Europa-Kommissionen > ERN > Procesfrister > Portugal

Seneste opdatering : 08-06-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Procesfrister - Portugal

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Tidsfrister i civile sager 1.
2. Dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971. 2.
3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i civile sager? 3.
4. Hvornår begynder fristen at løbe, hvis der er fastsat frister for retlige handlinger eller formaliteter? 4.
4.a) Kan det tidspunkt, fristen løber fra, påvirkes eller ændres af den måde, hvorpå dokumenterne overbringes eller forkyndes? 4.a)
5. Fra hvilket tidspunkt løber denne frist? 5.
5.a) Hvis en tidsfrist er udtrykt i dage, omfatter den så dagen for den pågældende handling, begivenhed, afgørelse eller dagen for den forkyndelse eller meddelelse, der udløser den? 5.a)
5.a)1. Afhænger det tidspunkt, en tidsfrist indledes på, på nogen måde af, hvornår modtageren har modtaget eller fået kendskab til handlingen. I bekræftende fald hvordan? 5.a)1.
5.b) Hvis en tidsfrist er udtrykt i dage, omfatter det så kalenderdage eller kun hverdage? 5.b)
5.c) Hvis en sådan frist er udtrykt i måneder eller år? 5.c)
5.d) Hvornår udløber disse tidsfrister? Findes der særlige regler om, hvilket tidspunkt tidsfristerne regnes fra, som anvendes i særlige tilfælde eller navnlig i visse civile sager? 5.d)
6. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag? Gælder denne forlængelse også, selv om den pågældende frist regnes fra en fremtidig begivenhed? 6.
7. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstaternes kontinentale del (dvs. stater, der omfatter andre områder end hovedlandet eller består af geografisk adskilte områder), forlænges tidsfristerne så for personer, der bor/er hjemmehørende i et af disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? Hvor lang tid forlænges de i bekræftende fald med? 7.
8. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af disse områder, der er geografisk adskilt fra hovedlandet, forlænges tidsfristerne så for personer, der ikke bor/opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig udlandet? 8.
9. Findes der særlige ankefrister for visse civile sager? 9.
10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges? 10.
11. Hvis et dokument til en retspart, som bor et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist? 11.
12. Hvilke sanktioner kan der pålægges, hvis fristerne overskrides? 12.
13. Hvilke retsmidler kan de misligholdende parter tage i brug, efter at tidsfristen er udløbet? 13.

 

1. Tidsfrister i civile sager

Tiden har uundgåelig indvirkning på retsplejen. I civile sager er der to typer frister, der har indflydelse på de juridiske situationer: civile frister og procesfrister. Tidsfristerne fastsættes ved hjælp af særlige regler og metoder afhængigt af, om de er materielle eller procesrelaterede.

Medmindre andet er angivet, er lovgivningens frister civile.

Hvad angår frister i civile sager, fastsætter den portugisiske lovgivning specifikke frister for forældelse, bortfald og manglende udnyttelse af rettighed (jf. civillovbogens artikel 298).

Muligheden for at påberåbe sig forældelse foreligger, når en person med en bestemt ret ikke har benyttet sig heraf inden for den periode, der er fastsat i lovgivningen, hvis denne ret er frit tilgængelig for indehaveren af denne ret, og han eller hun ikke er fritaget herfor efter lovgivningen. Formålet hermed er at bekræfte betydningen af visheden og sikkerheden i forbindelse med de juridiske forhold ved at forhindre, at man kan påberåbe sig en ret på ubestemt tid. Det er de personer, der drager fordel heraf, som skal påberåbe sig forældelse. Retterne kan ikke tage sådanne sager op på eget initiativ.

Bortfald i snæver forstand er ophør, uden tilbagevirkende kraft, af en ret eller en juridisk situation som følge af fristudløb.

Hvis bortfaldet fastslås i tilfælde, som ligger uden for parternes skønsbeføjelser, behandles det af retten på dennes initiativ, og der kan henvises til det på ethvert tidspunkt i sagsbehandlingen. Hvis det henhører under parternes beføjelser, skal det for at have retskraft påberåbes indenretligt eller udenretligt.

TopTop

Der er tale om manglende udnyttelse af en ret, når retten til fuld eller delvis anvendelse af en genstand, dvs. brugsretten og de hermed forbundne økonomiske fordele ikke udnyttes gennem en periode, der er fastsat i loven. Manglende udnyttelse af en ret betyder, at den bortfalder.

Retten kan ikke på eget initiativ afsige kendelse om ikke-anvendelse.

