Europa-Kommissionen > ERN > Procesfrister > Sverige

Seneste opdatering : 29-11-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Procesfrister - Sverige

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvilke frister benyttes der i henhold til de processuelle regler i borgerlige sager? 1.
2. Hvilke dage betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter? 2.
3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige borgerlige sager? 3.
4. Hvornår begynder en tidsfrist at løbe? 4.
5. Hvornår udløber en tidsfrist? 5.
6. Forlængelse af frister i visse tilfælde 6.
7. Findes der særlige ankefrister for bestemte tvistemål? 7.
8. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan en sådan tidsfrist omvendt forlænges? 8.
9. Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist? 9.
10. Hvilke sanktioner kan der pålægges, hvis fristerne overskrides? 10.
11. Hvilke retsmidler kan de misligholdende parter tage i brug, efter at tidsfristen er udløbet? 11.

 

1. Hvilke frister benyttes der i henhold til de processuelle regler i borgerlige sager?

Der findes forskellige former for frister. Der findes bl.a. frister, som er fastsat i lovgivningen. Eksempelvis kan nævnes frister for anke af en dom og for anlæggelse eller ansøgning om genoptagelse af en sag. Der findes endvidere bestemmelser, som blot foreskriver, at der skal træffes en foranstaltning, og at det er op til domstolen at bestemme, inden for hvilken frist dette skal ske. Som eksempel kan nævnes frister for indgivelse af supplerende oplysninger, bevismateriale og svarskrift.

2. Hvilke dage betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter?

Som fridage betragtes lørdage, søndage og helligdage.

Ifølge loven om fri- og helligdage (1989:253) er følgende dage fri- og helligdage i Sverige:

  • Nytårsdag (den 1. januar)
  • Helligtrekonger (den 6. januar)
  • Langfredag (fredag før påske)
  • Påskedag (første søndag efter fuldmåne den 21. marts eller næst derefter)
  • 2. påskedag (dagen efter påskedag)
  • 1. maj
  • Kristi himmelfartsdag (sjette torsdag efter påskedag)
  • Pinsedag (syvende søndag efter påskedag)
  • Nationaldagen (den 6. juni)
  • Midsommerdagen (lørdagen mellem den 20. og den 26. juni)
  • Alle helgensdag (lørdagen mellem den 31. oktober og den 6. november)
  • Juledag (den 25. december)
  • 2. juledag (den 26. december)

3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige borgerlige sager?

Udgangspunktet, hvad angår tidsfrister, er, at når en person af domstolen pålægges at foretage en given handling som led i retssagen, skal vedkommende gives en rimelig frist hertil (kapitel 32, §1, i retsplejeloven). I de fleste tilfælde er det domstolen selv, som skal fastsætte tidsfristen, og den skal da gøre det på en sådan måde, at parten i sagen får tilstrækkelig tid til sit forehavende.

TopTop

I nogle få tilfælde er der i retsplejeloven fastsat en bestemt frist. Det gælder frem for alt fristen for appel af en domstols dom eller kendelse samt frister for ansøgning om genoptagelse af en afsluttet sag eller i visse tilfælde om ændring af en tidsfrist.

Hvis en part vil anke underrettens dom i et tvistemål, skal det ske inden tre uger fra dommens forkyndelse. Hvis en part vil kære underrettens kendelse i et tvistemål, skal det ske inden for samme frist. Hvis en kendelse, som træffes under retssagen, ikke er blevet forkyndt under forhandlingen, og det heller ikke under forhandlingen oplyses, hvornår kendelsen vil blive forkyndt, beregnes kærefristen fra den dag, hvor den pågældende får meddelt kendelsen. I forbindelse med appel af landsrettens dom eller kendelse gælder der en frist på fire uger (se kap. 50, § 1, kap. 52, § 1, kap. 55, § 1, og kap. 56, § 1, i retsplejeloven).

Hvis underretten har afsagt en udeblivelsesdom over en part, kan denne ansøge om genoptagelse af retssagen inden for en måned efter dommens forkyndelse (se kap. 44, § 9, i retsplejeloven).

Hvis en appel har måttet afvises, fordi appellanten udeblev fra forhandlingen i landsretten, kan appellanten inden tre uger fra forkyndelsen af afgørelsen ansøge landsretten om genoptagelse af sagen (se kap. 50, § 22, i retsplejeloven).

Hvis en part ikke i tide har anket en dom eller ansøgt om en genoptagelse eller genåbning af sagen, kan den pågældende ansøge om at få den udløbne frist genetableret. En sådan ansøgning skal indgives inden tre uger fra hindringens ophør og senest inden et år efter tidsfristens udløb (se kap. 59, § 12, i retsplejeloven).

TopTop

I den såkaldte summariske proces hos fogedmyndigheden findes der også forskellige tidsfrister. Sagsøgte vil blive pålagt at udtale sig inden for en vis tid efter dagen for forkyndelsen. Der må i den forbindelse kun i undtagelsestilfælde være tale om mere end to uger (§ 25 i lov [1990:746] om betalingskrav og bistand). Hvis sagsøgte bestrider kravet, skal sagsøgeren senest fire uger efter den dag, hvor meddelelsen om indsigelsen sendes til vedkommende, anmode om, at sagen indbringes for underretten til videre behandling (§ 34). Hvis fogedmyndigheden træffer afgørelse i en sag om betalingspåbud eller sædvanlig bistand, kan sagsøgte ansøge om genoptagelse af sagen inden en måned fra dagen for afgørelsen (§ 53). Myndighedens øvrige kendelser og afgørelser kan ankes inden tre uger fra dagen for afgørelsen (§§ 55-57).

4. Hvornår begynder en tidsfrist at løbe?

Når en handling skal udføres inden for en given tidsfrist, begynder fristen som hovedregel at løbe på den dag, hvor afgørelsen træffes eller påbudet udstedes. Hvis et dokument skal forkyndes for parten, udskydes starttidspunktet dog til den dag, hvor parten modtager dokumentet (forkyndelsesdagen).

5. Hvornår udløber en tidsfrist?

Hvis starttidspunktet er dagen for afgørelsen eller påbudet, angives fristen ofte som en bestemt dato, hvor den foranstaltning, som følger af afgørelsen/påbudet, senest skal være gennemført. Det forekommer dog også, at tidsfristen angives ved, at det erklæres, at en foranstaltning skal træffes inden for et bestemt antal dage, uger, måneder eller år, altid med udgangspunkt i starttidspunktet. Hvis starttidspunktet er dagen for forkyndelsen, angives det altid, at foranstaltningen skal træffes inden for et vist antal dage, uger, måneder eller år fra dagen for forkyndelsen, hvilket er den dag, hvor parten modtager dokumentet.

TopTop

Når tidsfristen angives i dage, er der tale om kalenderdage og ikke arbejdsdage. I loven (1930:173) om beregning af lovfæstede tidsfrister fremgår det, at når tidsfristen angives i uger, måneder eller år, er slutdagen den dag, som med sit navn i ugen eller sit tal i måneden svarer til den, på hvilken tidsfristen begyndte at løbe. Hvis der i slutmåneden ikke findes nogen tilsvarende dag, er det månedens sidste dag, der er slutdag.

Hvis det tidspunkt, hvor en foranstaltning senest skal være gennemført, falder på en lørdag, søndag, en anden almindelig helligdag (se 2 ovenfor) midsommeraften (dagen før midsommerdag), juleaften (den 24. december) eller nytårsaften (den 31. december), forlænges fristen til den første derpå følgende arbejdsdag, hvilket vil sige, at foranstaltningen først skal gennemføres den næstfølgende hverdag. Det gælder også i de tilfælde, hvor fristen begynder at løbe på dagen for forkyndelsen.

Hvis Rådets forordning nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter finder anvendelse, gælder forordningens bestemmelser.

6. Forlængelse af frister i visse tilfælde

Der findes ingen særlige regler om forlængelse af tidsfrister i tilfælde, hvor parten har bopæl/hjemsted eller i øvrigt befinder sig uden for riget eller på et svært tilgængeligt sted. Som nævnt skal domstolen i mange tilfælde selv bestemme fristens længde og i den forbindelse sørge for, at parten får rimelig tid til sit forehavende.

7. Findes der særlige ankefrister for bestemte tvistemål?

Nej.

TopTop

8. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan en sådan tidsfrist omvendt forlænges?

Hvis en tidsfrist er lovfæstet (f.eks. en ankefrist), kan den hverken afkortes eller forlænges. Hvis en part er blevet pålagt at give møde i retten eller ellers foretage en handling, kan domstolen forlænge fristen ved at fastsætte et nyt sluttidspunkt. I nødstilfælde er der intet til hinder for, at domstolen aflyser et planlagt retsmøde og fastsætter et nyt på et tidligere tidspunkt. Det er dog en forudsætning, at parterne får tilstrækkelig tid til at forberede sig.

9. Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Nej (se 6 ovenfor).

10. Hvilke sanktioner kan der pålægges, hvis fristerne overskrides?

Tidsfrister for efterkommelse af påbud m.m.

Hvis sagsøgeren ikke efterkommer et krav om at supplere sin stævning, eller hvis andet er til hinder for prøvelse af sagen, afvises sagen. Hvis sagsøgte ikke indgiver et svarskrift, kan der afsiges udeblivelsesdom mod vedkommende. I øvrigt kan undladelse af at efterkomme et påbud i tide føre til, at domstolen selv afgør sagen.

Udeblivelse

I sager om fravigelige bestemmelser (f.eks. handelsretlige sager) kan en parts udeblivelse fra retsmødet medføre, at der afsiges udeblivelsesdom. I andre tilfælde kan der pålægges en bøde. Er der derimod tale om sager, der vedrører ufravigelige bestemmelser (f.eks. familieretlige spørgsmål), kan sagsøgerens udeblivelse medføre, at sagen afvises, medens modparten ved udeblivelse kan pålægges at betale en bøde eller blive bragt til retsmødet. Hvis en appellant ikke giver møde for landsretten, kan appellen afvises. Hvis modparten udebliver, kan der idømmes bøde.

Ankefrist

Hvis en part appellerer en afgørelse for sent, kan appellen afvises.

11. Hvilke retsmidler kan de misligholdende parter tage i brug, efter at tidsfristen er udløbet? 

Hvis tidsfristen ikke er lovfæstet, bør den pågældende inden fristens udløb begære udsættelse og anmode domstolen om at forlænge fristen. Hvis fristen er overskredet, og domstolen derefter har truffet forholdsregler, f.eks. har afsagt dom, er der en række ordinære såvel som ekstraordinære foranstaltninger til rådighed for en part. Det drejer sig om enten at få genoptaget den afsluttede sag eller i visse tilfælde at få tidsfristen ændret (se 3 ovenfor).

« Procesfrister - Generelle oplysninger | Sverige - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 29-11-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige