Køreklare delebiler
Med en delebilsordning kan man råde over en bil, når man har brug for det, uden alt besværet og uden dyre faste udgifter. ”Betal-efter-forbrug” ordningerne begrænser antallet af unødvendige køreture og det samlede antal biler på vejene – og hjælper på den måde også med at begrænse trafikproblemer, luftforurening og de CO2 emissioner, som er en af årsagerne til klimaforandringerne.
De forskellige ordninger, der findes rundt om i Europa, repræsenterer en helt ny form for bilisme og rokker ved bilens traditionelle rolle som et værdsat statussymbol.
Raluca Nagy fra Rumænien bor i Belgien, og er en af de mange nye delebilister. Hun har i et halvt år været medlem af delebilsordningen Cambio, som har næsten 25.000 brugere i Tyskland og Belgien.
”Jeg kan gå eller tage bussen til arbejde, og derfor har jeg ikke brug for en bil hver dag,” siger den 29-årige forsker. ”Men nogle gange er det rigtig praktisk at have en bil, som for eksempel når jeg køber stort ind eller skal flytte nogle møbler."
Der er lidt forskel på de eksisterende ordninger, men generelt fungerer de på følgende måde. Når man som medlem har brug for en bil, reserverer man den i et bestemt tidsrum enten over telefonen eller via internettet. ”Man har endda mulighed for at ringe, lige før man skal bruge bilen. Det tager kun nogle få minutter,” siger Raluca Nagy.
Bilerne i delebilsordningen er parkeret på bestemte parkeringspladser rundt om i byen, og der er mulighed for at låne biler i forskellige størrelser. Brugeren låser bilen op med et magnetkort og indtaster en kode for at få adgang til bilnøglerne. Bilens indbyggede computer registrerer automatisk antal kørte kilometer.
Den samlede pris beregnes i forhold til det antal timer, brugeren har bilen, og antal kørte kilometer, og brændstofforbrug er som hovedregel inkluderet i prisen. Man kan låne en bil i helt ned til en halv time.
”Det bliver aldrig særlig dyrt, når man ikke kører lange ture," tilføjer Raluca Nagy. ”For mig er det helt sikkert langt billigere end selv at have en bil, og så skal jeg heller ikke tænke på forsikring og serviceeftersyn.”
Ian Martin, som arbejder som kulturarrangør i det sydvestlige England, er medlem af City Car Club i England. Han er helt enig og fremhæver endnu en række fordele. ”Ikke alene har jeg sparet en masse penge, det gør også livet lettere på mange måder.
”Jeg bor inde midt i byen, og tit og ofte er det umuligt at finde en parkeringsplads,” fortæller han.
Han solgte sin bil for fire år siden, og gik over til at bruge offentlig transport og samkørselsordninger. ”Jeg gjorde det som en slags eksperiment for at se, om jeg kunne overleve uden en bil. Det viste sig, at det kunne jeg, og jeg kan varmt anbefale andre at gøre det samme,” tilføjer han.
Baggrund
Nogle delebilsordninger blev startet så langt tilbage som i 1970’erne, men konceptet blev først for alvor udbredt i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne. De første delebilsordninger i Europa startede i Schweiz og bredte sig til Tyskland og andre lande. I dag findes der delebilsordninger i ca. 300 byer rundt om i Europa og i mere end 600 byer på verdensplan. De første ordninger var non profit-initiativer, men i dag drives de fleste ordninger af markedsorienterede virksomheder, og konceptet har vist sig at være økonomisk bæredygtigt, samtidig med at det er miljøvenligt.
En undersøgelse foretaget af Europa-Kommissionen har vurderet den miljøeffekt, som en konkret delebilsordning i Bremen i Tyskland har. Antallet af brugere tilmeldt ordningen steg fra ca. 30 personer i 1990 til over 3.100 i 2003. Forskerne fandt frem til, at hver delebil erstatter mellem fire og ti privatbiler, og det betyder, at antallet af biler på vejene i Bremen er faldet med 700 i samme periode.
Kilometermæssigt er bykørslen faldet med ca. fem millioner kilometer årligt, hvilket svarer til en samlet besparelse på ca. 2.000 tons CO2 emissioner på årsbasis. Af andre gevinster kan nævnes færre trafikproblemer og en bedre luftkvalitet.