Procesfristerne er de sagsbehandlingsfrister, der er fastsat i lovgivningen for de enkelte faser i en sagsbehandling (sagsanlæg og svarskrift er f.eks. underlagt sådanne frister).

Hvis retten til at foretage en handling bortfalder ved fristudløb, tales der om en præceptiv frist. Hvis muligheden for at foretage en handling eller indledningen af en anden periode kan "forskubbes" til et bestemt tidspunkt, siger man, at fristen er dilatorisk.

Procesfristerne er enten fastsat i lovgivningen eller fastsættes af retten.

2. Dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Der findes i Portugal følgende helligdage:

1. januar, Langfredag (ligger ikke fast; i 2005 faldt den 25. marts), 25. april, 1. maj, Kristi legemsfest (ligger ikke fast; i 2005 faldt den 26. maj), 10. juni, 15. august, 5. oktober, 1. november, 1. december, 8. december og 25. december.

3. Hvilke generelle regler gælder der for tidsfrister i civile sager?

I den portugisiske civile retspleje er det en generel regel, at hvis der ikke er fastsat særlige bestemmelser, har parterne en frist på 10 dage til at begære retslige skridt, til at gøre ugyldighed eller særlige omstændigheder gældende eller til at udøve enhver anden processuel ret. Der er ligeledes en frist på 10 dage til at formulere et svarskrift over for modparten (jf. civillovbogens artikel 153, stk. 1).

TopTop

4. Hvornår begynder fristen at løbe, hvis der er fastsat frister for retlige handlinger eller formaliteter?

Den generelle regel er, at fristen altid begynder at løbe, når der er givet meddelelse om det forhold, som der reageres på (jf. stk. 2 i ovennævnte artikel).

Det er de retlige repræsentanter, der modtager meddelelserne til sagsparterne. Når meddelelsen har til formål at få en part til at give møde, gives der ikke blot meddelelse til den retlige repræsentant, men der sendes også en meddelelse til parten selv med angivelse af dato, sted og formålet med at give møde. Stedfortræderne underrettes ved anbefalet brev afsendt til deres kontor eller bopæl, eller de underrettes personligt af en retsfunktionær, når de befinder sig i retsbygningen. Postekspederet meddelelse anses for at have fundet sted på tredjedagen efter registreringen eller den første hverdag herefter, hvis denne dag ikke er en hverdag. Meddelelse pr. e-mail anses for at være sket på forsendelsesdagen, hvis forsendelsen er behørigt certificeret.

I de nævnte tilfælde begynder fristen således at løbe, når forkyndelsen anses for at være foretaget. De personer, der modtager meddelelse, kan imidlertid altid påvise, at meddelelsen ikke fandt sted på det formodede tidspunkt på grund af forhold, som de ikke har indflydelse på (jf. civillovbogens artikel 253 og 254).

Forkyndelse ved anbefalet brev med modtagelseskvittering anses for at have fundet sted, og brevet anses for at være modtaget af den person, der er genstand for forkyndelsen, den dag modtagelseskvitteringen underskrives – også selv om det er tredjepart, der underskriver (jf. artikel 238, stk. 1, i civillovbogen).

TopTop

Hvis den person, for hvem der er foretaget forkyndelse, nægter at underskrive modtagelseskvitteringen eller at modtage brevet, registreres dette af postbuddet, inden det returneres. I en sådan situation begynder fristen at løbe, når hændelsen er blevet registreret (jf. artikel 237, stk. 3, litra A), i civillovbogen).

Hvis brevet sendes tilbage, fordi adressaten ikke har afhentet brevet på posthuset inden for den frist, der er fastsat i lovgivningen, eller fordi han har nægtet at underskrive modtagelseskvitteringen, eller fordi en anden person end den, der foretages forkyndelse for, nægter at underskrive modtagelseskvitteringen eller at modtage brevet, gentages forkyndelsen ved afsendelse af et nyt anbefalet brev med modtagelseskvittering og advarsel om de retlige konsekvenser. I så tilfælde afleveres brevet – i form af en officielt godkendt formular med alle de obligatoriske oplysninger - og postbuddet angiver datoen og det sted, hvor han afleverede brevet. Oplysningerne herom overgives straks til retten. Hvis det ikke er muligt at aflevere brevet i postkassen hos den person, for hvem der skal foretages forkyndelse, efterlader postbuddet en anmeldelse til adressaten. I en sådan situation anses forkyndelsen for at være foretaget af postbuddet – eller anmeldt, hvis der er afleveret en anmeldelse - på ottendedagen efter denne dato, og det er fra den dato, at procesfristen begynder at løbe (jf. civillovbogens artikel 237 A og 238).

Hvis der foretages forkyndelse over for en befuldmægtiget, en retsbetjent eller en retssekretær, begynder fristen at løbe, når denne har underskrevet forkyndelsesattesten (jf. civillovbogens artikel 239 og 245).

TopTop

Der er i henhold til civillovbogen mulighed for at anvende en supplerende fristperiode under hensyn til den geografiske afstand mellem forkyndelsesstedet og den domstol, hvor sagen måtte blive behandlet, eller til, at der ikke er foretaget personlig forkyndelse. I så tilfælde er det kun ved udløbet af den supplerende periode, at den præceptive frist begynder at løbe.

Hvis der er usikkerhed om, hvor den person, for hvem der skal foretages forkyndelse, opholder sig, foretages der forkyndelse ved opslag og offentliggørelse af annoncer. I en sådan situation anses forkyndelsen for at have fundet sted, når den sidste annonce er offentliggjort, eller meddelelserne er slået op, og fristen løber fra afslutningen af den lovmæssige forlængelse af fristen (jf. civillovbogens artikel 248 og 250).

4.a) Kan det tidspunkt, fristen løber fra, påvirkes eller ændres af den måde, hvorpå dokumenterne overbringes eller forkyndes?

Ja. Se besvarelsen af det foregående spørgsmål.

5. Fra hvilket tidspunkt løber denne frist? 

5.a) Hvis en tidsfrist er udtrykt i dage, omfatter den så dagen for den pågældende handling, begivenhed, afgørelse eller dagen for den forkyndelse eller meddelelse, der udløser den?

Hvis fristen udtrykkes i dage, løber den fra dagen efter forkyndelsen, meddelelsen eller den relevante begivenhed, som markerer, at fristen begynder at løbe.

Dagen for den pågældende handling, for begivenheden, afgørelsen, forkyndelsen eller meddelelsen indgår ikke i fristperioden.

TopTop

5.a)1. Afhænger det tidspunkt, en tidsfrist indledes på, på nogen måde af, hvornår modtageren har modtaget eller fået kendskab til handlingen. I bekræftende fald hvordan?

Ja. Svaret på spørgsmål 4 gælder også her.

5.b) Hvis en tidsfrist er udtrykt i dage, omfatter det så kalenderdage eller kun hverdage?

Den procedurefrist, der er fastsat i loven eller af retten, er fortløbende. Den suspenderes dog i retsferier, medmindre fristen er på seks måneder eller mere, eller hvis der i henhold til loven er tale om hastende sager. Når fristen for den proceduremæssige handling udløber en dag, hvor retterne er lukkede, forlænges den til den første hverdag (jf. civillovbogens artikel 144).

Bortset fra retsferier omfatter procesfristen derfor alle kalenderdage, selv om handlingen kan gennemføres den efterfølgende hverdag efter fristens udløb, hvis den udløber en dag, hvor retten er lukket.

Retsferierne falder i perioderne 22. december til 3. januar, fra palmesøndag til påskemandag og fra 1. til 31. august.

Hvis en person f.eks. i forbindelse med en sag skal reagere inden for en frist på 14 dage på et dokument, der blev modtaget 4. april 2005, skal det ske inden 18. april.

5.c) Hvis en sådan frist er udtrykt i måneder eller år?

Hvis fristen er udtrykt i måneder eller år, begynder fristen at løbe på samme måde, dvs. fra dagen efter forkyndelsen, meddelelsen eller den begivenhed, fra hvilken fristen begynder at løbe.

TopTop

5.d) Hvornår udløber disse tidsfrister? Findes der særlige regler om, hvilket tidspunkt tidsfristerne regnes fra, som anvendes i særlige tilfælde eller navnlig i visse civile sager?

En tidsfrist udtrykt i dage udløber, når alle de dage, der er lagt til fristens starttidspunkt (jf. besvarelsen af spørgsmål 5b), er opbrugt.

En frist udtrykt i uger, måneder eller år fra en bestemt dato udløber kl. 24 den pågældende dag i den sidste uge eller måned eller det sidste år, men hvis den pågældende dag ikke findes i den sidste måned, udløber fristen den sidste dag i den pågældende måned (jf. civillovbogens artikel 279, litra c)).

Fristen begynder derfor hverken undtagelsesvis eller i særlige tilfælde at løbe fra bestemte tidspunkter.

6. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag? Gælder denne forlængelse også, selv om den pågældende frist regnes fra en fremtidig begivenhed?

Retterne holder kun åbent på hverdage.

Ved beregning af procesfrister anvendes i alle tilfælde den regel, at udløbet af fristen for gennemførelsen af proceshandlingen overføres til den efterfølgende hverdag, hvis det er sammenfaldende med en dato, hvor domstolene er lukkede.

7. Hvis der anlægges sag ved en domstol, som har sæde i medlemsstaternes kontinentale del (dvs. stater, der omfatter andre områder end hovedlandet eller består af geografisk adskilte områder), forlænges tidsfristerne så for personer, der bor/er hjemmehørende i et af disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig i udlandet? Hvor lang tid forlænges de i bekræftende fald med?

Det relevante forhold er i dette tilfælde det sted, hvor forkyndelsen finder sted, og ikke bopælen.

TopTop

I henhold til Portugals civile retspleje forlænges den normale frist med 15 dage, når der foretages forkyndelse i de selvstyrende regioner, og sagen behandles på fastlandet eller på en anden ø eller omvendt, eller med 30 dage, når forkyndelsen over for sagsøgte finder sted i udlandet (jf. civillovbogens artikel 252, litra A)).

I nogle situationer, der er omhandlet i lovgivningen, gælder disse regler også for meddelelser (jf. civillovbogens artikel 256).

8. Hvis sagen omvendt anlægges ved en domstol, der har sæde i et af disse områder, der er geografisk adskilt fra hovedlandet, forlænges tidsfristerne så for personer, der ikke bor/opholder sig i disse områder, eller for personer, der bor/opholder sig udlandet?

Her er det igen ikke bopælen, men forkyndelsesstedet, der er relevant. De forlængelser, der er nævnt i besvarelsen af det foregående spørgsmål, gælder også under de omstændigheder, som beskrives her, hvis den person, for hvem der foretages forkyndelse, er bosat uden for den pågældende ø eller i udlandet.

9. Findes der særlige ankefrister for visse civile sager?

I betragtning af den brede fortolkning af civilretlige spørgsmål inden for rammerne af det europæiske juridiske samarbejde om civil- og handelsretlige spørgsmål, skal det påpeges, at der findes sådanne specifikke tidsfrister i portugisisk lov, f. eks. på arbejdsmarkedsområdet.

10. Kan domstolene i nødstilfælde eller af andre årsager forkorte mødefristerne eller fastsætte en særlig mødedato? Kan disse frister omvendt forlænges?

De procesfrister, der er fastsat i lovgivningen, kan ikke afkortes.

TopTop

Den procesfrist, der er fastsat i lovgivningen, kan forlænges i de deri fastsatte tilfælde. Fristen kan med parternes godkendelse forlænges en gang og for en tilsvarende periode (jf. civillovbogens artikel 147).

11. Hvis et dokument til en retspart, som bor et sted, der berettiger ham/hende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Fristen for en sagsøgt, som er anmodet om at reagere på et civilt sagsanlæg, fastsættes i overensstemmelse med den geografiske afstand mellem det sted, hvor forkyndelsen finder sted, og det sted, hvor retten er beliggende, eller andre faktorer, der er fastsat i lovgivningen, hvilket ikke omfatter bopælen for den person, for hvem der foretages forkyndelse. Svaret på dette spørgsmål er derfor, at denne fordel ikke ville foreligge i den beskrevne situation.

12. Hvilke sanktioner kan der pålægges, hvis fristerne overskrides?

Udløbet af den præceptive frist indebærer bortfald af retten til at gennemføre den pågældende handling (jf. civillovbogens artikel 145).

Manglende overholdelse af frister kan medføre idømmelse af bøde.

13. Hvilke retsmidler kan de misligholdende parter tage i brug, efter at tidsfristen er udløbet?

Handlingen kan gennemføres efter fristens udløb, hvis der er tale om berettiget forhindring, dvs. som resultat af en begivenhed, der ikke kan tillægges dem, som er underlagt fristen, eller disses befuldmægtigede, og som forhindrer rettidig gennemførelse af en given handling. I en sådan situation skal den part, der påberåber sig at være forhindret, øjeblikkeligt fremlægge bevis herfor (jf. civillovbogens artikel 146).

I andre tilfælde end berettiget forhindring kan handlingen gennemføres inden for de første tre hverdage efter fristens udløb under forbehold af, at der betales en bøde (jf. civillovbogens artikel 145).

« Procesfrister - Generelle oplysninger | Portugal - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 08-06-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige