Sti

1

Begivenhed

Connie Hedegaard: "CLIMATE-ADAPT er et fantastisk værktøj, som kan hjælpe beslutningstagere med at gøre det bedste for borgerne"

CLIMATE-ADAPT - Launch of the European Climate Adaptation Platform - Copenhagen, 23 March 2012

I dag lancerede Connie Hedegaard den europæiske klimatilpasningsplatform (CLIMATE-ADAPT) i København. Dette gjorde hun sammen med den danske miljøminister Ida Auken og Det Europæiske Miljøagenturs administrerende direktør, Jacqueline McGlade.

CLIMATE-ADAPT er et offentligt tilgængeligt, interaktivt, webbaseret værktøj om klimatilpasning, som har til formål at hjælpe politiske beslutningstagere på alle niveauer med at udvikle klimatilpasningstiltag og -politikker.

Kommissær Hedegaard sagde: "Dette er et fantastisk værktøj, som kan hjælpe beslutningstagerne med at vælge de løsninger, der er bedst for borgerne. Vi er ikke gode nok til at dele de positive erfaringer såvel som informationer om, hvad man IKKE bør gøre. Det nye interaktive værktøj vil gøre indsatsen mere målrettet."

Klimaforandringernes følger udgør en markant social, miljømæssig og økonomisk trussel mod det europæiske såvel som det globale samfund. Munich Re anslår, at den varme sommer i 2003 kostede EU's land-, kvæg- og skovbrug 10 milliarder EUR. EU's årlige udgifter alene til udbedring af skader forvoldt af oversvømmelser anslås til ca. 6,4 milliarder EUR. Ved hjælp af tilpasningstiltag kunne man forhindre sådanne skader for en brøkdel af de forventede omkostninger.

CLIMATE-ADAPT hostes og forvaltes af Det Europæiske Miljøagentur i København.

Læs mere:

Seneste opdatering: 18/06/2014 | Til toppen