Miljø

Til verdens ende

Polarområderne – Arktis i nord og Antarktis i syd – oplever som aldrig før miljøændringer, der får stor indflydelse på mennesker, vejr og økosystemer i hele verden. For videnskabsfolk er polarområderne de vigtigste informationskilder til undersøgelse af klimaændringerne.

Det Internationale Polarår 2007-2008 er et stort videnskabeligt program, der samler hundredvis af forskerhold fra hele verden for at lære mere om de ændringer, der finder sted i isen, havet og blandt dyr og planter i verdens koldeste områder.

Polarområdernes særlige karakteristika medfører, at de har stor effekt på planetens klima. Polerne fungerer som jordens to 'kuldekilder', der absorberer varme og påvirker havstrømme, vind og regnmønstre. Iskapperne på polerne indeholder også omkring tre fjerdedele af verdens ferskvandsbeholdning. Når de begynder at smelte på grund af global opvarmning, frigiver de ekstra vand i verdenshavene.

Hurtige ændringer

Polarområderne opvarmes dobbelt så hurtigt som resten af verden. Ændringen er mest dramatisk i Arktis, hvor gennemsnitstemperaturen i nogle områder er steget med mere end 2°C siden 1950'erne. Det betyder, at havisen smelter ekstra hurtigt. I henhold til NASA (USA's nationale luftfarts- og rumadministration) er et område med permanent havis på størrelse med staten Texas forsvundet i løbet af kun et år. Prognoser viser, at Arktis kan være isfrit om sommeren i slutningen af dette århundrede, og nogle mener endda, at det kan ske allerede i 2040.

“Satellitobservationer viser, at istabet fortsætter, og isens udbredelse satte mindsterekord i september 2007,” siger Don Perovich, videnskabsmand fra et af de mere end 30 projekter, der måler havisen i forbindelse med Det Internationale Polarår. “Videnskabsfolk, der arbejder med målinger i marken, satellitdata, selvstændige observationssystemer og modeller, samarbejder om at forstå årsagerne til ændringerne i isdækket.”

Som en del af det EU-sponsorerede DAMOCLES-projekt foretager det franske skib Tara en toårig ekspedition gennem Det Nordlige Ishav for at observere havisen. Med deltagelse af mere end 45 forskningsinstitutioner fra ti EU-lande samt Norge, Rusland og Hviderusland er DAMOCLES den største indsats nogensinde for at indsamle samtidige observationer af atmosfære, is og havsystemer i Arktis. Arbejdet koordineres med hold fra USA, Canada og Japan.

Spor fra fortiden

Antarktis er et unikt kontinent, fordi temperaturen aldrig stiger til over frysepunktet. Isen kan være op til 3,5 kilometer tyk og mere end en million år gammel. Isen indeholder værdifulde oplysninger om jordens tidligere klima, der kan hjælpe os med bedre at forstå de klimaændringer, der foregår i dag, og de sandsynlige konsekvenser. Ved at tage prøver af den forhistoriske is og analysere luftbobler, der er fanget i den, kan videnskabsfolkene se forholdet mellem tidligere niveauer af kuldioxid (CO₂), der er den vigtigste drivhusgas, der forårsager menneskeskabte klimaændringer, og ændringer i temperaturen i århundredernes løb.

“År nul”

Et af de mest dramatiske nylige tegn på klimaændringer var, da en 3.000 km2 stor sektion af den antarktiske pakis pludselig kollapsede i 2002. Den bekymrende udvikling har imidlertid givet videnskabsfolkene mulighed for at undersøge et havområde, der har været tildækket i mere end 12.000 år. De har i praksis et “år nul”, som de kan måle fremtidige klimaændringer ud fra.

Det tyske skib Polarstern sejlede i slutningen af sidste år ud for at udforske området på den første af et dusin ekspeditioner, der skal indsamle data til en omfattende opmåling af marinelivet i området. Den såkaldte CAML (Tælling af marineliv i Antarktis) er det største biologiske forskningsprogram i Det Internationale Polarår.

Uddannelse

Aktiviteterne i polaråret omfatter ikke kun videnskabelig forskning. Der er også ekspeditioner, uddannelsesprojekter og kunstudstillinger for at gøre alle mere opmærksomme på de ændringer, der foregår på jordens to poler.

Projektet ‘Arctic Voices’ forbinder skoler i polarområderne i Grønland og Canada med skoler i Storbritannien ved hjælp af videokonferencer, e-kommunikation og andre arrangementer. Opdagelsesrejsende Glen Morris lancerede projektet i juni ved at starte en 2.000 miles lang rejse i kajak i det isfyldte polarhav. Han besøger nogle af de skoler, der deltager i udvekslingen og optager interviews om, hvordan klimaændringerne påvirker inuitterne.

“Arktis er verdens tidlige varslingssystem. Tiden er ved at løbe ud for inuitterne, hvis livsstil kan forsvinde på nogle få år, hvis der ikke gøres noget for at stoppe klimaændringerne,” sagde Morris. “De har traditionelt forsynet sig selv ved jagt, men de oplever dramatiske ændringer i deres miljø som et direkte resultat af den industrialiserede verdens handlinger.”

Top