Sti

1

Tale

Connie Hedegaard på Batibouw-messen: "Hvordan når vi 2020-målene?"

Batibouw logo

Indledning – Der er behov for en progressiv europæisk dagsorden

Det talte ord gaelder

Mens vi er samlet her i dag, holder de europæiske statschefer topmøde. Det er måske det første topmøde i lang tid, hvor dagsordenen ikke kun handler om økonomisk styring og finanskrise.

Jeg vil gerne understrege, at det har været af ren og skær nødvendighed, at vi i de seneste to år har brugt så megen tid på at begrænse den offentlige gæld, styrke vores valuta og stramme den økonomiske styring i Europa.

Når det er sagt, er vi dog nødt til at indse, at sparsommelighed alene ikke er nok til at genskabe velstand. Jeg må også sige, at jeg er fuldt ud enig med Kommissionens formand, José Manuel Barroso, som forud for topmødet har skrevet til 12 europæiske statschefer, at vi skal gøre mere for at skabe de rigtige vilkår, for at vi kan opnå velstand på længere sigt.

Europa balancerer stadig på kanten af recession. Ungdomsarbejdsløsheden vokser hastigt, og det samme gør oliepriserne.

I vil sikkert også studse over disse tal: I 2011 var Europas SAMLEDE underskud på handelsbalancen ca. 150 mia. EUR.

Ved I, hvor meget vi betalte for vores olieimport samme år? … 315 mia. EUR!

Vi bruger med andre ord det hårdt tjente overskud fra andre sektorer på at importere olie.

Selvom der er andre vigtige emner, som presser sig på, er vi nødt til at se ud over krisen her og nu og begynde at tale om, hvordan vi sikrer Europas konkurrencedygtighed på lang sigt.

Hvordan kan vi reducere brugen af fossile brændstoffer? Hvordan kan vi skabe nye jobs? Hvad er fremtidens vækstkilder?

Den diskussion handler om mere end bare begrænsning af de offentlige udgifter. Derfor er det spørgsmål, I beder mig tage op i dag, nemlig hvad kan vi gøre for at nå målene for 2020, yderst relevant.

For selvom vi er godt på vej til at nå 2020-strategiens mål for emissioner og vedvarende energi, vil vi ikke kunne nå målet for energieffektivitet, medmindre vi gør en større indsats. Som situationen ser ud i dag, kan vi med de nuværende tiltag kun nå halvdelen af målet om 20 % større energieffektivitet i 2020. Men vi kan stadig indhente det forsømte, ikke mindst på bygningsområdet.

Bygningsområdet er nøglen til lavere energiforbrug og emissioner.

Bygninger tegner sig for næsten 40 % af EU's energiforbrug og drivhusgasforurening. Udledningen fra husholdningerne vokser stadig, i takt med at vi bruger mere og mere energi.

Bygninger rummer billige og hurtige muligheder for at mindske udledningerne, først og fremmest ved forbedringer af bygningernes energimæssige ydeevne.

Men indsatsen på bygningsområdet er også afgørende for, at vi kan nå vores langsigtede mål. Den lavemissionskøreplan, vi præsenterede i fjor, viser, at man vil kunne mindske emissionerne på dette område med ca. 90 % inden 2050. Området er med andre ord absolut nødvendigt for nedbringelse af emissionerne.

Jeg behøver ikke belære jer om energibesparende foranstaltninger og teknologier. Mange af jer kommer fra virksomheder, som lever af at fremstille pumper, termostater, energieffektive vinduer og lignende.

Det jeg blot vil understrege er, at energieffektivitet er en win-win-løsning for energisikkerheden, for klimaet og for økonomien.

For blot at give et eksempel. Alene med gennemførelsen af EU-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne forventes der store fordele: det kan give en besparelse, der svarer til Belgiens og Nederlandenes samlede energiforbrug og kan mindske EU's samlede emissioner i 2020 med 4-5 %.

Men det her handler ikke blot om energibesparelser og nedbringelse af emissioner – det handler også om økonomi. Når offentlige bygninger og apparater bliver mere energieffektive, nedbringes de offentlige udgifter, og det er til gavn for økonomien.

Når boligejendomme bliver mere energieffektive, reduceres energifattigdommen og de offentlige energitilskud. Det er til gavn for økonomien

Når efterspørgslen efter energieffektive produkter øges, stiger omsætningen i de sektorer, hvor Europa har en stærk konkurrencemæssig fordel. Det er til gavn for økonomien.

Samtidig skaber det job i byggesektoren, helt op til to millioner job i 2020 - vel at mærke job som ikke så let kan flyttes til udlandet. Det gavner selvsagt også økonomien

Endelig kan vi ved at spare energi nøjes med en mindre udbygning af energiinfrastrukuren og dermed spare penge - igen til gavn for økonomien.

***

Hvis fordelene er så åbenlyse, hvorfor går det så ikke hurtigere?

Der er flere, velkendte forhindringer for en omfattende forbedring af energieffektiviteten.

Men hvad enten det drejer sig om størrelsen på startinvesteringerne, fordeling af omkostningerne mellem ejer og lejer eller den lange tilbagebetalingstid, er konklusionen den samme set fra et politisk synspunkt:

Markedet leverer ikke tilstrækkeligt hurtige eller tilstrækkeligt store fremskridt på dette område. Der er derfor brug for en stærkere politik på såvel EU-niveau som nationalt og lokalt plan.

På EU-niveau har vi allerede adskillige politikker og tiltag på plads. Krav til den energimæssige ydeevne, energiattester for bygninger, energimærkninger, regler for miljøvenligt design, informationsformidling – listen er lang.

Spørgsmålet er i virkeligheden: hvad kan vi mere gøre? Efter min mening sidder både den offentlige og den private sektor inde med en vigtig del af svaret.

Lad os begynde med at se på den offentlige sektor. Jeg tror, at der er (mindst) to aspekter af EU-politikken, som virkelig kan hjælpe os med at nå målene for 2020.

Energieffektivitetsplanen fra 2011 og energieffektivitetsdirektivet

Det første aspekt er de initiativer til øget energieffektivitet, som vi har foreslået med især energieffektivitetsdirektivet.

Forslaget indeholder en bred vifte af foranstaltninger, der skal tilskynde medlemsstaterne til at udnytte energien mere effektivt i alle energikædens led.

Foranstaltningerne er enkle, men ambitiøse: forbrugerne skal have store besparelser, der skal indføres lovpligtige energispareordninger i alle medlemsstater, og den offentlige sektor skal gå foran med et godt eksempel, bl.a. ved at renovere 3 % af de offentlige bygninger hvert år.

Jeg er virkelig glad for, at det danske formandskab klart har prioriteret fremskridtene med dette direktiv. Det forlyder endda, at Europa-Parlamentet har været i stand til at koge antallet af ændringsforslag ned fra 800 til under 20!

Jeg har dog også hørt fra Rådet, at visse store medlemsstater har svært ved at beslutte sig. Så det er efter min mening stadig meget vigtigt, at de virksomheder, som kan se mulighederne i forslaget, melder sig på banen og presser på for at øge ambitionerne og opnå en hurtig vedtagelse.

EU-budgettet skal hjælpe med at nå 2020-målene

Det andet aspekt, jeg vil nævne, er det kommende EU-budget. Et af hovedprincipperne for udarbejdelsen af det budgetforslag, som vi fremsatte i juni måned sidste år, er, at udgifterne inden for den kommende finansieringsramme skal være tættere forbundet med de politiske prioriteter.

Vi har derfor foreslået at øge den klimarelaterede del til mindst 20 % af hele EU-budgettet. Med et samlet budget på cirka 1 000 mia. EUR ville det betyde cirka 200 mia. EUR til klimarelaterede udgifter.

Disse midler vil ikke være adskilt fra resten af budgettet; klimaet vil tværtimod være en del af de store udgiftsområder. Vores forslag om regionalpolitik bidrager f.eks. kraftigt til energieffektivitet.

En af de tre vigtigste målsætninger med den fremtidige regionalpolitik er omstillingen til en lavemissionsøkonomi. Kommissionen har helt konkret foreslået, at de rigere regioner skal bruge mindst 20 % af de regionale midler på CO2-besparende initiativer. I mindre udviklede regioner skal det være mindst 6 %.

Det bliver til en samlet investering fra EU's budget på mindst 17 mia. EUR - som et absolut minimum i Kommissionens forslag. Eftersom vi nu har nedre i stedet for øvre grænser for CO2-besparende investeringer, vil beløbet kunne vokse.

Derudover er idéen, at disse midler skal bruges som en "startkapital", der kan mobilisere yderligere midler på nationalt og regionalt plan.

Budgetforhandlingerne kan forhåbentlig afsluttes inden udgangen af året. Det er vist ingen hemmelighed, at det bliver overordentligt svært, og at ingen kan forvente at få alle deres ønsker opfyldt.

Jeg beder i den forbindelse virksomhederne om at støtte det princip, at midlerne skal følge de politiske prioriteringer, vi har fastlagt for Europa. Det er naturligvis fristende for medlemsstaterne at vælge at være fleksible og autonome i brugen af eksempelvis regionale midler.

Men der er en klar risiko for, at det ville blive et rent tagselvbord på bekostning af den overordnede styring og europæiske merværdi. Når alt kommer til alt, kan man spørge: hvorfor skal vi overføre og administrere midler på europæisk niveau, hvis de ikke bliver brugt til klare, europæiske formål?

Den private sektors rolle

Før jeg slutter, vil jeg gerne nævne to ting, som den private sektor kan gøre. Det første er innovativ finansiering. Vi har akut brug for at overvinde den forhindring, som startinvesteringerne udgør, og løsningerne findes allerede. Jeg er bl.a. overbevist om, at energitjenestevirksomheder har et enormt potentiale, som vi endnu ikke har udnyttet.

For det andet kan den private sektor hjælpe med at sprede budskabet. Vi har så mange gode løsninger og så mange overbevisende virksomheder og teknologier. Jeg tror på, at vi kan nå langt ved at formidle viden om eksisterende løsninger.

Kommissionen vil senere i år lancere en kommunikationskampagne med netop det formål. Men i sammenligning med den private sektor er vores marketingbudget mildest talt ret beskedent. Desuden har private virksomheder i kraft af deres produkter meget mere direkte kommunikation med forbrugerne. Så det er også et område, hvor I virkelig kan gøre en forskel.

Konklusion

Hvad kan vi så kort sagt gøre for at nå målene for 2020? Det enkle svar er, at vi KAN gøre meget. Vi VED, hvad vi skal gøre. Faktisk har Kommissionen allerede FORESLÅET, hvad der skal gøres.

Vi ved også, at det vil være godt for beskæftigelsen og konkurrencedygtigheden, godt for vores energiregninger og godt for klimaet.

Vi ved, at det ikke er raketvidenskab. Spørgsmålet er blot, om medlemsstaterne og Europa-Parlamentet er klar til at tage de fornødne skridt.

Mange tak!

Seneste opdatering: 21/03/2014 | Til toppen