordringen, er løsningen ikke at svække, men at styrke vores indsats.

Mange afrikanske lande, herunder vores værtsland Tanzania, er i gang med at lægge klimahandlingsplaner. Så vidt jeg kan se, er der ingen frygt for at forpligte sig her. Det er den indstilling, vi har brug for på verdensplan.

EU støtter princippet om fælles, men differentieret ansvar og respektive kapaciteter. Men det må aldrig være en undskyldning for ikke at gøre noget. Klimaudfordringen kan kun tackles, hvis alle bidrager efter bedste evne. Her i det 21. århundrede er vi alle afhængige hinanden, og vi skal alle bidrage til de fælles udfordringer.

EU tegner sig kun for 11 % af den globale udledning og har ikke den nødvendige gennemslagskraft alene. Lad os arbejde sammen om at få flere store økonomier om bord.

Jeg ved, at I alle går rundt med det samme store spørgsmål. Vil EU virkelig forpligte sig til en anden forpligtelsesperiode [under Kyotoprotokollen]? Svaret er klart og tydeligt: Ja, det vil vi.

Vi vil bekræfte dette i Doha som en del af den pakke, vi blev enige om i Durban. Doha skal levere fremskridt over hele linjen. Vi er nødt til at lukke LCA [ad hoc-arbejdsgruppen vedrørende en langsigtet samarbejdsindsats] og gøre gedigne fremskridt med en arbejdsplan for Durbanplatformen. Det mål tror jeg godt, vi kan nå.

Lad os undgå, at proceduremæssige og tekniske detaljer spænder ben for et godt resultat. Vi er nødt til at fokusere på at sætte skub i klimaarbejdet. EU går ind for en næste forpligtelsesperiode på otte år. EU har allerede vedtaget politikker og individuelle nationale mål, der kan give os mindst 20 % i 2020. En femårig forpligtelsesperiode vil ikke give merværdi her, men skabe et uheldigt tomrum indtil 2020, hvor den nye ordning træder i kraft. Som jeg sagde i Durban, skal der være synergi mellem udgangen af den anden forpligtelsesperiode og starten af den nye ordning.

Finansiering

Et andet spørgsmål, som jeg ved står højt på jeres dagsorden, er klimafinansiering. EU bakker fortsat op om målet fra København om at mobilisere 100 mia. USD om året i offentlig og privat finansiering inden 2020.

Trods den økonomiske nedtur forventer EU at opfylde sine forpligtelser vedrørende hurtig finansiering og er særlig stolt over at have sørget for en afbalanceret tildeling af nye og supplerende ressourcer til tilpasning og afbødning.

EU og medlemslandene har forpligtet sig til at yde 7,2 mia. EUR i hurtig startfinansiering i 2010-2012. Det er næsten en tredjedel af det samlede tilsagn fra de udviklede lande.

På nuværende tidspunkt er der mobiliseret i alt 4,59 mia. EUR til hurtig startfinansiering, og pengene bruges på konkrete klimatiltag i udviklingslandene. En stor del af dette beløb (714 mio. EUR) er gået til Afrika.

Den globale klimaalliance (GCCA) har fokus på 14 lande og en række organisationer i Afrika. Med de 210 mio. EUR, der er fordelt, er det ikke småbeløb.

Til denne støtte skal lægges den store indsats i Kommissionen og medlemslandene for at integrere afbødning og tilpasning i EU's udviklingsporteføljer.

Hvis vi skal klare klimaudfordringerne, har vi i høj grad også brug for nytænkning med hensyn til at frigøre private midler, skaffe adgang til innovative finansieringsmekanismer som CDM [FN's mekanisme for bæredygtig udvikling], sikre offentlig-private partnerskaber og finde det rette miks af gavebistand og lån.

Den grønne klimafond bliver en vigtig mekanisme til at mobilisere disse midler, som Afrika vil være den største modtager af.

Grøn økonomi

Lad mig slutte med et par ord om Rio+ 20-konferencen og grøn økonomi. Det er virkelig godt at se, at Afrika har valgt en grøn økonomi, der er centreret om effektiv ressourceudnyttelse og lavemission. Dette er den klogeste vækst- og udviklingsstrategi for det 21. århundrede. Vi kan ikke bare køre derudaf som før.

Den grønne økonomi indebærer muligheder for os alle, uanset hvilket trin vi befinder os på i den økonomiske udvikling. Og EU har taget den til sig. Det er ikke kun godt for klimaet og miljøet, men også vigtigt for at vi kan genopfinde vores økonomier og skabe nye arbejdspladser.

Det er vigtigt at få Rio+20-processen og klimaindsatsen til at gå op i en højere helhed. Klimaforandringen er en altoverskyggende udfordring, og hvis vi ikke får den under kontrol, vil det alvorligt true fattigdomsbekæmpelsen, fødevaresikkerheden samt den økonomiske og ikke mindst bæredygtige udvikling.

I Europa har vi reddet banker, men vi kan ikke betale os fra klimaændringerne.

Nu, hvor Doha står for døren, og vi fortsat drøfter grøn økonomi og nye globale mål, håber jeg, at Europa og Afrika sammen kan sikre den nødvendige politik til at skabe en bæredygtig fremtid.

Seneste opdatering: 21/03/2014 | Til toppen