Navigation path

Min artikel

Min artikel

Grøn genopretning i Europa

18/02/2013

Connie Hedegaard

Klima og energi er tilbage på toppen af den globale dagsorden. Kinas nye ledere ser omsider ud til at erkende, at den tykke smog der plager bl.a. Beijing er mere end et forureningsproblem. Det er et resultat af en kortsigtet økonomisk planlægning.

I sin State of the Union-tale tonede Præsident Obama rent flag i forhold til klimaet og varslede konkret handling, uanset om Kongressen vil være med eller ej. På World Economic Forum i Davos overraskede både Christine Lagarde fra IMF og Verdensbankens præsident  Jim Young Kim verdens førende virksomheds- og regeringsledere med deres advarsler om, at et reelt økonomisk opsving ville være umuligt uden alvorlige indgreb mod klimaproblemet.

Og sidste fredag blev EU's regeringschefer enige om, at mindst 20 procent af hele EU's fælles budget de næste syv år skal bruges på klimarelaterede formål. Udviklingen tyder på, at verden omsider er begyndt at forstå, at der udover den økonomiske krise også er en social og beskæftigelsesmæssig krise OG en klima-og ressource-krise. Og at ingen af dem kan løses isoleret fra hinanden.

Desuden er Europas vigtigste kommercielle konkurrenter begyndt at erkende, at det er en strategisk fejl at satse på kortsigtede vækstpolitikker og ignorere de langsigtede trusler, hvis man vil lede økonomisk og politisk i det enogtyvende århundrede. (Selv om europæerne har vidst det i årtier, har krisen i flere tilfælde fået os til at tænke kortsigtet, ofte på bekostning af vores langsigtede mål.)

Europas økonomi vokser langsommere end vores store konkurrenters gør. Hvis vi skal genskabe – og bevare – vores vækstpotentiale, er vi derfor både nødt til at se på, hvad der underminerer Europas konkurrenceevne i dag, men også hvilke faktorer der på sigt kan udgøre en risiko.

Europas dyre sociale systemer, høje lønomkostninger og afgifter bliver ofte udpeget som en hæmsko for økonomien. Men vi bliver i stigende grad nødt til også at se på andre, mindre diskuterede faktorer – ikke mindst omkostningerne ved en forsinket indsats mod klimaændringer. For eksempel berettede Unilevers direktør Paul Polman for nylig, at ekstreme vejrforhold i 2012 kostede hans virksomhed $250-300 millioner. Klimaændringer handler ikke om en fjern fremtid. De har økonomiske konsekvenser virksomhederne her og nu.

Og med rekordhøj arbejdsløshed er vi nødt til at satse på industrier, som skaber beskæftigelse her i Europa. Kommissionen har identificeret den grønne økonomi som et af de områder der har højest jobpotentiale, dels fordi vi allerede har en styrkeposition i de sektorer, dels fordi mange af de grønne job ikke kan outsources.

Samtidig er vores voksende afhængighed af importerede fossile brændsler en stigende belastning for vores konkurrenceevne. I 2011 lå EU's kombinerede handelsunderskud på €150 mia. Vores regning for importeret olie var mere end dobbelt så høj – €315 mia. Og i 2012 forventes den at overstige €335 mia.

Hvis ikke vi tager disse udfordringer alvorligt, vil det få konsekvenser. Og vi kan ikke basere vores industrielle strategi på billig energi. I modsætning til USA og Kina, som ifølge IEA besidder verdens største forekomster af skifergas, kan vi ikke forvente, at vores begrænsede reserver på sigt forsyne os med energi – og vores befolkningstæthed gør udvindingen vanskelig og dyr. Europa vil med andre ord forblive nettoimportør af energi. Og med stigende globale efterspørgsel efter olie, især fra udviklingslandene, må vi forvente, at energipriserne forbliver høje. Men vi har til gengæld gode muligheder for at reducere vores afhængighed gennem energieffektivitet og øget produktion af vedvarende energi.

Samtidig bør vi håndtere andre alvorlige trusler mod Europas konkurrenceevne på lang sigt, såsom lav produktivitet, et ufuldstændigt indre marked, og manglende innovation. Og vi skal ikke give efter for kortsigtede krav om at slække på vores miljøstandarder. Vores standarder er ikke en hæmsko, men en forudsætning for konkurrenceevne. De er en garant for høj kvalitet, og vi skal derfor fremme dem aktivt, f.eks. gennem handelsaftaler.

Mens handelsaftaler ofte er kommet i stand på bekostning af en stærkere hjemlig klimaindsats, har EU's nye handelsaftale med Singapore til formål at fremme handel og investeringer i cleantech og fremme af grønne offentlige udbud. Det bør tjene som eksempel for fremtidige aftaler – herunder med USA, på trods af nogle forventninger om, at EU-standarder vil kunne lempes i den forbindelse.

Ved at opretholde høje miljøstandarder og fremme dem blandt vores handelspartnere, kan vi styrke det globale marked for cleantech, som i forvejen ventes at vokse markant frem mod 2020.

Hvis Europa skal genvinde konkurrenceevn og sikre vores rolle i den fremtidige globale økonomi, er vi nødt til at satse på vores styrker. EU's mest konkurrencedygtige økonomier er ikke overraskende også de mest innovative og energirigtige – og dem med den bedst uddannede arbejdskraft. For os er lav pris ikke nøglen til konkurrenceevne.  Det er derimod kvalitet, innovation.

Europa har i årevis været førende på klima- og energiområdet. Rundt om os er vores største konkurrenter nu i gang med at gøre klimakampen til en motor for vækst og arbejdspladser. Hvis vi tøver med at gøre det samme, risikerer vi at underminere vores egne økonomiske muligheder for en bæredygtig genopretning.

Copyright (c) Project Syndicate

Senest ajourført: 18/02/2013 | Sidens top