Strasbourg, den 15. marts 2012

Hr. formand, ærede medlemmer,

Meddelelsen om lavemissionskøreplanen for 2050 danner et solidt grundlag for diskussionen om den videre udvikling af EU’s klimapolitikker. Den sender et meget stærkt signal for Parlamentets behandling af hele problemstillingen. Jeg vil gerne sige specielt tak til ordførerne: Chris Davies fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Mario Pirillo fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Meddelelsen giver et klart billede af, hvad det hele drejer sig om, nemlig at miljø og industri går hånd i hånd, og at man erkender, at dette ikke er til skade for potentialet i Europa, men tværtimod er noget, som kan fremme vores vækst.

Efter at det for anden gang ikke lykkedes for Miljørådet at vedtage rådskonklusioner om lavemissionskøreplanen for 2050, er det endnu vigtigere, at Europa-Parlamentet støtter en ambitiøs EU-klimapolitik, som afspejler de globale behov, og derved lader diskussionen om de kortsigtede politiske behov indgå i et mere langsigtet perspektiv.

Selvom et enkelt land blokerede for det endelige kompromis i Rådet, opfordrede 26 medlemsstater udtrykkeligt Kommissionen til at gå videre. Vi bør ikke lade de mest modvillige blandt os sætte dagsordenen for de andre. Europa-Parlamentet sender i dag et meget klart signal: At det ønsker, vi fortsætter og træffer de fornødne foranstaltninger.

Vi tager positivt imod betænkningen, da den tilslutter sig hovedkonklusionerne i Kommissionens køreplan for 2050 - specielt de mellemliggende milepæle for hjemlige reduktioner af udledningen af drivhusgasser, som er fastsat i køreplanen. I lyset af de vanskelige økonomiske forhold, vi står overfor, har man i Europa-Parlamentets betænkning ramt den rette balance og skabt den rette vision.

Det er af afgørende betydning, at Parlamentet anerkender, at en gradvis, omkostningseffektiv omstilling til en lavemissionsøkonomi kun kan opnås i kraft af milepæle for hjemlige reduktioner af udledning af drivhusgasser på 40 % i 2030 og 60 % i 2040 for at nå op på mindst 80 % i 2050 i forhold til 1990.

Det giver os klare politiske retningslinjer for de kommende årtier. Det danner udgangspunkt for det videre arbejde med forberedelsen af den politiske ramme for 2030, som er rimelig forudseelig og det, de fleste nuværende investorer interesserer sig for. Erhvervslivet har brug for, at der er klare, langsigtede retningslinjer for at kunne holde udgifterne nede. En ting, som erhvervslivet altid efterlyser hos os som politikere og lovgivere, er langsigtet planlægning. Virksomheder, sektorer og investorer ser allerede længere ud i fremtiden end 2020 og planlægger investeringer med en meget længere tidshorisont.

Betænkningen bekræfter, at hvis EU når målene for sin nuværende politik - herunder 20 % større energieffektivitet i 2020 – vil dette medføre en yderligere reduktion af drivhusgasser på 5 %. Dette forudsætter ikke nogen ændring af vores nuværende mål for 2020, men udgør en meget praktisk og økonomisk måde til at opnå en større emissionsreduktion, som er i overensstemmelse med den omkostningseffektive kurs frem til 2050. Energieffektivitetsdirektivet kommer til at spille en afgørende rolle i forbindelse med at opstille de retlige rammer for at nå målet om 20 % større energieffektivitet. Som mange ved, er der stadig lang vej endnu.

I betænkningen anerkendes det også, at EU's emissionshandelssystem (ETS) fortsat vil være det vigtigste redskab i EU's klimapolitik, men dog ikke det eneste. Kommissionen følger situationen nøje. På længere sigt vil vi notere os Europa-Parlamentets forslag til fremtidige ændringer af ETS og forsøge at tage hensyn til dem i vores arbejde fremover.

Hvad angår risikoen for carbon leakage, kan jeg forstå, at den er et centralt emne i betænkningen, men som det også nævnes i betænkningen, har EU truffet særlige foranstaltninger i klima- og energipakken, og disse er hensigtsmæssige. Det er ikke nødvendigt at træffe nogen grænseforanstaltninger, da det ville være uhensigtsmæssigt, i hvert fald på nuværende tidspunkt. Som tidligere nævnt er disse mulige redskaber, men de skal ikke tages i brug, så længe vi har mulighed for at fortsætte på anden vis. Som angivet i køreplanen vil vi fortsat holde øje med den internationale situation for at sikre os, at disse foranstaltninger bliver ved med at være hensigtsmæssige.

I Kommissionen har vi også skarp fokus på energieffektivitet og vedvarende energi. Det er afgørende for at kunne kombinere emissionsreduktioner, forbedre energisikkerhed og bæredygtig vækst og jobskabelse. Kommissionen opfordrer i den forbindelse indtrængende Rådet og Parlamentet til at nå til enighed om energieffektivitetsdirektivet hurtigst muligt. Derudover vil Kommissionen snarest fremlægge en meddelelse om EU's strategi for vedvarende energi efter 2020.

Vi bakker stærkt op om Parlamentets opfordring til at gøre en øget indsats for at nedbringe emissionerne i energi-, industri-, transport og landbrugssektorerne. Lad mig illustrere med et eksempel fra transportsektoren. Betænkningen bekræfter, at Kommissionen bør foreslå metoder til at sikre, at de gennemsnitlige CO2-emissioner fra nye biler opfylder målsætningen om højst 95 g/km i 2020. Som foreskrevet i den eksisterende lovgivning vil Kommissionen i år fremlægge et forslag for at nå dette mål.

Derudover har Kommissionen til hensigt at fremlægge et forslag vedrørende emissioner fra HFC'er og andre fluorholdige drivhusgasser i andet halvår af 2012. Slutteligt ser vi positivt på, at der ved omstillingen til en lavemissionsøkonomi tages behørigt hensyn til konkurrenceevne, forskning, innovation, vækst og jobskabelse, hvilket bekræfter de væsentligste konklusioner i Kommissionens vurderinger.

Sidst men ikke mindst vil vi gerne takke Parlamentet for dets opbakning af Kommissionens forslag til den finansielle ramme for de kommende år og forsøget på i høj grad at integrere klimatiltagene heri. Kommissionen har foreslået, at andelen af klimarelaterede udgifter skal udgøre mindst 20 % af det samlede budget enten til direkte klimatiltag eller gennem andre politikker, hvor der også tages fat om klimatiltag, og hvor de forskellige initiativer vil hjælpe os i en grønnere retning og i retning af en lavemissionsøkonomi. Vi regner med Parlamentets opbakning hertil under de kommende budgetdrøftelser.

Afslutningsvis vil jeg gerne opfordre Europa-Parlamentet til at vedtage beslutningen som et yderligere skridt for at få skabt de bedste politiske rammer for omstillingen til en konkurrencedygtig, energisikker og effektiv lavemissionsøkonomi. Vedtagelsen i dag vil sende et klart og rettidigt signal om, at Europa er parat til at gå videre. Mange tak for det.