Europa-Kommissionen > ERN > Procesfrister > Rumænien

Seneste opdatering : 20-02-2008
Printervenlig version Føj til favoritter

Procesfrister - Rumænien

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Benyttes der forskellige frister i henhold til de processuelle regler i civile sager? 1.
2. Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971. 2.
3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige civile sager? 3.
4. Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, på hvilket tidspunkt indledes denne handling eller formalitet så – dvs. fra hvilket tidspunkt løber tidsfristen (”terminus a quo”)? 4.
4.1. Kan det tidspunkt, tidsfristen gælder fra, påvirkes eller ændres af, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)? 4.1.
5. Hvornår regnes denne tidsfrist fra? 5.
5.1. Hvis en tidsfrist er udtrykt i dage, omfatter den så dagen for den pågældende handling, begivenhed, afgørelse eller dagen for den forkyndelse, der udløser den? 5.1.
5.2. Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, omfatter det anførte antal dage så kalenderdage eller kun hverdage? 5.2.
5.3. Hvis en sådan frist er udtrykt i måneder eller år? 5.3.
5.4. Hvornår udløber disse tidsfrister? 5.4.
6. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag? Gælder denne forlængelse også, selv om den pågældende frist regnes fra en fremtidig begivenhed? 6.
7. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstatens kontinentale del (dvs. stater, der omfatter andre områder end hovedlandet eller består af geografisk adskilte områder 1), forlænges tidsfristerne så for personer, der bor/opholder sig i et af disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? Hvor lang tid forlænges de i bekræftende fald med? 7.
8. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af disse områder, der er geografisk adskilt fra hovedlandet, forlænges tidsfristerne så for personer, der ikke bor/opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? 8.
9. Findes der særlige ankefrister for visse civile sager? 9.
10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges? 10.
11. Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist? 11.
12. Hvilke sanktioner kan der pålægges, hvis fristerne overskrides? 12.
13. Hvilke retsmidler kan de misligholdende parter tage i brug, efter at tidsfristen er udløbet? 13.

 

1. Benyttes der forskellige frister i henhold til de processuelle regler i civile sager?

F.eks. procesfrister, forældelsesfrister, forudfastsatte frister osv.

I civilretlige sager er tidsfristen generelt et vigtigt aspekt.

I den civilretlige teori defineres tidsfrist som en fremtidig begivenhed, der med sikkerhed vil indtræffe, og som betegner det tidspunkt, hvor udøvelsen af subjektive rettigheder og opfyldelsen af civilretlige forpligtelser begynder eller ophører.

Reglerne på dette område findes i artikel 1022-1025 i civilloven og artikel 101-104 i den civile retsplejelov.

Der findes to typer tidsfrister, som på grundlag af deres virkninger betegnes suspensive og ekstinktive. De betegner henholdsvis det tidspunkt, hvor udøvelsen af en subjektiv ret og opfyldelsen af den tilsvarende forpligtelse begynder, og det tidspunkt, hvor den ophører.

Med hensyn til fristens virkninger er det hovedprincippet, at fristen kun påvirker udførelsen af en handling, ikke dens eksistens.

De forskellige typer frister, der gælder i henhold til retsplejereglerne, opdeles efter, om de er fastsat ved lov, af domstolene eller ved aftale, uanset om der er tale om procesfrister, forældelsesfrister eller frister for udførelse af handlinger. Lovfrister er frister, der udtrykkeligt er fastsat ved lov, og som principielt er ufravigelige, således at de ikke kan forkortes eller forlænges af domstolen eller parterne. Retsfrister er frister, der fastsættes af domstolen under behandlingen af sagen, og som gælder for de tidspunkter, hvor parterne skal give møde, for vidneafhøringer, for fremlæggelse af andre beviser - dokumenter, ekspertudtalelser osv. Aftalefrister er frister, der kan fastsættes af parterne under sagen (f.eks. den frist, der er fastsat i artikel 341, stk. 2, i den civile retsplejelov vedrørende voldgift).

