Gå
At gå er ikke kun sundt for dig, det hjælper også miljøet. Vi har dog alle brug for transportmidler i ny og næ, og når vi har det, er det vigtigt, at vi træffer de rigtige valg for at holde CO2-udslippet nede.
- Hvis du normalt kører i bil til arbejde, kan du prøve et af følgende alternativer: Cykle, gå, benytte samkørsel, tage offentlige transportmidler, arbejde hjemmefra. Der udslippes gennemsnitligt mere end 2,5 kg CO2 for hver forbrugt liter bilbrændstof.
- Søg især at undgå korte bilture, da brændstofforbruget og CO2-udslippet er uforholdsmæssigt højere, når motoren er kold. Forskning viser, at en ud af to ture i bytrafikken er på mindre end tre kilometer - en afstand, man nemt kan klare på cykel eller til fods, hvilket også er meget sundere end at sidde i en bil!
- Forsøg at vaske bilen manuelt eller bruge højtryksspuler i stedet for bruge bilvaskeautomat. Vaskeautomater bruger mere elektricitet end den gammeldags metode.
- Hvis du skal skifte bilen ud, bør du overveje din nye bils brændstoføkonomi. Se selv: Hvis du kører 15.000 km om året (det europæiske gennemsnit) og du vælger en model, der kører 20 km på literen i stedet for 14 km på literen, sparer du 300 liter om året. Dette har en værdi af 2000-3000 kroner og 750 kg mindre udslip af CO2 år efter år. Under europæisk lov skal bilproducenter vise informationer om CO2-emissioner og brændstofforbrug for nye biler i showrooms og annoncer.
- Det er en dårlig idé at lade bilen varme op i tomgang - den mængde brændstof, som opvarmningen forbruger, er større end det, du kunne spare ved at starte køreturen med en kold motor.
Hvis du vælger en bil, der kører 20 km på literen i stedet for 14 km på literen, sparer du 300 liter om året. Dette har en værdi af 2000-3000 kroner og 750 kg mindre udslip af CO2 år efter år.
- Sørg for, at du har korrekt dæktryk: Hvis trykket er 0,5 bar for lavt, bruger din bil 2,5% mere brændstof for at overvinde modstanden og udleder dermed 2,5% mere CO2.
- Overvej at bruge motorolie med en lavere viskositet. Derved smøres motorens bevægelige dele bedre end med normale olier, hvorved friktionen mindskes. De bedste olier kan reducere brændstofforbruget og CO2-udslippet mere end 2,5%.
- En tom tagbagagebærer på bilen kan øge brændstofforbruget og CO2-udslippet med op til 10% på grund af vindmodstanden og den ekstra vægt - det er en bedre id´ at tage den af, når den ikke er i brug. (Med en fuldt lastet tagbagagebærer kan brændstofforbruget stige helt op til 20-30%).
- Lad være med at køre for hurtigt - så bruger du mindre brændstof og udleder mindre CO2. Hvis man kører hurtigere end 120 km i timen, øges brændstofforbruget 30% sammenlignet med kørsel ved 80 km i timen. 4., 5. og 6. gear er de mest økonomiske med hensyn til brændstofforbrug.
- Har du hørt om øko-kørsel? Det kan sænke brændstofforbruget 5%. Sæt bilen i bevægelse uden at træde på speederen, skift til et højere gear, så snart som muligt (ved 2000-2500 o./min.), hold hastigheden jævn og se dig godt for, for at undgå pludselige opbremsninger og accelerationer. Og husk at slukke for motoren, selv ved korte stop! Fly tur/retur Berlin - Budapest giver anledning til udslip af 200-250 kg CO2 pr. person.
- Når air condition-anlægget i bilen kører, øger det brændstofforbruget og CO2 -udslippet med cirka 5%. Brug det med måde! Når bilen er koghed, så kør nogle minutter med vinduerne rullet helt ned, luk derefter vinduerne og tænd for A/C-anlægget. Dette vil spare det brændstof, der skulle til for at få den oprindelige temperatur bragt ned.
- Så prøv at tage toget i stedet! En person, der kører i bil alene, skaber tre gange mere CO2-udslip pr. kilometer, end hvis vedkommende rejste med toget. Selv om tog kører på elektricitet, der som oftest produceres ud fra fossilt brændstof, udleder de alligevel mindre drivhusgasser pr. passager, der transporteres.
- Flyvning er verdens hurtigst voksende kilde til CO2-udslip. Det er værd at overveje, om tog kunne være et alternativ. Hvis du flyver, kan du jo overveje at 'modregne' dine kulstof-emissioner. Der er organisationer, der vil beregne de udslip, du har forårsaget og investere penge i vedvarende energi, energieffektivitet eller skovprojekter, som vil spare den tilsvarende mængde udslip. For eksempel er fly tur/retur Berlin - Budapest 1.400 km og giver anledning til udslip af 200-250 kg CO2 pr. person. Det vil koste dig omkring 45-55 kroner at modregne disse udslip.
- Cykler forurener ikke og udleder ikke drivhusgasser.
Derfor er de det transportmiddel, som forurener mindst. - Skal du ud at rejse?
Hvis du kører i bil i stedet for at tage tog eller bus, er det godt, hvis du tager andre passagerer med. Når du tager nogen med, som ellers ville være kørt selv, er der én bil mindre på vejen. - Rejs som miljøturist.
Udviklingslandene har ofte kun en ringe økonomisk gevinst ud af de turister, som besøger landet. Kun omkring 30% af de penge, som turisterne bruger på ferien, bliver i værtslandet. I nogle lande er det muligt at rejse som miljøturist. Du kan læse mere om bæredygtige destinationer i EU’s katalog på www.eco-label.com. - Skal du på en længere rejse? Træf kloge valg.
En gennemsnitlig ny bil producerer 160 g/km CO2-ækvivalent pr. passager, et fly 100-250 g/km, en bus 40-80 g/km og et tog 40-160g/km. Hvis du rejser i bil, skal du tage så mange passagerer med som muligt, så du på den måde nedbringer CO2 emissionen pr. person. - Rejs ansvarligt!
Flyv kun, hvis du skal længere væk end 700 km. Ellers er det bedre at tage toget. En flyvetur over Atlanten producerer næsten halvdelen af den mængde CO2, som en person i gennemsnit genererer på et helt år til andre formål såsom lys, varme og bilkørsel!
Prøv vores CO2-kalkulator for at se, om du kan gøre en forskel og lav et tilsagn.


