Hvad gør EU?
En række klimarelaterede initiativer er blevet igangsat på EU-plan og nationalt plan siden starten af 1990’erne. Europa-Kommissionen iværksatte i 2000 det europæiske klimaændringsprogram (ECCP, European Climate Change Programme) i samarbejde med industrien, miljøorganisationer og andre interessenter for at finde frem til omkostningseffektive tiltag til reduktion af emissionerne.
En hjørnesten i EU’s klimaændringspolitik er EU’s emissionshandelsordning (EHS), der blev iværksat i 2005. EU-regeringerne har fastsat grænser for, hvor meget CO2 ca. 10.500 kraftværker og energiintensive fabrikker har lov til at udlede pr. år. Anlæggene står for næsten halvdelen af EU’s samlede CO2 udslip.
Via etablering af en markedsdreven handelsordning giver EHS et økonomisk incitament til at reducere udslippene. De anlæg, som udleder mindre CO2 end de har lov til, kan sælge de overskydende emissionskvoter til andre virksomheder, som ikke klarer det lige så godt.
Virksomheder, der overskrider deres emissionsgrænser, og som ikke ønsker at inddække dem med emissionsrettigheder købt af andre virksomheder, bliver pålagt kraftige bøder. Emissionshandelsordningen sikrer, at emissionerne bliver reduceret, hvor det er billigst, og sænker de generelle omkostninger til reduktion af emissioner.
Andre ECCP-tiltag er rettet mod en forbedring af brændstofeffektiviteten for biler og energieffektiviteten i bygninger (bedre isolering kan reducere varmeudgifterne med 90%), øget anvendelse af vedvarende energikilder som f.eks. vindkraft, solenergi, tidevandskraft, biomasse (organiske materialer som f.eks. træ, savværksaffald, planter, dyregødning, etc.) og geotermisk kraft (varme fra varme kilder eller vulkaner) samt reduktion af metanudslip fra lossepladser.
I oktober 2005 iværksattes anden fase af ECCP med henblik på at styrke EU’s emissionshandelsordning ved at nedbringe emissioner fra flytrafik og persontransport på vejene, udvikle teknologier til CO2-opsamling og –lagring samt støtte til håndtering af de uafvendelige effekter af klimaforandringen. Ifølge forslagene skal luftfartsselskaberne med i emissionshandelsordningen, og en reduktion af CO2 emissioner fra nye personbiler er også aftalt.
Tiltag
De europæiske regeringsledere vedtog en pakke om klimaindsats og energi i 2008 indeholdende en række forslag til konkrete tiltag og en række ambitiøse mål.
Europa forpligter sig nu til at nedbringe de samlede drivhusgasemissioner til mindst 20% under 1990-niveauerne i 2020, og reduktionen øges til 30%, hvis de andre industrilande følger med og gør det samme.
For at nå en reduktion af den størrelsesorden er der fastlagt andre mål – nemlig at øge energieffektiviteten med 20% inden 2020, øge andelen af energiforbrug fra vedvarende energikilder til 20% i gennemsnit i hele EU i 2020, samt at 10% af brændstof anvendt til transport skal være biobrændsel i 2020.
Pakken indebærer en udvidelse af EHS, så ordningen kommer til at dække alle større industrielle udledere, og kvoteauktionerne udbygges. I de sektorer, som ikke dækkes af EHS – det er bygninger, transport, landbrug og affaldshåndtering – skal emissionerne reduceres til 10% under 2005 niveauet i 2020.
Andre tiltag sætter fokus på teknologier til kulstofopsamling og –lagring, reduktion af bilers CO2 udledning og udvikling af strammere standarder for brændstofkvalitet.
Toneangivende i den internationale indsats
EU bestræber sig på at være toneangivende i de internationale forhandlinger om at bringe klimaændringerne under kontrol, før det er for sent. EU argumenterer for en ny aftale, som er tilstrækkeligt ambitiøs til at kunne imødegå de aktuelle klimaændringer i fuldt omfang og sætte os i stand til på globalt plan at stabilisere drivhusgasemissionerne inden 2020 og derefter reducere dem med mindst halvdelen af 1990 niveauerne inden 2050.
Målet er at opbygge en bæredygtig, kulstoffattig energiforsyning snarest muligt. Det medfører, at vi skal sætte fokus på øget energieffektivitet, som i væsentligt omfang kan nedbringe de globale emissioner omkostningsfrit eller endda med negative omkostninger, fremskynde udvikling og implementering af ny, ren energiteknologi og sikre, at de nødvendige finansieringsmekanismer er til rådighed.
Over halvdelen af den krævede investering skal foretages i udviklingslandene, og derfor ønsker EU, at der etableres innovative internationale finansieringskilder, som tager udgangspunkt i landenes emissionsniveau og økonomiske kapacitet.
Europa-Kommissionens rolle
En af Europa-Kommissionens hovedprioriteter er bekæmpelse af klimaændringerne.
Kommissionen udarbejder strategioplæg og lovforslag til vedtagelse over hele kontinentet. Lovgivningen vedtages i samarbejde med Europa-Parlamentet, som består af 785 direkte valgte deputerede fra alle 27 EU-lande, samt Europarådet, som repræsenterer alle regeringerne i EU.
Europa-Kommissionen sikrer også, at tiltag, som er vedtaget, gennemføres i praksis i medlemslandene. Kommissionen repræsenterer EU i internationale forhandlinger og sikrer, at EU er førende i de internationale bestræbelser på at bekæmpe klimaforandringerne.
Kommunikation er en vigtig faktor, og Kommissionen kører tværeuropæiske kendskabskampagner – Du kontrollerer klimaændringen! og Klimaindsats – for at formidle budskaber til borgerne om den vigtige indsats, alle kan gøre for at bidrage til at bekæmpe klimaændringerne. Den øvrige kommunikation omfatter produktion og distribution af videoer, tryksager og en dagbog til skoler, afholdelse af konferencer og udstillinger samt koordinering af et netværk af klimaambassadører.
Læs mere om EU’s globale indsats.