TopTop

Ud fra et rent processuelt synspunkt defineres procesfristen generelt som det tidsinterval, inden for hvilket bestemte processuelle skridt er påbudt eller forbudt.

Procesfristerne er enten imperative eller prohibitive. Førstnævnte er fristerne for gennemførelse af et bestemt processuelt skridt (f.eks. fristen for at anvende et bestemt retsmiddel - appel osv.), og sidstnævnte er de frister, inden for hvilke loven forbyder gennemførelse af et processuelt skridt.

Et andet klassifikationskriterium vedrører den sanktion, der kan pålægges, hvis ikke fristerne overholdes, og der er i dette tilfælde tale om absolutte eller relative frister. Hvis de absolutte frister ikke overholdes, påvirker det i sidste instans de processuelle meddelelsers gyldighed. Hvis de relative frister ikke overholdes (frister for domsafsigelse, for udfærdigelse af dokumenter osv.), medfører det ikke nødvendigvis, at de processuelle meddelelser bliver ugyldige, men eventuelt, at de skyldige pålægges disciplinære eller finansielle sanktioner.

Endelig kan fristerne fastsættes som timer, dage, uger, måneder og år, som angivet i artikel 101 i den civile retsplejelov. Desuden er der særlige tilfælde, hvor loven ikke konkret indeholder en bestemt type frist (minut, time, dag osv.), men et tidspunkt, indtil hvilket det processuelle skridt kan gennemføres (f.eks. indsigelse mod fuldbyrdelse, der kan ske indtil udstedelsen af sidste fuldbyrdelsesgrundlag), eller bestemmelser om, at handlingen skal gennemføres „ufortøvet” eller „omgående” eller „som hastetilfælde”, jf. artikel 383, 448 eller 579 i den civile retsplejelov.

2. Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

I rumænsk ret betragtes følgende dage som fridage: alle lørdage og søndage og alle nationale helligdage (Nationaldagen - 1. december, Arbejdets dag - 1. maj), og vigtige religiøse helligdage (Jul - 25. og 26. december, Påske - 2 dage, afhængigt af kalenderen), Nytår - 1. og 2. januar.

TopTop

3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i de forskellige civile sager?

Henvisninger til gældende lovgivning

De gældende regler vedrørende tidsfrister er fastsat i artikel 101-104 i den civile retsplejelov:

Artikel 101

  1. Fristerne beregnes som hele dage, og den dag, hvor fristen begynder at løbe eller udløber, medregnes ikke.
  2. Frister, der fastsættes som timer, begynder at løbe ved midnat den følgende dag.
  3. Frister, der fastsættes som år, måneder eller uger, udløber på den dag i året, måneden eller ugen, der svarer til begyndelsestidspunktet.
  4. En frist, der begynder den 29., 30. eller 31. i måneden, og udløber i en måned, der ikke har en sådan dag, anses for at udløbe på den sidste dag i måneden.
  5. En frist, der udløber på en lovbestemt fridag eller en dag, hvor der ikke arbejdes, forlænges til den følgende arbejdsdags ophør.

Artikel 102

  1. Fristerne begynder at løbe på det tidspunkt, hvor de processuelle meddelelser forkyndes, medmindre andet er fastsat ved lov.
  2. Fristerne begynder også at løbe for den part, der har anmodet om forkyndelse af dokumentet, fra det tidspunkt, hvor anmodningen blev indgivet.

Artikel 103

  1. Hvis en part undlader af anlægge appelsag eller at udføre en hvilken som helst anden processuel handling inden for den lovbestemte frist, medfører det, at retten bortfalder, medmindre andet er fastsat ved lov, eller den pågældende part beviser, at han har været forhindret på grund af en omstændighed, han ikke var herre over.
  2. I sidstnævnte tilfælde skal den processuelle handling udføres inden 15 dage efter, at forhindringerne er væk. Samtidig skal der også redegøres for årsagerne til forhindringerne.

Artikel 104 - Når processuelle meddelelser sendes til domstolene med posten, anses fristen for overholdt, hvis de registreres af postvæsenet, inden fristen er udløbet.

TopTop

4. Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, på hvilket tidspunkt indledes denne handling eller formalitet så – dvs. fra hvilket tidspunkt løber tidsfristen (”terminus a quo”)?

(F. eks. den dato for handlingen, begivenheden, beslutningen eller forkyndelsen, hvor den begynder at løbe).

Enhver frist har et begyndelses- og et udløbstidspunkt, og den mellemliggende periode betegner dens varighed.

Med hensyn til begyndelsestidspunkt er det fastsat i artikel 102, stk. 1, i den civile retsplejelov, at fristerne begynder at løbe på det tidspunkt, hvor de processuelle meddelelser forkyndes, medmindre andet er fastsat ved lov.

I visse tilfælde kan den handling, der udgør det tidspunkt, hvor fristen begynder at løbe, erstattes af en anden tilsvarende handling. Det er således fastsat i artikel 102, stk. 2, at fristerne også generelt begynder at løbe for den part, der har anmodet om forkyndelsen, fra det tidspunkt, hvor anmodningen er indgivet udtrykkeligt og eksplicit. Desuden finder artikel 284, stk. 2 og 3, i den civile retsplejelov vedrørende appel også anvendelse på sidste appelmulighed (artikel 301 i den civile retsplejelov, i den forstand, at fristen for appel eller sidste appelmulighed løber, selv om forkyndelsen af afgørelsen er sket sammen med fuldbyrdelsesmeddelelsen, og hvis der indgives appel inden forkyndelsen af afgørelsen, betragtes afgørelsen som forkyndt på det tidspunkt, hvor der anmodes om appel. Forkyndelsen af den handling, der sætter fristen i gang, erstattes i disse tilfælde af andre handlinger, der får fristen til at løbe (f.eks. anmodningen om, at forkyndelse sker for modparten, anmodning om appel eller fuldbyrdelsesmeddelelse.

TopTop

Som en undtagelse fra den generelle regel i artikel 102, stk. 1, i den civile retsplejelov er der også tilfælde, hvor fristerne begynder at løbe fra andre tidspunkter end forkyndelsen, nemlig fra domsafsigelsen (artikel 22, sidste stk., artikel 252 eller artikel 281 i den civile retsplejelov), fra det tidspunkt, hvor beviset anerkendes (artikel 170 eller artikel 186 i den civile retsplejelov) og fra bekendtgørelsen af visse dokumenter (artikel 507 i den civile retsplejelov).

Fristens udløbstidspunkt defineres som det tidspunkt, hvor fristens virkning træder i kraft og således udelukker muligheden for nogen sinde at udføre den handling, som fristen vedrørte (i tilfælde af imperative frister), eller derimod som det tidspunkt, hvor der opstår ret til at træffe bestemte processuelle skridt (i tilfælde af prohibitive frister).

4.1. Kan det tidspunkt, tidsfristen gælder fra, påvirkes eller ændres af, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

I perioden mellem det tidspunkt, hvor fristen begynder at løbe, og det tidspunkt, hvor den ophører, er der normalt ingen mulighed for at afbryde den eller stille den i bero. Den civile retsplejelov indeholder ikke, som i forbindelse med forældelse, en generel mulighed for at afbryde procesfristerne, men ifølge retsreglerne og retspraksis kan alle procesfrister, inden for hvilke der skal gennemføres en processuel handling, afbrydes i tilfælde af forhindringer, der skyldes omstændigheder, som parterne ikke har nogen indflydelse på, jf. artikel 103 i den civile retsplejelov. Hertil kommer andre særlige tilfælde, hvor det f.eks. er muligt at afbryde appelfristen (artikel 285-286 i den civile retsplejelov) eller forældelsesfristen (artikel 2249 i den civile retsplejelov). Samtidig er det fastsat i loven, at procesfristen kan stilles i bero (som i tilfælde af forældelse – artikel 250 i den civile retsplejelov). I alle tilfælde, hvor fristen afbrydes, indledes en ny frist, uden at den tid, der er gået inden afbrydelsen, tages i betragtning. Hvis fristen er blevet afbrudt i henhold til artikel 103, stk. 1, i den civile retsplejelov, vil der, når forhindringerne er forsvundet, blive indledt en ny frist på 15 dage, som ikke kan ændres uanset længden på den frist, der blev afbrudt. Hvis fristen stilles i bero, vil den senere løbe fra det tidspunkt, hvor den blev stillet i bero, og den tid, der er gået forinden, medregnes derfor ikke.

TopTop

Endelig er det fastsat i artikel 104 i den civile retsplejelov, at fristen i forbindelse med dokumenter, der sendes med posten eller overbringes gennem fogeden fra eller til domstolen, anses for opfyldt, hvis de er registreret af postvæsenet inden fristens udløb. Normalt vil det tidspunkt, hvor fristen begynder at løbe, således ikke blive påvirket eller ændret af, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (gennem fogeden eller med posten), men denne procedure kan i særlige situationer blive påvirket af eksterne faktorer, som den pågældende part ikke har nogen indflydelse på, og i så fald anvendes de regler, der er omtalt i foregående afsnit.

5. Hvornår regnes denne tidsfrist fra?

5.1. Hvis en tidsfrist er udtrykt i dage, omfatter den så dagen for den pågældende handling, begivenhed, afgørelse eller dagen for den forkyndelse, der udløser den?

Frister udtrykt i dage beregnes i henhold til artikel 101, stk. 1, i den civile retsplejelov efter et system med fulde dage, dvs. at hverken den dag, hvor fristen begynder at løbe - dies a quo - eller den dag, hvor den udløber - dies ad quem - medregnes. De regler vedrørende starttidspunkt, der er beskrevet i punkt 4, finder anvendelse.

Afhænger det tidspunkt, en tidsfrist indledes på, på nogen måde af, hvornår modtageren har modtaget eller fået kendskab til handlingen. I bekræftende fald hvordan?

Frister udtrykt i dage fastsættes altid i hele dage, men dokumentet kan kun indgives i rettens åbningstid. For at undgå dette problem kan en processuel meddelelse også sendes med posten, og postvæsenet skal i så fald angive datoen og den metode, hvormed dokumentet er sendt til modtageren.

TopTop

5.2. Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, omfatter det anførte antal dage så kalenderdage eller kun hverdage?

Hvis f.eks. en person skal handle eller får et dokument forkyndt mandag den 4. april 2005 og skal reagere inden 14 dage efter forkyndelsen, skal vedkommende så reagere inden:

  1. mandag den 18. april (kalenderdage) eller
  2. fredag den 22. april (hverdage)?

Det korrekte svar er, at personen skal reagere senest den 18 april.

5.3. Hvis en sådan frist er udtrykt i måneder eller år?

I henhold til artikel 101, stk. 3-5, i den civile retsplejelov udløber frister, der er udtrykt i år, måneder eller uger, på den dag i året, måneden eller ugen, der svarer til begyndelsestidspunktet.

En frist, der begynder den 29., 30. eller 31. i måneden, og udløber i en måned, der ikke har en sådan dag, anses for at udløbe på den sidste dag i måneden.

En frist, der udløber på en lovbestemt fridag eller en dag, hvor der ikke arbejdes, forlænges til den følgende arbejdsdags ophør.

5.4. Hvornår udløber disse tidsfrister?

Frister, der er udtrykt i år, måneder eller uger, udløber på den dag i året, måneden eller ugen, der svarer til begyndelsestidspunktet. I henhold til artikel 101, stk. 4, i den civile retsplejelov anses en frist, der begynder den 29., 30. eller 31. i måneden, og udløber i en måned, der ikke har en sådan dag, for at udløbe på den sidste dag i måneden. Uanset hvordan fristerne fastsættes, forlænges en frist, der udløber på en lovbestemt fridag eller en dag, hvor der ikke arbejdes, til den følgende arbejdsdags ophør. Det betyder, at helligdage inden for fristen medregnes i dette tilfælde.

TopTop

Findes der særlige regler om, hvilket tidspunkt tidsfristerne regnes fra, som anvendes i særlige tilfælde eller navnlig i visse civile sager?

