Sti

2

Nyheder

Europa-Kommissionen fastsætter regler for tildeling af gratis emissionskvoter til luftfartsselskaber

Airplane in flight at dusk © Stockbyte/John Foxx

I dag tog Europa-Kommissionen et vigtigt skridt til at inddrage luftfartsbranchen på lige fod med andre økonomiske sektorer i bekæmpelsen af klimaændringer. Luftfart vil blive integreret i EU's emissions­handelsordning (EU ETS) fra 2012. Europa-Kommissionen har offentliggjort de benchmarks, der skal anvendes til at tildele gratis drivhusgasemissionskvoter til mere end 900 luftfartøjsoperatører.

Klimakommissær Connie Hedegaard udtalte: "Med disse benchmarks får luftfartsselskaberne nu vished for, hvor mange gratis kvoter de vil modtage hvert år frem til 2020. Ud fra de aktuelle markedspriser er værdien af disse gratis kvoter mere end 20 mia. EUR over de næste ti år. Disse potentielle indtægter kunne anspore luftfartsselskaberne til at investere i en moderne flåde, en forbedret energieffektivitet og anvendelse af ikke-fossil flybrændstof. Skønt EU foretrækker en global indsats, kan vi ikke gå ind for, at luftfartsbranchen fritages for at bidrage, fordi der ikke kan opnås enighed på internationalt plan. Derfor besluttede EU i 2008 at tage dette skridt, men vi vil fortsat kæmpe for en global regulering af luftfart bl.a. i forbindelse med FN's kommende klimaforhandlinger i Durban".

Offentliggørelsen af benchmarks sætter luftfartsselskaberne i stand til at beregne deres tildeling af gratis kvoter frem til 2020. Et benchmark er beregnet for handelsperioden i 2012 og et andet for den handelsperiode, der indledes i januar 2013. I 2013 til 2020 vil et luftfartsselskab modtage 0.6422 kvoter pr. 1 000 ton-km, og i 2012 vil det modtage 0.6797 kvoter.

Læs mere:

Seneste opdatering: 21/03/2014 | Til toppen