Europa-Kommissionen > ERN > Procesfrister > Spanien

Seneste opdatering : 29-03-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Procesfrister - Spanien

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Forskellige former for tidsfrister i den civile retspleje i Spanien. 1.
2. Liste over helligdage i henhold til Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter. 2.
3. Generelle regler for frister inden for den spanske civilretspleje i henhold til lov nr. 1/2000 af 7. januar (den spanske retsplejelov ”Enjuiciamiento Civil”). 3.
4. Når en retlig handling eller formalitet skal opfyldes inden for en given frist, fra hvilket tidspunkt begynder fristen da at løbe ("dies a quo")? 4.
5. Hvornår begynder fristen at løbe? 5.
6. Hvis fristen udløber en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen så indtil den første efterfølgende arbejdsdag? Sker der også en sådan forlængelse, når fristen regnes fra tidspunktet for en fremtidig begivenhed? 6.
7. Hvis sagen indbringes for en ret, der har sæde på fastlandet eller på et geografisk adskilt område, forlænges fristen i så fald for personer, der har bopæl i et andet område, eller for personer, der opholder sig i udlandet? I bekræftende fald med hvor meget tid forlænges fristen da? 7.
8. Hvis sagen derimod indbringes for en ret, der har sæde i et af de områder, der geografisk er adskilt fra fastlandet, kan fristerne i så fald forlænges for de personer, der ikke bor i disse områder, eller for personer, der opholder sig i udlandet? 8.
9. Er der særlige frister for at anke afgørelser inden for bestemte civilretlige sager? 9.
10. Kan domstolene i hastende tilfælde eller af andre årsager forkorte fristerne for at give møde eller tilsige til møde på en given dag? Eller omvendt forlænge fristerne? 10.
11. Hvis et procesdokument til en part, som har sin bopæl på et sted, der berettiger til forlængelse af fristen, forkyndes for pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, fortaber pågældende så retten til den længere frist på grundlag af afstanden? 11.
12. Hvilke sanktioner kan der pålægges for manglende overholdelse af fristerne? 12.

 

1. Forskellige former for tidsfrister i den civile retspleje i Spanien.

I civilretten kan tidens gang, som ”retlig begivenhed”, give anledning til såvel erhvervelse som fortabelse af subjektive rettigheder, retlig handleevne eller sågar forventninger. I førstnævnte tilfælde taler man om erhvervelse ved hævd (”prescripción adquisitiva” eller ”usucapión”), og i sidstnævnte om fortabelse ved forældelse (”prescripción extintiva”).

Der er tale om forfaldstid (”caducidad”), når loven bestemmer en fast tidsfrist for at udføre en retskraftig handling, og hvis handlingen ikke udføres, bortfalder retten automatisk på det tidspunkt. Til forskel fra forældelse er forfaldstiden underlagt rettens skøn og forefindes udelukkende i tilfælde med specifik lovhjemmel. Ved afbrydelse af forfaldstiden opsættes denne i den periode, loven foreskriver, ved at beregne den tid, der er forløbet indtil afbrydelsen. Den resterende frist begynder på ny at løbe fra dagen efter det tidspunkt, hvor den retlige afbrydelse ophører.

Fortabelse ved forældelse er strengt taget en måde, hvorved rettigheder og krav på at gøre sådanne gældende fortabes ved at undlade at udøve dem i løbet af den periode, som loven forskriver for deres udøvelse. For at gøre fortabelsen retskraftig skal en anden påberåbe sig rettighederne. Fortabelse ved forældelse afbrydes, hvis indehaveren af rettigheden, udfører en handling, som er uforenelig med pågældendes tilsyneladende opgivelse af rettigheden som følge af den manglende udøvelse, og disse handlinger står opregnet i artikel 1973 i den spanske civillovbog (Código Civil) (udøvelse af retten for en domstol, udenretslig bilæggelse af en tvist med fordringshaver og enhver anden handling, hvorved skyldner anerkender skyld). Når fristen er afbrudt således, begynder den igen at løbe fra begyndelsestidspunktet. De spanske domstoles retspraksis har til alle tider bekræftet en restriktiv fortolkning af denne måde for forpligtelsers fortabelse.

TopTop

Tidsfrister kan udtrykkes i dage, uger, måneder eller år.

Inden for den civilretlige beregning af frister vil fristerne, hvis ikke andet er bestemt, være angivet i dage at regne fra en nærmere angiven dag, som ikke tæller med i beregningen, der tæller fra den efterfølgende dag, og når fristerne er angivet i måneder eller år, beregnes de fra dato til dato. Når den måned, hvor fristen udløber, ikke har en dag, der tilsvarer dagen for beregningens påbegyndelse, antages fristen at udløbe på månedens sidste dag. I dette konkrete tilfælde fradrages helligdage og andre officielle fridage ikke i fristen (artikel 5 og 1130 i den spanske civillovbog).

Du kan læse mere om beregningen af frister i civilprocesser under spørgsmål 3.

NYTTIGE LINKS:

  • CIVIL- OG HANDELSRETLIG LOVGIVNING español
  • CONSEJO GENERAL DEL PODER JUDICIAL ESPAÑA (det spanske retsvæsens øverste myndighed) (direkte adgang til mange forskellige links af juridisk interesse for borgerne) español
  • DET SPANSKE JUSTITSMINITERIUM (Retsinformation) español

2. Liste over helligdage i henhold til Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter.

For så vidt angår forvaltningsretlige sager er forordning nr. 1182/71 gennemført i spansk lovgivning ved artikel 48 i loven om vedtægten for de offentlige forvaltninger og om forvaltningsretsplejen, som fastlægger følgende:

TopTop

  1. Hvis andet ikke er bestemt i loven eller fællesskabsretlige bestemmelser, forstås der ved frister udtrykt i dage, at disse er hverdage, således at helligdage og andre officielle fridage ikke indgår i beregningen. Hvis fristen skal forstås i kalenderdage, skal dette udtrykkeligt angives.
  2. Hvis fristen er udtrykt i måneder eller år, beregnes disse fra og med dagen efter forkyndelsen eller offentliggørelsen af den akt, det drejer sig om, eller fra og med dagen efter, at en ansøgning er accepteret eller afslået ved forvaltningens tavshed. Når den måned, hvor fristen udløber, ikke har en dag, der tilsvarer dagen for beregningens påbegyndelse, antages fristen for at udløbe på månedens sidste dag.
  3. Når fristens sidste dag er en helligdag eller anden officiel fridag, forlænges fristen til og med den første derpå følgende hverdag.
  4. Frister udtrykt i dage beregnes fra og med dagen efter forkyndelsen eller offentliggørelsen af den akt, det drejer sig om, eller fra og med dagen efter, at en ansøgning er accepteret eller afslået ved forvaltningens tavshed.
  5. Når en dag er hverdag i den kommune eller selvstyrende region, hvor den pågældende person har sin bopæl, og helligdag eller anden officiel fridag dér, hvor forvaltningsorganet har sit sæde, eller omvendt, anses dagen for at være helligdag eller anden officiel fridag under alle omstændigheder.
  6. At en dag erklæres for hverdag eller helligdag eller anden officiel fridag med henblik på beregningen af frister, påvirker ikke nødvendigvis arbejdstiderne i de offentlige forvaltninger, arbejdstidsfordelingen eller borgernes adgang til registrene.
  7. Centraladministrationen og forvaltningerne i de selvstyrende regioner fastlægger inden for deres respektive ansvarsområder og under hensyntagen til den officielle kalender til særlig brug for beregningen af tidsfrister en oversigt over dage, der anses for at være helligdage eller andre officielle fridage. Den liste, der godkendes af de selvstyrende regioner, omfatter de helligdage og andre officielle fridage, som gælder lokalt for de enkelte lokale myndigheder inden for deres region.

Oversigten skal offentliggøres inden påbegyndelsen af hvert nyt kalenderår i det spanske statstidende og formidles på en anden vis, som sikrer, at borgerne får kendskab hertil.

TopTop

For så vidt angår andre retssager er spørgsmålet om helligdage og andre officielle fridage reguleret af artikel 182 i loven om det spanske retsvæsen (Ley Orgánica del Poder Judicial), som fastlægger følgende:

  1. Der kan ikke foretages handlinger med retsvirkning lørdage og søndage, den 24. og den 31. december, og på nationale, regionale og lokale festdage. Tilsynsmyndigheden for det spanske retsvæsen (Consejo general del poder judicial) kan beslutte, at disse dage skal betragtes som hverdage i retsligt henseende i tilfælde, som ikke udtrykkeligt er angivet i loven.
  2. På hverdagene er arbejdstiden fra kl. 8.00 om morgenen til kl. 20.00 om aftenen, medmindre andet er bestemt i loven.

I artikel 183 i samme lov er det ligeledes bestemt, at alle dagene i august måned i retsligt henseende ikke er at betragte som hverdage, undtagen når visse retshandlinger efter retsplejeloven er af presserende karakter. Tilsynsmyndigheden for det spanske retsvæsen kan dog beslutte, at dage i august måned skal betragtes som hverdage i retsligt henseende (se nedenfor under punkt 5 b)).

NYTTIGE LINKS:

  • Oversigt over helligdage og andre officielle fridage inden for spansk statsforvaltning i 2005 med henblik på beregning af procesfrister español

3. Generelle regler for frister inden for den spanske civilretspleje i henhold til lov nr. 1/2000 af 7. januar (den spanske retsplejelov ”Enjuiciamiento Civil”).

Fristerne er fastlagt i kapitel II, afsnit V, i bind I i nævnte lov nr. 1/2000 (den spanske retsplejelov) (artikel 130 til 136), og de vigtigste er beskrevet i det følgende:

TopTop

Alle handlinger med retsvirkning skal foretages inden for arbejdstiden på hverdage. Hverdagene er alle dage i året, undtagen søndage, nationale, regionale og lokale festdage. Ingen dage i august måned er hverdage. På hverdagene er arbejdstiden fra kl. 8.00 om morgenen til kl. 8.00 om aftenen, medmindre andet er bestemt i loven i forhold til specifikke retshandlinger. For så vidt angår forkyndelse og fuldbyrdelse er arbejdstiden fra kl. 8.00 om morgenen til kl. 22.00 om aftenen.

Retshandlinger skal foretages på et bestemt tidspunkt (som forudsætter, at der er fastlagt et bestemt tidspunkt for udførelsen af en bestemt retshandling) eller inden for en tidsfrist (en bestemt tidsperiode, inden for hvilken der i retsforløbet skal foretages en handling). Når fristen eller tidspunktet for en parts foretagelse af en retshandling er udløbet, indtræffer præklusion, og muligheden for at foretage den pågældende handling fortabes. Justitssekretæren foretager en anmærkning om fristens udløb i sagens akter og træffer de fornødne foranstaltninger, hvis pågældende er bemyndiget hertil, eller redegør over for retten herom, således at retten kan træffe de nødvendige foranstaltninger.

I tilfælde, hvor forsinkelser vil medføre alvorlig skade for de interesserede eller retsplejen eller give anledning til manglende håndhævelse af en retsafgørelse, kan civilretterne med henblik på at træffe afgørelse efter summarisk rettergang (f.eks. tvangsindlæggelse på grund af sindslidelse, retslige foranstaltninger, der i alle former for civilretlige tvister beskytter mindreårige børns tarv...), enten på eget initiativ eller efter partsanmodning, erklære helligdage og andre officielle fridage som værende hverdage. For sådanne handlinger efter summarisk rettergang anses alle august måneds dage som hverdage. Sådanne handlinger kan tillige foretages i det tidsrum, der er strengt nødvendigt, uden for den normale retsarbejdstid.

TopTop

Når det gælder beregningen af tidsfrister, løber sådanne fra dagen efter forkyndelsen af den akt, som loven har fastlagt som tidspunktet for fristens indledning, og udløbsdatoen indregnes i fristen, som udløber kl. 24.00 på udløbsdatoen. Når det i loven er bestemt, at fristen begynder at løbe efter udløbet af en anden frist, og fristen begynder at løbe uden en ny forkyndelse, løber denne frist fra dagen efter udløbet af den første frist. I beregningen af sådanne frister fradrages helligdage og andre officielle fridage i fristen. Frister angivet i måneder eller år beregnes fra dato til dato. Når den måned, hvor fristen udløber, ikke har en dag, der tilsvarer dagen for beregningens påbegyndelse, antages fristen for at udløbe på månedens sidste dag.

Hvis et skriftligt dokument skal indgives inden for en vis frist, kan dette foretages indtil kl. 15.00 på den første hverdag efter fristens udløb hos justitssekretæren ved den pågældende domstol eller hos den centrale registeransvarlige, hvis en sådan er angivet. I civilsager er det ikke muligt at indgive dokumenter til rettens vagthavende.

Fristerne kan i princippet ikke forlænges, men kan afbrydes og tidspunkterne udsættes i tilfælde af force majeure, der umuliggør udøvelsen, og den resterende frist beregnes da fra det tidspunkt, hvor årsagen til afbrydelsen eller udsættelsen er ophørt. Det er retten, der træffer afgørelse om tilstedeværelsen af force majeure, enten på eget initiativ eller efter partsanmodning, og efter høring af de berørte.

NYTTIGE LINKS:

  • Lov nr. 1/2000 af 7. januar “RETSPLEJELOVEN“ español

4. Når en retlig handling eller formalitet skal opfyldes inden for en given frist, fra hvilket tidspunkt begynder fristen da at løbe ("dies a quo")?

Frister og sluttidspunkter løber fra dagen efter forkyndelsen af den akt, som loven har fastlagt som tidspunktet for fristens indledning eller sluttidspunkt for udøvelsen, og udløbsdatoen indregnes i fristen, som udløber kl. 24.00 på udløbsdatoen. Når det i loven er bestemt, at fristen begynder at løbe efter udløbet af en anden frist, og fristen begynder at løbe uden en ny forkyndelse, løber denne frist fra dagen efter udløbet af den første frist. Retsplejelovens bestemmelser om forkyndelse af retslige dokumenter findes i artikel 149 til 168.

TopTop

LINK TIL FAKTABLADET: Forkyndelse af retsakter - SPANIEN.

5. Hvornår begynder fristen at løbe?

Som generel regel er det i retsplejelovens artikel 132 fastlagt, at retshandlinger udøves på de tidspunkter eller inden for de tidsfrister, der er angivet, og at de skal udøves så hurtigt som muligt, når der ikke er angivet noget tidspunkt eller nogen frist.

  1. Hvis fristen er angivet i dage, skal den første dag så tælles med?

    Artikel 133 i retsplejeloven fastlægger, at frister løber fra dagen efter forkyndelsen af den akt, som loven har fastlagt som tidspunktet for fristens indledning, og udløbsdatoen indregnes i fristen, som udløber kl. 24 på udløbsdatoen.

    Retsplejelovens artikel 151.2 fastlægger ligeledes, at forkyndelsen af dokumenter til statsadvokaturen eller den offentlige anklager eller andre af anklagemyndighedens modtagelseskontorer anses for foretaget dagen efter modtagelsen.

  2. Når en frist er angivet i dage, forstås der så kalenderdage eller hverdage?

    I beregningen af sådanne frister fradrages helligdage og andre officielle fridage i fristen.

    I tilfælde af frister i forbindelse med summarisk rettergang som omhandlet i andet afsnit i artikel 131 i retsplejeloven (retssager, hvor forsinkelser vil medføre alvorlig skade for de interesserede eller retsplejen eller give anledning til manglende håndhævelse af en retsafgørelse) anses dage i august måned ikke som helligdage eller andre officielle fridage, og kun søn- og helligdage fradrages.

  3. Når fristen er angivet i måneder eller år?

    Frister angivet i måneder eller år beregnes fra dato til dato.

    TopTop

    Når den måned, hvor fristen udløber, ikke har en dag, der tilsvarer dagen for beregningens påbegyndelse, antages fristen for at udløbe på månedens sidste dag.

  4. Hvornår udløber fristerne?

    For indgivelse af skriftlige dokumenter fastlægger retsplejelovens artikel 135 følgende for så vidt angår kravet til tidsfrister:

    1. Hvis et skriftligt dokument skal indgives inden for en vis frist, kan dette foretages indtil kl. 15.00 på den første hverdag efter fristens udløb hos justitssekretæren ved den pågældende domstol eller hos den centrale registeransvarlige, hvis en sådan er angivet.

    2. I civilsager er det ikke muligt at indgive dokumenter til rettens vagthavende.

    3. Justitssekretærer og embedsmænd udpeget af dem kan bevidne dato og klokkeslæt for udtagelsen af stævningen, de indledende procesdokumenter og enhver anden form for dokumentation, som skal indgives inden en bestemt frist.

    4. Under alle omstændigheder får sagens part en kvittering for de skriftlige dokumenter, vedkommende indgiver, med udtrykkelig angivelse af dato og klokkeslæt. Modtagelsen af skriftlige dokumenter kan også bevidnes på partens egen kopi.

    5. Når retterne og sagens parter råder over tekniske hjælpemidler, der muliggør fremsendelse og normal modtagelse af skriftlige dokumenter med sikkerhed for ægtheden og med angivelse af tidspunktet for afsendelsen og modtagelsen samt indholdet, kan disse fremsendes ad denne vej med sædvanlig kvittering, og dokumenterne anses så for indgivet inden den angivne frist med henblik på udøvelse af rettigheder eller opfyldelse af forpligtelser.

      TopTop

    Dog gælder det for indgivelse af bevismidler og overholdelse af lovkrav med hensyn til originale og bekræftede dokumenter, at sådanne skal indgives til retten inden for tre dage efter en fremsendelse foretaget efter bestemmelserne i afsnittet ovenfor.

6. Hvis fristen udløber en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen så indtil den første efterfølgende arbejdsdag? Sker der også en sådan forlængelse, når fristen regnes fra tidspunktet for en fremtidig begivenhed?

Frister, der udløber en søndag eller en anden helligdag eller anden officiel fridag, anses for at udløbe den følgende dag.

Når det i loven er bestemt, at fristen begynder at løbe efter udløbet af en anden frist, og fristen begynder at løbe uden en ny forkyndelse, løber denne frist fra dagen efter udløbet af den første frist, og bestemmelserne for frister, der udløber en helligdag, finder tilsvarende anvendelse.

7. Hvis sagen indbringes for en ret, der har sæde på fastlandet eller på et geografisk adskilt område, forlænges fristen i så fald for personer, der har bopæl i et andet område, eller for personer, der opholder sig i udlandet? I bekræftende fald med hvor meget tid forlænges fristen da?

Selv om Spanien ud over fastlandsdelen består af Balearerne, De Kanariske Øer, Ceuta og Melilla, findes der ingen særregler for procesfrister for disse områder.

8. Hvis sagen derimod indbringes for en ret, der har sæde i et af de områder, der geografisk er adskilt fra fastlandet, kan fristerne i så fald forlænges for de personer, der ikke bor i disse områder, eller for personer, der opholder sig i udlandet?

Her gælder det samme.

TopTop

9. Er der særlige frister for at anke afgørelser inden for bestemte civilretlige sager?

I anke- og kassationssager finder en generel lovbestemt frist anvendelse for indgivelse af ankestævning (anuncio) og indgivelse af svarskrift (fundamentación), uanset hvad sagen drejer sig om. For indgivelsen af ankestævning er fristen fem dage efter forkyndelsen af dommen (artikel 457 og 479 i retsplejeloven). For indgivelse af svarskrift er fristen 20 dage at regne fra tidspunktet, hvor retten har tilladt anken (artikel 457 og 481 i retsplejeloven).

10. Kan domstolene i hastende tilfælde eller af andre årsager forkorte fristerne for at give møde eller tilsige til møde på en given dag? Eller omvendt forlænge fristerne?

Ved mundtlig behandling (som er omhandlet i artikel 250 i retsplejeloven) er der ingen skrifter i forbindelse med retsmødet, bortset fra rettens accept af stævningen, og deri skal der være angivet et tidspunkt for fremmødet for retten en dag mellem den tiende og den tyvende dag efter stævningerne af parterne (artikel 440 i retsplejeloven).

I almindelige retssager (som er omhandlet i artikel 249 i retsplejeloven) skal sagsøger indgive sit svarskrift til stævningen inden for en frist på 20 dage efter modtagelsen af stævningen (artikel 404 i retsplejeloven).

Fristerne for at give møde for retten eller gøre indsigelse over for stævningen kan ikke forkortes eller forlænges. Det blev i begrundelsen til retsplejeloven foreslået fuldstændigt at fjerne procesfristerne og opstille nye krav til frister, som er noget mere realistiske, på baggrund af de mange erfaringer med anvendelsen af den gamle lov fra 1881. Det blev anbefalet at indføre korte, rimelige og håndhævelige frister, så afgørelser med sikkerhed kan træffes uden forsinkelser, som en effektiv retssikkerhed kræver det. Artikel 134.1 i retsplejeloven fastlægger, at fristerne i loven ikke kan forlænges.

TopTop

Der er dog som en undtagelse fra hovedreglen en mulighed for at afbryde frister og udsætte tidspunkter i tilfælde af force majeure:

  1. Generelt er det i artikel 134.2 i retsplejeloven fastlagt, at det er retten, der træffer afgørelse om tilstedeværelsen af force majeure, enten på eget initiativ eller efter partsanmodning, og efter høring af de berørte.
  2. Hvis der er fastlagt et tidspunkt for et retsmøde, og en af de personer, der skal give møde for retten, på grund af force majeure eller lignende årsag, ikke har mulighed herfor, skal vedkommende øjeblikkeligt underrette retten med dokumentation for årsagen eller begrundelsen og anmode om fastsættelse af et nyt retsmøde eller afsigelse af en ny kendelse (artikel 183.1, 189 og 430 i retsplejeloven). Et nyt retsmøde fastsættes, hvis retten accepterer anmodningen og anerkender den manglende mulighed for at møde op for følgende personer: advokaten (artikel 183.2 og 188.1.5 og 6 i retsplejeloven), en sagspart, hvis tilstedeværelse er nødvendigt, fordi vedkommende ikke er bistået af en advokat eller skal høres (artikel 183.3 og 188.4 i retsplejeloven) eller et vidne eller en sagkyndig, dog med den alternative mulighed, at vidnet eller den sagkyndige kan tilsiges bevisoptagelse uden for retsmødet efter høring af parterne (artikel 183.4 i retsplejeloven).
  3. Fristerne for, at en person, der forsætligt er udeblevet fra et retsmøde, kan gøre indsigelse mod retsafgørelsen, kan forlænges, hvis der er tale om force majeure (artikel 502.2 i retsplejeloven).
  4. Hvis der foretages bevisoptagelse forud for retsmødet (efter dommerens beslutning, hvis det fremgår, at bevisoptagelsen ikke kan ske under de sædvanlige omstændigheder, omhandlet i artikel 293 f.f. i retsplejeloven), skal stævningen indgives senest to måneder efter bevisoptagelsen, undtaget hvis det kan påvises, at sagen på grund af force majeure eller anden lignende årsag ikke kunne indledes inden for denne frist (artikel 295.3 i retsplejeloven).

11. Hvis et procesdokument til en part, som har sin bopæl på et sted, der berettiger til forlængelse af fristen, forkyndes for pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, fortaber pågældende så retten til den længere frist på grundlag af afstanden?

Ikke relevant.

12. Hvilke sanktioner kan der pålægges for manglende overholdelse af fristerne?

Sanktionen for, at en part lader fristen udløbe eller tidspunktet forpasse uden at foretage retshandlingen, er præklusion, dvs. at vedkommende fortaber muligheden for at foretage den pågældende handling (artikel 136 i retsplejeloven).

Hvis det drejer sig om at give møde for retten, vil vedkommende blive erklæret for at have udvist foragt for retten (artikel 442.2 og 496.1 i retsplejeloven), og sagen vil gå sin gang uden at vedkommende bliver stævnet, men blot forkyndt sagens udgang og afslutning (artikel 497 i retsplejeloven).

Manglende overholdelse af fristerne for retslige handlinger fra domstolenes og retsembedsmænds side uden behørig grund vil give anledning til disciplinærforfølgelse i henhold til loven om det spanske retsvæsen (Ley Orgánica del Poder Judicial), uden at dette berører den pågældende parts ret til at indbringe yderligere erstatningskrav for retten (artikel 132.3 i retsplejeloven).

« Procesfrister - Generelle oplysninger | Spanien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 29-03-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige