Sti

1

Meddelelse

Connie Hedegaard: "Horisont 2020 er godt nyt for både vores klima og økonomiske vækst"

Row of smiling businesspeople ©  BananaStock

I dag blev Horisont 2020 præsenteret – et nyt program, der skal skyde 80 mia. euro i forskning og innovation. I den forbindelse siger klimakommissær Connie Hedegaard: "Horisont 2020 er godt nyt for både vores klima og økonomiske vækst. En tredjedel af programmets budget er afsat til klimarelateret forskning. Det svarer til over 25 mia. euro. Og mindst 60 % af det samlede budget vil være knyttet til bæredygtig udvikling. Horisont 2020 styrker vores klimaindsats og målet om grøn vækst".

Connie Hedegaard tilføjer: "Disse forskningsmidler hjælper EU med at sætte kursen mod en energieffektiv og kulstoffattig økonomi. Det handler først og fremmest om arbejdspladser, men også om innovation og konkurrenceevne. Det er nu, vi skal investere i fremtidens økonomiske nøglesektorer.

EU er fast besluttet på at gå forrest i kampen mod klimaforandringerne, og det bakker Kommissionen op om med dette forslag. Det vil sætte skub i vækst og beskæftigelse her i Europa."

Læs mere:

Seneste opdatering: 21/03/2014 | Til toppen