Ja, i bestemte tilfælde begynder fristen ikke at løbe fra forkyndelsestidspunktet, men tidligere, og det gælder både i den civile retspleje og i civilretten som helhed.

6. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag? Gælder denne forlængelse også, selv om den pågældende frist regnes fra en fremtidig begivenhed?

Uanset hvordan fristerne fastsættes, forlænges en frist, der udløber på en lovbestemt fridag eller en dag, hvor der ikke arbejdes, til den følgende arbejdsdags ophør. Det betyder, at helligdage inden for fristen medregnes i dette tilfælde.

7. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstatens kontinentale del (dvs. stater, der omfatter andre områder end hovedlandet eller består af geografisk adskilte områder 1), forlænges tidsfristerne så for personer, der bor/opholder sig i et af disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? Hvor lang tid forlænges de i bekræftende fald med?

8. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af disse områder, der er geografisk adskilt fra hovedlandet, forlænges tidsfristerne så for personer, der ikke bor/opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet?

9. Findes der særlige ankefrister for visse civile sager?

Ja, der gælder særlige frister for en række bestemte retsområder, f.eks. arbejdsretlige konflikter, hvor proces- og ankefristerne er kortere, og i retssager i henhold til lov nr. 248/2005 om fri bevægelighed for personer.

TopTop

På bestemte områder vedrørende retskendelser, der er omhandlet i artikel 581-582 i den civile retsplejelov, er fristerne også kortere end normalt.

10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges?

Svaret er ja, idet loven giver dommeren mulighed for i visse særlige tilfælde enten at forlænge fristen (f.eks. artikel 303, stk. 5, i den civile retsplejelov – vedrørende appel) eller at forkorte den (f.eks. artikel 89, stk. 1, i den civile retsplejelov – i forbindelse med aflevering af stævninger, men disse frister kaldes ufuldstændige lovfrister.

11. Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Dette er omfattet af de retsplejeregler, der gælder i „lex fori”, dvs. de regler, der anvendes af den domstol, som har den stedlige kompetence.

12. Hvilke sanktioner kan der pålægges, hvis fristerne overskrides?

Som nævnt ovenfor, vil det i sidste instans påvirke de processuelle meddelelsers gyldighed, hvis de absolutte frister ikke overholdes. Hvis de relative frister ikke overholdes (frister for domsafsigelse, for udfærdigelse af dokumenter osv.), medfører det ikke nødvendigvis, at de processuelle meddelelser bliver ugyldige, men eventuelt, at de skyldige pålægges disciplinære eller finansielle sanktioner.

Hvis procesfristerne ikke overholdes, vil der kunne pålægges følgende sanktioner:

  • annullation af den processuelle meddelelse
  • bortfald af fristen for gennemførelsen af handlingen
  • forældelse af den begæring, der er indgivet til domstolen
  • forældelse af retten til at opnå tvangsfuldbyrdelse
  • bøder
  • disciplinære sanktioner
  • pligt til at omgøre eller supplere den handling, der er gennemført, uden at de lovbestemte krav er overholdt
  • pligt til at betale erstatning til den part, der har lidt skade ved overtrædelsen af de formelle krav.

13. Hvilke retsmidler kan de misligholdende parter tage i brug, efter at tidsfristen er udløbet?

I dette tilfælde er sanktionen, at retten bortfalder, men kan afhjælpes af dommeren i henhold til artikel 103 i den civile retsplejelov, men den pågældende part skal anmode om, at fristen begynder at løbe på ny og i denne forbindelse fremlægge og bevise de omstændigheder, der hindrede ham/hende i at overholde fristen. Sådanne hindringer skal være uoverstigelige og ligge uden for parternes kontrol.

Yderligere oplysninger

[1] F.eks. øerne Azorerne eller Madeira for Portugals vedkommende, de oversøiske departementer og territorier for Frankrigs vedkommende og De Kanariske Øer, for Spaniens vedkommende, osv.

« Procesfrister - Generelle oplysninger | Rumænien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 20-02-2008

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige