Sti

1

Mine artikler

Køreplan for en klimavenlig fremtid Af Connie Hedegaard, EU's klimakommissær

I denne uge vedtog EU Kommissionen en energieffektivitetsplan og en køreplan for, hvordan Europa kan blive til et klimavenligt samfund i 2050. Men hvorfor bruge tid på noget, der ligger fyrre år ude i tiden, når vi knap nok kan se enden på den værste økonomiske krise siden 1930'erne?

Det er der faktisk gode grunde til, og de handler ikke alle sammen om en fjern fremtid. De handler om arbejdspladser. De handler om innovation og konkurrenceevne. Og de handler om at nedbringe energiregningen. For eksempel betalte Europa sidste år 70 mia. USD mere for sin olieimport end året før. Det er næsten en tredjedel af, hvad EU's medlemsstater bruger på forskning og udvikling. Tilsammen. Tænk, hvis Europa kunne trække meget mere på vedvarende energi og ikke behøvede at betale formuer til fremmede regimer, hver gang oliepriserne stiger.

Eller tænk, hvis vi kunne skabe 300 000 arbejdspladser i Europa ved at investere i en lovende industrisektor. Det er faktisk præcis, hvad vi har gjort inden for vedvarende energi i løbet af de sidste fem år. Og dertil kommer de nye arbejdspladser i byggesektoren som følge af skærpede energieffektivitetsstandarder for bygninger og de arbejdspladser, som udbygningen af det europæiske energinet vil medføre. Frem til 2020 kan vi skabe 1,5 mio. nye arbejdspladser. Og mange af dem vil vel at mærke ikke kunne flyttes til udlandet, fordi de handler om at sætte vindmøller op, renovere bygninger og etablere energinet i Europa.

Det vil kræve meget store investeringer at udvikle et renere og mere klimavenligt samfund – omkring 270 mia. euro året. Men vi vil spare beløb i samme størrelsesorden pga. lavere udgifter til energiimport og sundhedsvæsen. Det centrale budskab er derfor, at CO2-reduktionen ikke vil ske på bekostning af den økonomiske vækst. Tværtimod. Hvis vi træffer de rette beslutninger nu, vil det europæiske samfund i 2050 være renere og rigere end i dag. Og vi har allerede vist, at det er muligt. Inden for de seneste tyve år er den europæiske økonomi vokset med ca. 40 %. Og i samme periode er det lykkedes os at skære CO2-udledningen med 16 %.

At skabe et klimavenligt samfund betyder altså ikke, at vi må vinke farvel til moderne bekvemmeligheder, shoppingudflugter og lækre biler. Det drejer sig om at fastholde og forbedre vores livskvalitet, men samtidig undgå, at forurening undergraver den økonomiske vækst og livskvaliteten. Vi skal bygge bedre boliger. Vi skal producere på en mere intelligent måde og have mere intelligente byer med renere luft og mindre forurening og mindre støj.

2050 kan forekomme fjernt og abstrakt. Men klimakøreplanen, Kommissionen har præsenteret, er hverken science fiction eller en vag utopi. Europas stats- og regeringschefer har fastlagt målet og ankomsttidspunktet: et konkurrencedygtigt, klimavenligt Europa ved midten af århundredet, hvor CO2-udledningerne er reduceret med 80-95 %. Det, Kommissionen nu har leveret – foruden nogle konkrete tiltag – er billedligt talt GPS'en: Et robust navigationsredskab, der viser den bedste vej til målet med udgangspunkt i avancerede beregninger.

Og konklusionen er klar: Vi kan nå målet, og vi kan nå det til tiden. Men at opnå en hjemlig reduktion på 80 % så omkostningseffektivt som muligt har nogle klare politiske implikationer.

Én af dem handler om, hvad vi skal gøre først. I nogle sektorer er teknologien ikke moden endnu. Det gælder f.eks. i transportsektoren, hvor der skal flere elbiler i handelen og ladestandere op i hele Europa, inden vi kan få det fulde udbytte af disse teknologier. Andre sektorer kan bidrage med mere. Det gælder f.eks. energisektoren, hvor man med større brug af vedvarende energi og bedre transmissionsnet kan mindske CO2-udledningen betydeligt.

En anden vigtig implikation handler om, hvor hurtigt vi bevæger os fremad. Vi er nødt til at være halvvejs i 2030, hvilket er ensbetydende med en hjemlig reduktion på mindst 40 %. Det lyder måske ambitiøst, men vi har allerede reduceret med 16 %. Og hvis vi sætter farten ned, vil det faktisk blive dyrere. Logikken er, at vi skal bevæge os i et tempo, som sikrer en jævn teknologisk udvikling. Hvis vi venter, vil der ikke være incitament til at udvikle nye teknologier, og samtidig vil vi være nødt til at sætte tempoet op på et senere tidspunkt – måske uden at have de nødvendige teknologier til rådighed.

Det samme gælder for vejen frem til 2020. EU har sat sig et CO2-reduktionsmål på 20 % i 2020 og har en diskussion hæve målet til 30 %, hvilket også er vores tilbud i de internationale forhandlinger. Analysen viser imidlertid, at det vil være omkostningseffektivt at hæve indsatsen, så vi når en reduktion på mindst 25 % over det næste årti, frem for at blive stående på 20 %. Og den gode nyhed er, at vi kan opnå den ekstra reduktion ved at levere på målet for energieffektivitet, som Europas ledere gentog på energitopmødet i februar. Og det er vel at mærke med energieffektivitetstiltag, som både medlemsstater, virksomheder og den enkelte borger sparer penge på.

The Road Map and the Energy Efficiency Plan provide a pragmatic pathway to a clean, competitive, climate-friendly Europe in the long term and some very concrete actions that will put us on the right track from the beginning

Med klimakøreplanen for 2050 udstikker Kommissionen en pragmatisk kurs frem mod et konkurrencedygtigt, klimavenligt Europa på langt sigt. Og de konkrete tiltag fra energieffektivitetsplanen vil sikre, at vi kommer på rette vej fra begyndelsen. Denne tilgang til centrale samfundsudfordringer – hvor de kortsigtede tiltag er tænkt sammen med en bredere, langsigtet vision – er et eksempel på, hvordan EU kan levere merværdi for Europas borgere. En ny model for intelligent ressourceeffektiv vækst i det 21. århundrede kan ikke skabes fra den ene dag til den anden, og vi er nødt til at gøre det sammen. Med 2050-køreplanen viser vi vejen.

Connie Hedegaard

Seneste opdatering: 27/06/2013 | Til toppen