Sti

1

Tale

Åbningstale af ved åbningen af "Metropolitan Solutions Conference 2012"

Connie Hedegaard

Hannover Messe

Hannover, 23 April 2012

Det talte ord gaelder

Godmorgen Jeg vil gerne takke Hannover Messe for at invitere mig til at tale i dag.

Jeg vil også gerne takke arrangørerne for at vælge "storbyløsninger" som overordnet tema for denne konference og udstilling. Der er ingen tvivl om, at omstillingen til lavemissionsbyer, der kan stå imod klimaforandringerne, er en afgørende del af den klimaudfordring, vi står over for i Europa og resten af verden. Den gode nyhed er, at det åbner nye forretnings- og jobmuligheder, hvis vi griber denne udfordring.

Urbanisering er i dag en global megatrend. Byområder er ansvarlige for 60-80 % af energiforbruget og CO2-udledningen globalt. Fire ud af fem europæere bor allerede i byer. 90 % af den globale befolkningstilvækst i byerne vil i fremtiden ske i udviklingslande.

Selvfølgelig skal byer ikke kun betragtes som emissionsdynamoer, der bidrager til klimaforandringerne. På grund af deres store befolkningskoncentrationer er de også særligt sårbare over for klimaets påvirkning. Når byer oplever ekstrem varme eller oversvømmelser, berører det millioner af mennesker. Tænk bare på Bangkok sidste år.

Europa går forrest i den globale indsats for at forhindre klimaforandringerne i at nå alvorlige og uoprettelige dimensioner. Der er omfattende videnskabelig dokumentation for, at vi når dertil, hvis vi tillader en global opvarmning på mere end 2 grader over den præindustrielle temperatur.

EU var den første region i verden, der vedtog bindende klima- og energimål for 2020. Dette er "20-20-20"-målene, som de fleste af jer nok har hørt om: en reduktion af drivhusgasemissionerne på 20 %, en markedsandel på 20 % for vedvarende energi og en forbedring af energieffektiviteten på 20 %. Samtidig tilbyder vi en yderligere reduktionen af vores emissioner på 30 % i 2020, hvis andre store økonomier forpligter sig til at tage deres del af reduktionerne.

Tyskland har vist vejen ved at forpligte sig til at gå endnu længere og reducere sin emissioner med 40 % i slutningen af dette årti.

Europa har taget disse initiativer for at foregå med et godt eksempel over for vores partnere i resten verden og overbevise dem om at handle sammen med os. Denne strategi begynder at betale sig. Ved klimakonferencen i Durban sidste år nåede man til enighed om at påbegynde FN-forhandlinger om en ny global klimaaftale, der inddrager alle store økonomier. Man blev også enige om at se på, hvordan man kan opnå mere ambitiøse globale emissionsreduktioner inden 2020. Det er et vigtigt gennembrud, og Europa vil presse hårdt på for at få stærke internationale beslutninger ud af denne nye proces.

Men lad os være ærlige: Vi har også påtaget os denne ledende rolle, fordi det er i vores økonomiske interesse. EU's ledere har set potentialet i at skifte til en lavemissionsøkonomi baseret på innovative grønne teknologier. Det kan nemlig stimulere økonomien og skabe nye job.

De ser de fordele, som Europa kan opnå ved at være blandt de første, der går i denne retning. Men vi står over for hård konkurrence fra især Kina og USA. Det er helt afgørende, at Europa holder sig i front inden for økoinnovation, hvis vi skal fastholde en væsentlig del af det globale marked for miljøteknologier og den dertilhørende jobskabelse. Vi har brug for ambitiøse interne mål, hvis det skal lykkes.

Forbedring af energieffektiviteten kommer til at spille en stor rolle for reduktionen af vores emissioner i 2020 og derefter. Det største potentiale for energibesparelser findes i bygninger, og det næststørste er inden for transport. Derfor vil mere energieffektive bygninger og grønnere transportsystemer være helt centrale dele af fremtidens bæredygtige byer.

Det koster at øge energieffektiviteten, men det betaler oftest sig selv over tid pga. lavere energiforbrug. Det anslås, at hver europæisk husholdning kan spare op til 1000 EUR, hvis alle eksisterende og kommende energibesparelsesforanstaltninger bliver implementeret fuldt ud. 40 % af alle vinduer i Europa har stadig kun enkeltlagsglas!

Implementering af alle de mulige forbedringer af energieffektiviteten vil også skabe eller fastholde op til 2 mio. job, især i byggesektoren, og her især i små og mellemstore virksomheder. Denne type arbejde kan pr. definition kun udføres her i Europa, hvilket giver job, der ikke kan eksporteres til tredjelande.

Lokale transportsystemer og lokal infrastruktur er naturligvis spørgsmål, som hver enkelt by må finde sine løsninger på. Men på europæisk plan gøres der nu hvert år stabile fremskridt, når det gælder forbedringer af nye bilers brændstofeffektivitet og reduktion i deres udledning af CO2. Dette sker takket være de konkrete CO2 mål for 2015 og 2020, som vi har fået indført via lovgivning.

[Nogle gange er der ikke engang forhåndsudgifter forbundet med at blive grønnere og smartere - eller også koster det meget lidt. For nylig besøgte jeg en virksomhed, som havde givet en af sine dygtige unge ingeniører til opgave at reducere energiforbruget med 5 %. Da han afsluttede sin opgave, havde de sparet 35 %..., og det mest overraskende for virksomheden var, at de første 15 % ikke engang krævede større investeringer. Virksomheden var endda ikke nogen novice i forhold til bæredygtighedsspørgsmål: Den var certificeret under EMAS – EU's ordning for miljøledelse og miljørevision – og havde været det i 15 år!

Flere eksempler fra hele EU viser, at udviklingen i retning af en grøn lavemissionsøkonomi er godt på vej og giver reelle gevinster. Europas "økoindustriesektor" er allerede større end vores luft- og rumfartssektor og forsvarssektor. Antallet af ansatte i økoindustrierne voksede med gennemsnitligt 2,7 % om året i perioden 2000-2008 med en stigning i det samlede antal job fra 2,4 mio. i 2000 til 3,0 mio. i 2008. På trods af krisen forventes antallet at nå op på 3,4 mio. i år.

Sol, vind og biomasse er de teknologier, hvor der er gjort de hurtigste fremskridt. Europas sektor for bæredygtig energi skabte 320 000 nye job mellem 2005 og 2009, og hvis vi lever op til vores målsætning om 20 % vedvarende energi i 2020, vil det give yderlige 400 000 arbejdspladser. Samlet vurderes jobpotentialet i sektoren for bæredygtig energi at være 3 mio. job i 2020 [og her i Tyskland alene forventes antallet af job i sektoren at stige fra 400 000 i dag til 600 000 i 2020.]

Europas klima- og energimål er dog kun det første skridt. Kampen mod klimaforandringer er en udfordring, som vi helt sikkert kommer til at stå over for i resten af dette århundrede og længere frem. I EU har vi forpligtet os til os til at reducere vores emission med 80-95 % frem til 2050. Derfor offentliggjorde Europa-Kommissionen sidste år en lavemissions-køreplan, der beskriver, hvordan vi kan gøre det mest omkostningseffektivt.

I løbet af de næste 40 år vil omstillingen til en lavemissionsøkonomi kræve yderligere årlige investeringer svarende til 1,5 % af EU's BNP, eller ca. 270 mia. EUR oven i de 19 % af BNP, som Europa aktuelt investerer om året. Det lyder af meget i absolutte tal, men for at sætte det i perspektiv, vil det blot bringe os tilbage til investeringsniveauet før den nuværende krise.

Der er især behov for de yderligere investeringer til modernisering af elproduktionen, etablering af intelligente net, opgradering af transportmidler og forbedring af bygningers energieffektivitet.

Det er vigtigt at forstå, at øget investering ikke vil udgøre en egentlig omkostning eller medføre et fald i BNP, men derimod er en investering i den europæiske økonomi med en række fordele. Det vil give rige muligheder for både at skabe nye job og bevare eksisterende arbejdspladser i industrier, der f.eks. fremstiller transport- og energiudstyr, som er udsat for øget konkurrence på et marked med hastigt fremskridende globalisering. Det vil også i høj grad reducere Europas energiregning, vores afhængighed af importerede fossile brændstoffer og luftforureningen og de dermed forbundne omkostninger for sundhedssystemerne.

Vores køreplan viser, at et lavemissionssamfund i 2050 kan opbygges ved at videreudvikle allerede eksisterende teknologier, uden at det bliver nødvendigt med større ændringer i vores livsstil.

Men en ting, vi er nødt til at ændre, er måden, vi producerer og bruger energi på. Vores analyse af, hvordan en lavemissionsøkonomi i vil se ud i 2050, viser, at elektricitet vil være en central energikilde for slutbrugerne. Vi vil bruge dobbelt så meget el som i dag, men den vil stort set være kulstoffri. Halvdelen vil blive produceret af vedvarende energikilder og den anden halvdel af en blanding af atomkraft- og kraftvarmeværker med anvendelse af CO2-opsamlings og lagringsteknologi.

Vi vil bo og arbejde i velisolerede og energieffektive hjem og kontorer med intelligente belysnings-, ventilations, varme- og kølesystemer, der ofte drives af lokal strømforsyning. Passive huse vil blive standarden, og udledningen af drivhusgasser fra bygninger vil være 90 % mindre end i slutningen af det 20. århundrede. EU-lovgivningen kræver allerede, at nye bygninger, der opføres fra og med 2021, skal være næsten energineutrale.

I 2050 vil vores energiforbrug til varme og madlavning hovedsageligt komme fra solpaneler, varmepumper og biomasseanlæg. Mange bygninger vil producere overskydende energi, der vil blive ført tilbage til nettet. Vi vil køre i el- og hybridbiler. Vores byer vil have en bedre offentlig transport, og de vil være renere og mere stille.

Hvis vi vender tilbage til nutiden, så er vi samtidig med opbygningen af lavemissionssamfundet nødt til at styrke Europas modstandskraft over for de uundgåelige klimaforandringer ved at tilpasse os dem. For vi bliver mere og mere sårbare og udsatte over for f.eks. oversvømmelser, hedebølger og havstigninger, og omkostningerne ved ikke at handle er høje. Det er klart, at vi allerede nu må begynde at investere i tilpasningsforanstaltninger for at forhindre større tab i fremtiden.

Derfor har Kommissionen søsat et projekt, der skal støtte byer i at udvikle og implementere klimatilpasningsstrategier. Det vil indgå i den tilpasningsstrategi for hele EU, som vi forventer at præsentere næste år.

Det er Europa-Kommissionens målsætning, at byudviklingen og klimaindsatsen skal gå hånd i hånd. I denne henseende støtter EU byerne på en række områder, lige fra fremme af netværk og udveksling af erfaringer og bedste praksis til økonomisk hjælp.

Et af vores mest højtprofilerede initiativer er "borgmesteraftalen", der går ud på, at byerne inden for deres kompetenceområde forpligter sig til at gå videre end EU's 2020-mål om en 20 % reduktion af drivhusgasudledningen. Indtil nu har næsten 3 800 byer med en befolkning på lige over 160 millioner mennesker valgt at være med. EU giver deltagerne en platform for udveksling af bedste praksis og andre støtteværktøjer, bl.a. finansiering.

Vi har også lanceret det europæiske initiativ om intelligente byer inden for rammerne af en strategisk energiteknologiplan for EU. Dette initiativ har til formål at fremme tværeuropæisk udbredelse af de mest effektive modeller og strategier for omstillingen til en lavemissionsøkonomi i 2050, særligt inden for områder som bygninger, energinet og transport.

Vi bidrager også finansielt til klimaindsatsen i byerne, især via vores støtte til regionaludvikling.

I Kommissionens budgetforslag for perioden 2014 til 2020 er der anlagt et langt stærkere klimafokus. For første gang foreskrives det udtrykkeligt, at klimaindsatsen integreres i alle sektorer. Mindst 20 % af EU's budget skal øremærkes til den klimarelaterede indsats. Det betyder ca. 200 mia. EUR i klimarelaterede udgifter ud af et samlet budget på omtrent 1 000 mia. EUR i perioden.

Hvis det godkendes af EU's medlemsstater og Europa-Parlamentet, vil det være et stort skridt fremad for bæredygtig udvikling, som vil komme alle regioner og byer til gode. Vores forslag vil styrke byudviklingspolitikken.

I forbindelse med støtten til regionaludvikling vil man vil forsøge at nå klimamålsætningerne via krav om investering i energieffektivitet og vedvarende energi, som især kommer byområder til gode.

EU forskningsprogrammet Horisont 2020 på 80 mia. EUR skal være med til at identificere innovative energiløsninger og nye mobilitetskoncepter med et stærkt fokus på byområder.


Mine damer og herrer

De fleste europæere lever allerede i byområder, hvilket også gælder mere end halvdelen af jordens befolkning – og den andel vil fortsætte med at stige støt i fremtiden.

For at undgå uoprettelige og potentielt ødelæggende klimaforandringer er vi nødt til at opbygge et lavemissionssamfund – og det betyder frem for alt bæredygtige lavemissionsbyer, der udnytter intelligente teknologier optimalt. Hannover Messe er et globalt udstillingsvindue for de teknologier, vi får brug for i fremtiden.

Vores køreplan viser, at omstillingen til en lavemissionsøkonomi sagtens kan lade sig gøre, og at den åbner op for nye store forretnings- og beskæftigelsesmuligheder i Europa. Jeg vil opfordre jer alle til at gribe disse muligheder i dag!

Seneste opdatering: 21/03/2014 | Til toppen